Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvis Grønland skal reddes, må grønlænderne stå sammen

Hvis Grønland bliver selvstændigt, vil selvstændigheden vare ca. 15 minutter og en kolonisering begynde.

Da den venstreorienterede vandalisme kom til Grønland, og statuen af den dansk-norske missionær Hans Egede i Nuuk blev overhældt af rød maling, udtrykte formanden for de stedlige socialdemokrater (Siumut) forståelse for gerningsmændenes handling. Det lover ikke godt for fortsættelsen.

Erfarne iagttagere har set det komme. For eksempel var historiker Thorkild Kjærgaard historiker til tiden, da han for seks år siden her i avisen advarede mod den såkaldt postkolonialistiske tankegang, som ville skylle ind over Vesten via Grønland. Som han udtalte i et interview, jeg var heldig at lave, så præsenterer vandalerne sig som de modige få. Sandheden er den modsatte:

»De kobler sig underdanigt på de internationale strømninger og retter ind efter, hvad de hører på postkolonialistiske konferencer på amerikanske universiteter, og hvor de artigt fortæller, hvor rædsomt det alt sammen har været i Grønland. De er de sande mytemagere.«

Nu vader vi i myter, og medierne dyrker dem i stedet for at stille nødvendige spørgsmål. Er der virkelig ikke en klokke, der ringer, når Karl Marx møder Disneys Pocahontas, og grønlandshistorien gøres til en sort-hvid konflikt mellem undertrykkere og undertrykte?

Den idiotiske fortælling om de gode og de onde ser bort fra en lang række historiske faktorer. En af dem er, at inuitterne ikke var det eneste ”oprindelige” folk i Grønland. Ligesom med indvandrere i Danmark opfatter vi inuitterne som det ædle vilde urfolk. Det er fiktion og romantik. Islandske, danske og nordiske vikinger var der faktisk først, med flere hundrede år, og de forhistoriske kulturer, der beboede øen, før nordboere og inuitter kom, har ikke efterladt sig genetisk arvemateriale.

Samtidig ved vi, at det grønlandske ”idealsamfund” før Hans Egedes ankomst i 1721 næppe var særligt idyllisk. Gad vide, hvordan kvinderne havde det i datidens stammesamfund før kristendommens udbredelse?

Hans Egede respekterede muligvis ikke transkønnede og homoseksuelles rettigheder, men i modsætning til andre amerikanske folkeslag blev inuitterne ikke decimeret. Tværtimod muliggjorde den danske tilstedeværelse grønlændernes overlevelse og førte til det grønlandske velfærdssamfund, vi kender i dag, generøst finansieret af danske skatteydere.

Grønlandske politikere burde være glade for, at det var Hans Egede, og ikke Hernán Cortés eller Francisco Pizarro, der missionerede i Grønland. Spørg blot aztekere, inkaer og nordamerikanske indianeres efterkommere, hvordan det gik hos dem.

Grønland blev ved et mirakel bosat af en lille nation, der hverken demografisk eller kulturelt udraderede inuitkulturen. Thorkild Kjærgaards forskning peger derimod på, at inuitterne netop søgte kontakt med de nordiske bosættere, bl.a. fordi de rådede over vigtige ressourcer, såsom jern, og konkluderer:

»Hvis der er noget sted i verden, som har en dobbelt identitet – et østvendt og et vestvendt ansigt – så er det Grønland. Scenen for det verdenshistoriske møde, som fandt sted for 800 år siden – 300 år før Columbus nåede Amerika – bandt vor klode sammen og gjorde den til én.«

Hele offertænkningen er mildest talt historisk tvivlsom. Og det er Danmarks efterfølgende indsats, der har sikret inuitternes overlevelse. Alle de fejl, Danmark har begået i årenes løb, er for intet at regne mod destruktionen af andre folkeslag i andre lande. Og fejlene blegner i forhold til de store linjer: at den danske bosættelse efterfulgt af hjemmestyre og selvstyre relativt blidt har gelejdet grønlænderne ind i den moderne tid, med deres sprog og kultur bevaret og fornyet.

Et sidste og mere aktuelt forhold er uafhængigheden, som flere stemmer taler for. Men hvor uafhængigt og velstående bliver Grønland, hvis Danmark er ude af ligningen? I så fald skal de 50.000 grønlændere selv betale for flåde og luftvåben til forsvar af øens enorme kystlinje og territorialfarvand, drive skoler, uddannelse, sundhed osv. Har grønlænderne mon tillid til, at deres hjemmegroede politikere vil holde stand imod rundhåndede tilbud om at blive forgyldte af geopolitiske stormagter til gengæld for indflydelse?

Hvis Grønland skal reddes, må grønlænderne stå sammen og huske på, at en stor del af befolkningen er af blandet blod og har rødder i inuit- og dansk kultur. Hvis Grønland bliver selvstændigt, vil selvstændigheden vare ca. 15 minutter og en kolonisering begynde. Vælg selv: amerikansk, kinesisk eller russisk.

Sker det sidste, hjælper det ikke stort at indse, at Hans Egede nok ikke var den værste tyran, Grønland kunne få. Så er det for sent.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
07.08.20, 20:31
Vejen frem er ikke at hakke på de unge, for uden deres opbakning løser vi ikke coronakrisen!   Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
07.08.20, 18:08
Danske aviser vælger at citere den nok mest krigsglade mand, John Bolton, i Washington D.C. Hvorfor? Læs mere
Af Marie Høgh
07.08.20, 15:30
Kritikken af DF'erens udmeldinger om kristendommen afslører det dybe dannelseshul, han taler ind i. Læs mere
Af Signe Munk
06.08.20, 17:00
De borgerlige partier er røget helt op i loftet over forslaget om at fjerne benzin- og dieselbiler fra vejene på sigt. Men hvad har de selv at byde ind med? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
06.08.20, 13:50
Lige nu sker der ting og sager, der er værd at holde alvorligt øje med i Hviderusland. En brutal diktator kæmper for sin trone. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
05.08.20, 18:55
Religionsfriheden er udvidet ved lov i 1992. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
05.08.20, 18:17
Og det skyldes selvsagt deres i snit langt lavere kvalifikationer. Læs mere
Af Christina Egelund
05.08.20, 17:30
”Forstå det, hvem der kan. Jeg kan ikke.” Sådan afslutter Mikael Jalving sit blogindlæg ”Importen af muslimske migranter er en kronisk fiasko”. Den afslutning er et rammende resumé. For helt ærligt, så er det en lang opvisning af, at Jalving ikke forstår ret meget, når det kommer til udlændingepolitik. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
05.08.20, 10:27
Grundtvig ønskede større frihed, end grundloven giver Læs mere