<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Romantikere smider teknologien ud

Vi andre pragmatikere må få det bedste ud af tingene, som de er.

Det er en lidt pinlig historie. Her har jeg gået rundt i årevis og skældt ud over mine omgivelsers brug af mobiltelefoner og elektroniske hjælpemidler og beklaget mig over den vestlige teknologiske overtro og dekadence, og så mærker jeg konsekvenserne på egen krop. Jeg har fået mobilalbue.

Tennisalbuen kender du. Museskaden ligeså. Men du kender sikkert ikke den overbelastning i højre eller venstre arm, som overdreven brug af mobiltelefon kan forårsage. Det er ikke specielt rart, kan jeg hilse og sige, nu på tiende måned.

Først mente mine nærmeste, at den smerte i albue og underarm, som jeg vedholdende klagede over, måtte tilskrives min hang til at sidde på en racercykel. Det afviste jeg naturligvis på det kraftigste, ikke mindst med henvisning til, at jeg stadig havde problemer med at følge med den og den og den og den. Resultatet var, at min familie snart gav op mht. at rådgive mig, mens jeg hemmeligt skruede og skruede på alle mine cyklers skruer for om muligt at forbedre min siddestilling og rense mine kære cykler for de urimelige anklager.

Så gik mistanken på min arbejdsstilling. Ligesom mange andre idioter sidder jeg ned og arbejder, hvilket i sig selv er sundhedsskadeligt. Ny stol blev fremskaffet samt stærkere optik til brilleaben. Herefter sad jeg eksemplarisk som en prøjsisk soldat ret og og ned og skrev i lige kolonner. Men smerten var der stadig, og det var ikke Weltschmerz, som jeg også lider af, men en helt igennem konkret smerte i led og muskler, altså i den ene underarm.

Store spørgsmål meldte sig for en aldrende mand. Skulle jeg ligefrem gå til læge, aktivere min sundhedsforsikring eller stoisk acceptere tingenes tilstand og indse, at fra nu af går det ned ad bakke?

Så slog lynet ned i mig: Hvad lavede jeg i vinter, da smerterne begyndte? Jeg så cykling – godt nok crosscykling fra Belgien, men alligevel – på min mobiltelefon holdt oppe med højre arm, time efter time, løb efter løb med Wout, Van der Poel og de andre maskuline mudderidoler. Fordi jeg elsker det. Fordi jeg fortjener det. Fordi de giver fanden i al vor tids galopperende vanvid. Og fordi jeg ventede på bedre vejr, gerne liggende på sofaen om aftenen med højre arm bukket eller stukket lige op i vejret. Dét er formentlig ikke sundt.

Havde det så været opbyggelige kurser i teosofi, queer-teori, feminisme, transcendentalpsykologi, krisehåndtering eller veganisme, var det måske gået. Men crosscykling i Flandern!? Mon ikke Skaberens grænse går netop der?

Nu er jeg så på kur. Ikke mere mobilkiggeri, langt færre sociale medier. Når arbejdsdagen gryr, kigger jeg i min Mayland for at se, hvad jeg skal lave i dag. Ikke noget med lige at snuse rundt på de sociale medier for at blive inspireret. Næsen i sporet, frem over isen. Farvel til: Så så man lige mig få nyt job- eller Så så man lige mig være sammen med familien-posteringer.

Ad fontes!

Fortællingen om syndefaldet er evigt aktuel. Slangen er stadig slimet og slesk, og vi er alle bavianer, når det gælder, uanset hvor krænkende det lyder for aberne.

Derfor må man nok forsøge at luge lidt ud i fristelserne. Ak, de vil altid være der. Men vores forhold til dem kan måske tøjles bedre, hvis vi kanaliserer energien over i noget andet, eventuelt højere. Så er der forresten også mere tid til at cykle!

Nu er albuen i bedring, og kuren kan anbefales alle, der lider af denne pinlige lidelse, som den dynamiske kombination af teknologi og magelighed skaber på det ene felt efter det andet.

Jamen, så drop dog telefonen helt, hører jeg nogle sige. Men kære venner, det gør os kun nominelt frie. Rousseau ville sikkert have gjort det. Men meget af det, vi gør og skal i dag, som f.eks. at tage bussen eller ændre en færgereservation på vej til Hundested eller Aarhus, er bundet op på den slags teknologi. Den er nu smart at have ved hånden.

Romantikere smider teknologien ud. Vi andre pragmatikere må få det bedste ud af tingene, som de er. Mennesket har det alligevel med at fejle. Også uden mobiltelefon.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
30.09.20, 07:59
Er du i tvivl om, hvad der skal ske med Kofod, kære statsminister? Så spørg dig selv: hvad hvis det var min datter? Men der er åbenbart forskel på folk. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
29.09.20, 22:27
De storladne tanker har meget lidt med virkeligheden at gøre. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
29.09.20, 18:40
Forstå det nu, Folketing. Vi har brug for et mobilt politi og ikke mursten. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
29.09.20, 16:26
Det skal gøres nemmere at bruge mere tid med sine små børn, hvis man for en periode ønsker at tjekke lidt ud fra hamsterhjulet. Det har familier meget ringe muligheder for i den socialdemokratiske velfærdmaskine. Læs mere
Af Nauja Lynge
29.09.20, 11:38
Vi er i rigsfællesskabet en betydende magt i Arktis. Står vi ikke klippestærkt fast på det, ender vores stat som et militært tomrum.   Læs mere
Af Mikael Jalving
29.09.20, 09:24
Ikke se, ikke høre. Hvis vi lader som om, det ikke eksisterer, forsvinder det nok. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
28.09.20, 15:29
Trump burde kunne trække Nobels Fredspris hjem, selvom det skurrer lidt i ørene. Læs mere
Af Isabella Arendt
28.09.20, 11:49
Når LA fremlægger et forslag om fradrag for at passe egne børn bevæger de sig i en verden, hvor alle forældre arbejder, tjener godt og ikke bliver syge. Sådan er virkeligheden ikke. Hvis man FAKTISK til give familier frihed til at passe egne børn, så må og skal det gælde alle familier. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
28.09.20, 09:26
Igen har grupper af indvandrere forsøgt at tiltvinge sig adgang til et hospital, så politiet må skride ind. Det vil vi ikke have i Danmark. Læs mere
Af Mikael Jalving
27.09.20, 10:00
Islam har i mere end 40 år befundet sig i en dyb indre krise, som bunder i, at alting begynder og slutter med Koranen. Læs mere