<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Føjer vi minoriteternes tyranni?

Snart er det sidste almene hensyn erstattet af sitrende singulariteter, som skriger på ufortjent anerkendelse.

Da kulturjournalist ved Politiken, Lucia Odoom, i sidste uge klagede over, at avisen har alt for få afrikanere ansat, var ikke et øje tørt på Rådhuspladsen.

»Jeg går ind på en arbejdsplads hver dag, hvor jeg er den eneste minoritet«, udtalte hun fra trappen i Politikens Hus, idet hun understregede: »Afrikanske danskere betaler også skat og medielicens, men de er ikke repræsenteret i medierne«.

Klagen gjaldt dog ikke hvide sydafrikanere. Det var sjovt nok en anden hudfarve, hun efterlyste.

Det er en bizar tid, vi lever i. Ingen vil længere være, hvad de er.

Lucia Odoom blev straks mødt af forståelse og klapsalver fra ledelsen. Koncerndirektøren lagde sig fladt ned og beklagede på sit klæbrige twitterdansk: »Jeg forstår godt, at @Odoom protesterer. Og er taknemmelig for, at hun har modet og viljen til at råbe op. Vores ringe diversitet er en ren tilståelsessag.« Taknemmelig, ligefrem?

Avisens kulturredaktør fik også våde øjne og erklærede, at hverken Politiken eller andre danske medier lever op til deres samfundsansvar. Med den tilføjelse blev anklagen skærpet til at gælde alle medier. Hvad mon kulturredaktøren baserer det på? Det ved hun formentlig ikke engang selv. Til gengæld kan vi regne med, at den næste journalist, der ansættes på Politiken, får jobbet på grund af sin hudfarve.

Det er en bizar tid, vi lever i. Ingen vil længere være, hvad de er. Skoler vil ikke være skoler, universiteter ikke universiteter, mænd ikke mænd, kvinder ikke kvinder, aviser ikke aviser. Alle ønsker i stedet at tilfredsstille de mange få, formentlig for at fremstå tolerant og bevare magten lidt endnu.

Som forkælede børn råber minoriteternes narcissistiske talerør op og klager over systemisk diskrimination og racisme, og straks viger voksne, som ikke vil være deres opgave voksen, tilbage af frygt for at blive opfattet som levn fra fortiden. Resultatet er, at minoriteterne ruller henover alting.

Majoriteten tør ikke længere være majoritet; jorden skrider, centrum er væk. Snart er det sidste almene hensyn erstattet af sitrende singulariteter, som skriger på ufortjent anerkendelse.

Hvis mindretallenes forurettede stemmer gad interessere sig for det samfund, de er født eller bor i – eller er tilvandret til – ville de vide, at der for eksempel ikke er ret mange afrikanere i Danmark, heller ikke inden for fag som teoretisk fysik, lingvistik eller på journalistuddannelsen. Det kunne eventuelt betyde noget for den statistiske repræsentation, selv på Politiken.

Jeg er naturligvis helt på det rene med, at demografien forskyder sig hastigt i vores del af verden i disse år, men her er det som bekendt Stormellemøsten, som tager teten.

Samtidig kan man konstatere, at anklagerne om uretfærdighed sjældent kommer fra asiater, sydamerikanere eller østeuropæere i Danmark. Hvorfor? Fordi disse grupper enten er integreret i Danmark eller har travlt med at blive det, godt hjulpet på vej af deres kulturbaggrund, som gør det nemmere for dem at kravle over de lokale barrierer på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt.

Minoriteternes aktivistiske bannerførere fra Stormellemøsten, Afrika – eller fra amerikanske universiteter – har tydeligvis travlt med noget helt andet. De vil lave Danmark om. Det vil sige: Sådan formulerer de naturligvis aldrig selv deres mission. I stedet efterlyser de større mangfoldighed eller – endnu mere luftigt – at der skal være højere til loftet.

Disse politisk korrekte floskler slører den ubekvemme sandhed, at mere diversitet betyder mere indvandring og mere positiv særbehandling. Det første har desværre vist sig at være en tiltagende trussel mod både national- og velfærdsstater fra Sveriges nordspids til Italiens sydspids. Sidstnævnte er en hån mod ethvert meritokrati, der stræber efter at være netop det.

Det er med andre ord en meget alvorlig værdikamp, vi befinder os i. Giver vi efter ligesom Politiken – eller har vi nosser til at bekæmpe minoriteternes tyranni? Det er spørgsmålet, som efterhånden rejses hver eneste dag, uanset om det skyldes en forkælet journalist i København, en vandalisering af et historisk mindesmærke eller en strid om, hvad en flødeis med chokoladeovertræk overhovedet må hedde.

Der var engang, hvor vi morede os over den politiske korrekthed og troede, at den ville fordufte som lattergas og ikke havde fantasi til at forestille os, hvor grassat den ville gå. Nu er morskaben ovre.

Det er alvor – lige midt i sommerferien. Nyd den, men kom så tilbage og kæmp for, hvad du har kært.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
15.01.21, 07:00
Den tiltalte er uskyldig, indtil andet er bevist, og har krav på en fair rettergang. Også Inger Støjberg. Læs mere
Af Signe Munk
14.01.21, 15:00
Vi tager vores drikkevand som en selvfølgelighed. Det skal vi ikke – men derimod skride ind, så forureningen af det bliver stoppet. Læs mere
Af Rune Lund
14.01.21, 13:10
Det handler om, at loven gælder for alle Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.01.21, 11:05
Bliver alle vi ældre, der har levet en eremittilværelse for at undgå smitte, nu udsat, når vi vaccineres i store centre. Jeg spørger ministeren, om han føler sig sikker på, at forholdene er i orden. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.01.21, 15:35
Det er artige sager, hvad tilhængerne af masseindvandring har kaldt os andre. Læs mere
Af Henrik Højlund
13.01.21, 15:16
Coronaepidemien forstærker øjensynlig argumentationen mod Guds eksistens. Men det ser ikke bedre ud uden Gud. Læs mere
Af Søren Gade
13.01.21, 10:48
Det glæder mig, at det i går kom frem, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mener, at Højesterets afgørelse om at udvise bandelederen Shuaib Khan var helt på sin plads. Læs mere
Af Harun Demirtas
13.01.21, 10:12
Ikke fordi det skal handle om, hvem af os der er mest vigtige. Hvad kalder du så dig og dit arbejde som du kunne klare fra en sofa? Sygeplejerskerne har reddet liv. Hvad gjorde du? Læs mere
Af Jens Kindberg
13.01.21, 08:51
TryghedsGruppen skal sikre projektet. Læs mere