Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Muhammeds mange ansigter

Jeg er nødt til at svare på anklager fra professor i islamiske studier.

I en ny bog med titlen Muslimernes Muhammad – og alle andres gennemgår Jakob Skovgaard-Petersen, der er professor i islamiske studier ved Københavns Universitet, skiftende opfattelser af islams navnkundige profet gennem tiden. Bogen repræsenterer et stort arbejde med at skabe overblik over 1.400 års fortolkning af den gamle kriger og kultperson, en mand af middelhøjde, tætsiddende øjne, sort hår og hang til honning, som det hedder i de ældste fremstillinger, der blev nedskrevet små 200 år efter Muhammeds død i 632 e.Kr.

Bogen fører læseren helt frem til vor tid. Ud over det lange perspektiv og den omfattende viden om emnet rummer oversigten en lang række eksemplariske tegninger og illustrationer af profeten. Modsat hvad en del muslimer og ikkemuslimer hævder i dag, har der ikke altid været billedforbud i islam og ikke allevegne. Særligt i Iran og iblandt shiitter har der i perioder været tradition for at afbilde Muhammed. Det er godt at blive mindet om.

Jakob Skovgaard-Petersen tager sig også tid til at læse nyere islamkritik, som er vokset ud af den hastige indvandring til Vesteuropa og erfaringen med islamisk vold og terror i Vesten. I den forbindelse nævner han en bog, som jeg skrev for 11 år siden, og bruger flere sider og noter på at vise, hvor elendig den er.

Det er klart, at den rummer svagheder. Mig og Muhammed, der udkom på Trykkefrihedsselskabets Bibliotek i 2010, gjorde da heller ikke krav på at være en fyldestgørende skildring af Muhammeds liv og lære, men var et personligt og impressionistisk forsøg på at begribe en religion, jeg i min ungdom ikke havde skænket en eneste tanke, men som med ét – eller rettere flere terrorangreb – havde meldt sin ankomst op gennem 00’erne.

Jakob Skovgaard-Petersen kritiserer min bog for en lang række ting. Lad mig nøjes med de væsentlige.

Men først et ord om hans metode. Professoren inddeler nemlig sit forskningsfelt i tre observatørgrupper. Der er muslimer, og der er ikkemuslimer, og så er der antimuslimer, jo, du læste rigtigt: antimuslimer. Endelig er der Jakob Skovgaard-Petersen selv, der afstår fra at give sin egen fortolkning og synes at være hævet over alting, mens undertegnede placeres i gruppen af antimuslimer sammen med bl.a. Ibn Warraq, Lars Hedegaard og Kåre Bluitgen.

Jeg mindes kun at have hørt betegnelsen ”antimuslim” ét sted, og det er ikke på universitetet, men fra islamister. Er vi vidne til, at den pæne professor overtager islamisternes retorik? Det ser sådan ud.

Jeg er udmærket klar over, at hans greb skal tjene til at styrke forfatterjeget og deklassere hans fortolkningsmodstandere. Men kan det være rigtigt, at en mand, der officielt hylder dialog og tolerance, vælger at optrappe konflikten ved at anvende samme sprog som islamisterne?

Jakob Skovgaard-Petersen skriver, at den antimuslimske litteratur afviser, at islam er en religion. Det gør jeg ikke i min bog. Jeg læser Koranen og forsøger at få hold på en religion, der også er politisk, fordi den på skrift og i praksis igen og igen har svært ved at håndtere skellet mellem det guddommelige og det profane.

Han skriver også, at antimuslimer mener, at alle muslimer er islamister. Jeg aner ikke, hvor professoren har det fra. Han skriver desuden, at jeg tror, at immigrationen fra muslimske områder bunder i en strategisk plan om at overtage Vesten. Jeg nævner rigtignok et topmøde blandt islamiske statsoverhoveder i 1981, men er skeptisk over for, at der skulle være tale om en sammensværgelse. Rigtigheden eller urigtigheden af en sådan betyder, skrev jeg, »ikke stort i forhold til det simple faktum, at tilvandringen begyndte, voksede og er steget støt lige siden«.

Jakob Skovgaard-Petersen mener tillige, at jeg finder, dvs. opfinder nye overraskende detaljer fra 80’ernes terrorscene, skønt jeg – før min analyse går i gang – blot en passant nævner kapringen af luksuslineren ”Achille Lauro”, et interview med den palæstinensiske leder George Habash og det, der viste sig at være Gaddafis nedskydning af et civilt passagerfly over Lockerbie i 1988. Jeg nævner også andre begivenheder, der kan opfattes som tidlige varsler om jihadismen.

Men det værste synes at være, at jeg i professorens øjne fremstiller Muhammed som en ”pædofil voldsmand” og kriger, og at jeg efter min læsning af den britiske historiker Tom Hollands bøger tillader mig at tvivle på Koranen som kilden til den egentlige Muhammed samt på sandfærdigheden af senere levnedsbeskrivelser og autoritative leveregler.

Jeg må ligesom alle andre tåle kritik og debat; jeg lever trods alt af det. Men jeg synes faktisk, at det er groft, at en prominent professor i islamiske studier klassificerer Kåre Bluitgen, som fra sin bopæl midt i det multikulturelle Nørrebro har brugt en stor del af sit liv på at fordanske og udbrede kendskabet til Koranen, som antimuslim.

Det er useriøst af flere grunde. Den væsentligste er, at professoren aldrig definerer, hvad han mener med den nedsættende betegnelse. Det er ellers noget af det første, man lærer på universitetet, men gælder åbenbart ikke for en professor i islamiske studier. Det ligner videnskabelig uredelighed.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.