<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sandheden tæller ikke, når man har de røde i ryggen

En blå regering havde ikke overlevet en skandale som denne i 48 timer.

Som en klog mand sagde til mig i går, havde en blå regering ikke overlevet en skandale som Mette Frederiksens minkskandale i 48 timer. Den var blevet afsat på stedet, og en rigsretssag indledt. Færdig arbejd’!

Desværre ser det ud til, at den siddende statsminister bliver siddende nogle år endnu. Det skyldes én ting: at hendes regering fortsat kan mønstre et flertal. Og hvorfor kan den så det?

Det kan den, fordi venstrefløjen kun har ventet på en anledning til at dræbe minkindustrien og giver fanden i grundloven, som alligevel er en åndssvag gammel, småborgerlig lov, der lægger begrænsninger på alt det gode, venstrefløjen gerne vil indføre i morgen, herunder verdensfred, vindmøller, verdensborgerskab, flere penge til alle (bortset fra de rige), mere kønsneutralitet og forbud mod privatbilisme, færdigheder, kristendom, hadtale, racisme og islamofobi, den slags.

Det samme gælder utroligt nok for en anden del af regeringens parlamentariske grundlag, der ellers plejer at svælge i principper, høj moral og statskundskab i den bedste sendetid. Ja, rigtigt gættet, De Radikale. Hvad tænker de mon på? De tænker på én ting, og det er for alt i verden at undgå et valg lige nu – efter den groteske sag om en hånd på et lår. Skal ledelsen frivilligt halvere partiets størrelse på grund af noget med mink i Jylland? Så hellere spise kød eller drikke sødmælk.

Rigsretssag og valg – det er kun Nye Borgerlige, Konservative og Liberal Alliance interesserede i. De virker oprigtigt anfægtede af regeringens skalten og valten med danske borgere og står til at vokse i et eventuelt nyvalg.

Anderledes med Venstre, dette hus i splid med sig selv. Ingen aner, hvad der foregår. Muligvis slet ingenting. Her er det hverken hånden på hjertet eller hånden på låret, men hovedet i busken.

Og DF? De vil gerne af med Mette Frederiksen. Men ser ligesom mange andre med forundring på Venstre. Skal de virkelig pege på Ellemann jr. som statsministerkandidat? Helt ærligt! Desuden skal DF vist heller ikke nyde noget af et valg i utide.

Politik er en kynisk affære, men sådan er det jo. Alternativet er værre.

Samtidig er det for en gangs skyld helt underligt at konstatere, at vi i afdækningen af minkskandalen faktisk ikke kan klandre de etablerede medier. I det store og hele har de faktisk løftet kerneopgaven at undersøge forholdene både i den politiske virkelighed og i den virkelige virkelighed i Nordjylland. Og har indtil nu lagt et moderat fysisk pres på en regering, der har handlet fuldstændig teenageagtigt overilet og efterfølgende forsøgt at sløre sandheden om det.

Når Mette Frederiksen stiller sig op og forsvarer sin regering med, at hvis hun havde vidst, at den havde handlet ulovligt, ville hun have gjort det alligevel – ja, så er det game over. Men ikke, når man har de røde i ryggen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
15.01.21, 22:41
Det er meget egoistisk af de grønlandske politikere at forsøge at løse Grønlands store svøbe – de socialt udsatte – uden at inddrage de mange grønlændere i Danmark, som hver dag berøres af dette emne.   Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.01.21, 18:16
Hvad skal vi andre stille op, når vi mener, at store grupper af mennesker ikke er til at tale med eller har nogle absurde holdninger? Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
15.01.21, 16:34
Som ufortrødent arbejder videre trods corona. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.01.21, 07:00
Den tiltalte er uskyldig, indtil andet er bevist, og har krav på en fair rettergang. Også Inger Støjberg. Læs mere
Af Signe Munk
14.01.21, 15:00
Vi tager vores drikkevand som en selvfølgelighed. Det skal vi ikke – men derimod skride ind, så forureningen af det bliver stoppet. Læs mere
Af Rune Lund
14.01.21, 13:10
Det handler om, at loven gælder for alle Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.01.21, 11:05
Bliver alle vi ældre, der har levet en eremittilværelse for at undgå smitte, nu udsat, når vi vaccineres i store centre. Jeg spørger ministeren, om han føler sig sikker på, at forholdene er i orden. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.01.21, 15:35
Det er artige sager, hvad tilhængerne af masseindvandring har kaldt os andre. Læs mere
Af Henrik Højlund
13.01.21, 15:16
Coronaepidemien forstærker øjensynlig argumentationen mod Guds eksistens. Men det ser ikke bedre ud uden Gud. Læs mere