<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Muhammeds mange ansigter

Jeg er nødt til at svare på anklager fra professor i islamiske studier.

I en ny bog med titlen Muslimernes Muhammad – og alle andres gennemgår Jakob Skovgaard-Petersen, der er professor i islamiske studier ved Københavns Universitet, skiftende opfattelser af islams navnkundige profet gennem tiden. Bogen repræsenterer et stort arbejde med at skabe overblik over 1.400 års fortolkning af den gamle kriger og kultperson, en mand af middelhøjde, tætsiddende øjne, sort hår og hang til honning, som det hedder i de ældste fremstillinger, der blev nedskrevet små 200 år efter Muhammeds død i 632 e.Kr.

Bogen fører læseren helt frem til vor tid. Ud over det lange perspektiv og den omfattende viden om emnet rummer oversigten en lang række eksemplariske tegninger og illustrationer af profeten. Modsat hvad en del muslimer og ikkemuslimer hævder i dag, har der ikke altid været billedforbud i islam og ikke allevegne. Særligt i Iran og iblandt shiitter har der i perioder været tradition for at afbilde Muhammed. Det er godt at blive mindet om.

Jakob Skovgaard-Petersen tager sig også tid til at læse nyere islamkritik, som er vokset ud af den hastige indvandring til Vesteuropa og erfaringen med islamisk vold og terror i Vesten. I den forbindelse nævner han en bog, som jeg skrev for 11 år siden, og bruger flere sider og noter på at vise, hvor elendig den er.

Det er klart, at den rummer svagheder. Mig og Muhammed, der udkom på Trykkefrihedsselskabets Bibliotek i 2010, gjorde da heller ikke krav på at være en fyldestgørende skildring af Muhammeds liv og lære, men var et personligt og impressionistisk forsøg på at begribe en religion, jeg i min ungdom ikke havde skænket en eneste tanke, men som med ét – eller rettere flere terrorangreb – havde meldt sin ankomst op gennem 00’erne.

Jakob Skovgaard-Petersen kritiserer min bog for en lang række ting. Lad mig nøjes med de væsentlige.

Men først et ord om hans metode. Professoren inddeler nemlig sit forskningsfelt i tre observatørgrupper. Der er muslimer, og der er ikkemuslimer, og så er der antimuslimer, jo, du læste rigtigt: antimuslimer. Endelig er der Jakob Skovgaard-Petersen selv, der afstår fra at give sin egen fortolkning og synes at være hævet over alting, mens undertegnede placeres i gruppen af antimuslimer sammen med bl.a. Ibn Warraq, Lars Hedegaard og Kåre Bluitgen.

Jeg mindes kun at have hørt betegnelsen ”antimuslim” ét sted, og det er ikke på universitetet, men fra islamister. Er vi vidne til, at den pæne professor overtager islamisternes retorik? Det ser sådan ud.

Jeg er udmærket klar over, at hans greb skal tjene til at styrke forfatterjeget og deklassere hans fortolkningsmodstandere. Men kan det være rigtigt, at en mand, der officielt hylder dialog og tolerance, vælger at optrappe konflikten ved at anvende samme sprog som islamisterne?

Jakob Skovgaard-Petersen skriver, at den antimuslimske litteratur afviser, at islam er en religion. Det gør jeg ikke i min bog. Jeg læser Koranen og forsøger at få hold på en religion, der også er politisk, fordi den på skrift og i praksis igen og igen har svært ved at håndtere skellet mellem det guddommelige og det profane.

Han skriver også, at antimuslimer mener, at alle muslimer er islamister. Jeg aner ikke, hvor professoren har det fra. Han skriver desuden, at jeg tror, at immigrationen fra muslimske områder bunder i en strategisk plan om at overtage Vesten. Jeg nævner rigtignok et topmøde blandt islamiske statsoverhoveder i 1981, men er skeptisk over for, at der skulle være tale om en sammensværgelse. Rigtigheden eller urigtigheden af en sådan betyder, skrev jeg, »ikke stort i forhold til det simple faktum, at tilvandringen begyndte, voksede og er steget støt lige siden«.

Jakob Skovgaard-Petersen mener tillige, at jeg finder, dvs. opfinder nye overraskende detaljer fra 80’ernes terrorscene, skønt jeg – før min analyse går i gang – blot en passant nævner kapringen af luksuslineren ”Achille Lauro”, et interview med den palæstinensiske leder George Habash og det, der viste sig at være Gaddafis nedskydning af et civilt passagerfly over Lockerbie i 1988. Jeg nævner også andre begivenheder, der kan opfattes som tidlige varsler om jihadismen.

Men det værste synes at være, at jeg i professorens øjne fremstiller Muhammed som en ”pædofil voldsmand” og kriger, og at jeg efter min læsning af den britiske historiker Tom Hollands bøger tillader mig at tvivle på Koranen som kilden til den egentlige Muhammed samt på sandfærdigheden af senere levnedsbeskrivelser og autoritative leveregler.

Jeg må ligesom alle andre tåle kritik og debat; jeg lever trods alt af det. Men jeg synes faktisk, at det er groft, at en prominent professor i islamiske studier klassificerer Kåre Bluitgen, som fra sin bopæl midt i det multikulturelle Nørrebro har brugt en stor del af sit liv på at fordanske og udbrede kendskabet til Koranen, som antimuslim.

Det er useriøst af flere grunde. Den væsentligste er, at professoren aldrig definerer, hvad han mener med den nedsættende betegnelse. Det er ellers noget af det første, man lærer på universitetet, men gælder åbenbart ikke for en professor i islamiske studier. Det ligner videnskabelig uredelighed.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Desiree Ohrbeck
28.11.20, 01:48
At forlade trygge velfærdsdanmark for at tilslutte sig ISIS gør det svært at tro på, at selvsamme mennesker vil dele værdier med det velfærdssamfund, de vendte ryggen. Læs mere
Af Utku H. Güzel
27.11.20, 21:03
Hvor stiller det så os helt almindelig dødelige? Ja, vi ser vel bare pænt på, imens politikerne - altså de mennesker, som vi ikke stoler på, men som styrer landet og sætter reglerne for, hvad vi må og ikke må m.m., endnu engang udstiller deres hykleri. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
27.11.20, 20:17
Man bør gøre sig endog meget store anstrengelser for at lade være, fordi man ellers er uden selvkontrol. Læs mere
Af Nauja Lynge
27.11.20, 19:48
Jeg vil have demokratiet tilbage, og kampen om corona skal foregå på befolkningen præmisser. Læs mere
Af Mikael Jalving
27.11.20, 14:53
Det sværeste af alt på en sort fredag: At komme arvesynden i hu. Læs mere
Af Marie Høgh
27.11.20, 14:00
Det uhyggelige​ er ikke Mette Frederiksen, men den socialistiske tyrkertrostat som ”den gode hyrde”. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
27.11.20, 10:33
Hver gang man gradbøjer grundloven, så har det utilsigtede konsekvenser. Læs mere
Af Henrik Højlund
26.11.20, 17:38
I den hylende morsomme film ”Retfærdighedens ryttere” er der en underliggende, klog tråd om forskellen på vores udregninger af al tings sammenhæng og den dybere mening med alt. Læs mere
Af Signe Munk
26.11.20, 13:30
De midler, som regeringen lovede til øget rengøring i daginstitutioner, er ikke dukket op. Det sætter personale under yderligere pres – og det går ud over børnene. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
26.11.20, 09:47
Var Coronaen blot en undskyldning for at lukke erhvervet? Læs mere