<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Svenskerne skal altid agere forsøgskaniner for staten

Den svenske stat tøver aldrig med at udsætte sin befolkning for eksperimenter, uanset om det er corona eller masseindvandring i troen på at kunne skabe det ideale samfund.

Ét ord beskriver de svenske magthaveres syn på svenskerne. Forsøgskaniner. Uanset om det gælder corona eller masseindvandring, er magthaverne parate til at udsætte almindelige svenskere for det ene eksperiment efter det andet.

I sidste uge var jeg så heldig at mødes med den erfarne svenske journalist Gunnar Sandelin, som gæstede København for at modtage Trykkefrihedsselskabets ytringsfrihedspris for sin dækning af de ubekvemme sandheder. Vi fik os en god snak; han var nøgtern og korrigerede blandt andet mit syn på, at svenskerne marcherer i takt med den præcisering, at svenskerne snarere mere passivt tilpasser sig de toneangivende.

Sandelin synes at have resigneret. Sverige er på vej til at forsvinde, ikke som territorium, men som en stat, hvor politi har monopol på brugen af våben, hvor myndigheder og institutioner hviler på retsstatslig praksis, og hvor borgerne ikke behøver frygte andre borgere, blive overfaldet eller voldtaget af en flok hyæner.

I det tidligere så jordbundne land troede de sociale ingeniører, især på universitetet, at de kunne inddæmme familiens og religionens magt ved at skabe en syntese af individ og stat på svensk grund. Statsindividualismen, kaldte de mest servile videnskabsfolk systemet, og de troede ligesom den tyske filosof Hegel på, at verden konstant bevæger sig mod større frihed, og at selv de største konflikter ender i forsoning.

Fra deres luftballon højt hævet over Stockholm, Göteborg og Malmö mente disse systemtænkere, at de med statsindividualismen havde skabt et idealsamfund, hvor individ og stat kunne vokse og støtte sig til hinanden, mens familie, religion og andre levn fra fortiden ville blive trængt tilbage.

Masseindvandringen fik præcis det modsatte til at ske.

Når vi i disse uger læser om klanvældets succes i det nye Sverige, om skuddrab, voldtægter, dominansvold m.m., er det en indikation af, at familien trænger staten tilbage. Fremgangen skyldes godt nok ikke de svensk-protestantiske kernefamilier, men de fremmede storfamilier med snablen dybt nede i offentlige kasser. P.t. menes 5.000 »unge mænd«, sådan som Kristeligt Dagblad er så eufemisk kalder dem, at være parate til at skyde hinanden. Lad os bare sige, at det ikke er 5.000 svenskere. De bor muligvis i landet, men føler ingen tilknytning til hr. og fru Larsson, så meget står tindrende klart.

Det er så trist og vemodigt at høre svensk radio. De prater og prater. Men det hele er forbi. Snart er Sverige en fejlslagen stat.

Man kan læse mere om baggrunden for den tragiske udvikling i Göran Adamsons netop genudgivne bog Svensk mångfaldspolitik – en kritik från vänster, hvori han bl.a. beskriver magthaverne og deres støtter som dansede de omkring en tom trone: »Vi har ikke et diktatur, men opfører os, som længtes vi efter et.«

Med afsæt i det svenske universitet viser forfatteren, der selv ligger til venstre, hvordan det svenske samfund har underkastet sig en reaktionær multikulti-ideologi, som forsvares af en hovedløs venstrefløj. Resultatet er et sted, der i tiltagende grad sønderrives af opgør mellem storfamilier, parallelle retssystemer og en voksende foragt for det almindelige svenske samfund.

Som jeg noterede i min anmeldelse af den danske oversættelse af bogen, der udkom i 2018 under titlen De gode viljers land, er der tale om en kildenær analyse af den svenske uddannelses- og indoktrineringssektor. Som er blevet et møllehjul i den multikulturelle statsideologi, hvis ønske ikke er intellektuel variation og rigdom, men først og fremmest er kommet til at handle om hudfarve.

Eksotiseringen og romantiseringen af det fremmede var benzin med høj oktan. Hermed blev den svenske multikulturalisme ifølge forfatteren, der selv står til venstre, grundlæggende konservativ. Bag deres progressive og humanistiske paroler viste de kulturelle og økonomiske eliter sig at være overraskende ligeglade med samfundsspørgsmål, så længe de kunne sidde trygt og godt i deres luftballon. Forfatteren kalder det »repressiv tolerance«, at de gamle eliter troede og tror, at de kan uskadeliggøre alt ved hjælp af omfavnelse og inddragelse, selv de mest voldelige bander. Dommen over de svenske magthavere i multikulturalismens epoke er hård som malm:

»Multikulturalismen har slået eklatant fejl (…) Den har undermineret autonomien blandt forskere og forelæsere. Den har infiltreret paneler, projekter, institutter, fakulteter, kontorer, kurser og læseplaner. Og sidst men ikke mindst har den ladt de studerende i stikken. I stedet for at undervise dem i, hvordan man tænker, har den indprentet dem, hvad de skal tænke.«

Det er det, jeg siger, først som sidst: forsøgskaniner.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Mikael Jalving (f.1968), historiker, podcaster og forfatter til flere bøger, senest Forsvar for almindeligheden (2021).
Seneste blogs
Af Søren Gade
23.09.21, 22:24
Hvis man forbyder fly, vil de fleste formentligt i stedet vælge bilen, hvilket det europæiske vejnet slet ikke er gearet til. Læs mere
Af Isabella Arendt
23.09.21, 22:19
Jeg kan godt forstå, at landbruget føler, at regeringen lyver for dem - og danskerne. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
23.09.21, 18:30
Vi har desværre aldrig kunnet tage os sammen til at få ryddet den kriminelle fristad – nu er det tid. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.09.21, 17:34
Selvstændighedsslæden er ikke køreklar for Grønland. Derfor manipuleres der med præmisserne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.21, 21:00
Grønlands udenrigsminister ønsker stemmeret ud fra etniske skillelinjer, og får en særdeles blid behandling i P1 Morgen. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.09.21, 08:45
Vi har de senere år talt meget om, at mænd taler grimt og nedladende til kvinder. Vi har ikke talt så meget om det modsatte. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
18.09.21, 19:05
Hvornår melder man afbud, og hvornår vælger man at tage afsted til et arrangement med en lille tvivl i maven? Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.09.21, 19:00
Konstant vækst har vist sig at være skadeligt, både for det enkelte menneske og for planeten. Selvfølgelig kan et alternativ skabes. Det starter først og fremmest med, at vi tror på det, selvom liberalisterne altid vil fortælle jer det modsatte. Læs mere
Af Harun Demirtas
17.09.21, 16:40
Spørgsmålet om, hvorfor sygeplejerskerne er så vrede, og hvad mon man har udsat landets sygeplejersker for, siden de har nået hertil, har stadig ingen forholdt sig til. Læs mere