Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Meld Københavns Politi til politiet

Er det tilladt at maskere forbrydernes etnicitet for befolkningen?

En ny type af kriminalitet er dukket op i hovedstaden i takt med den stedse mere groteske globalisering.

Gerningsmændene, for det oplyses, at der er tale om mænd – eller som det hedder i Ekstra Bladet: »unge mænd« – springer på deres ofre på S-togsstationer, truer dem med en kniv eller andet, før de for en sikkerheds skyld lige tager et foto af dem eller deres sygesikringskort, som de fleste går rundt med i lommen. Så ved de raske unge mænd, hvordan deres ofre ser ud, hvad de hedder, og hvor de bor – og så falder udbetalingen ganske snabbt – helt uden at ofrene tør melde overfaldet til politiet.


Smart, ikke?

At der er tale om en ny og importeret trusselskultur, det er tydeligt for enhver, der anerkender værdien af erfaring, tendens og mønstergenkendelse. I mit efterhånden lange liv har jeg aldrig hørt om eller mødt den slags udspekulerede gadeplansbrutalitet før nu, og jeg har trods alt boet mere i byen end på landet. Den slags tricks er hverken vokset i den danske have eller på den københavnske stenbro, det tør jeg roligt sige; de kommer langvejs fra.

Men hør nu Københavns Politi i underholdningskanalen TV 2 Lorry:

»Vi er i øjeblikket plaget af gaderøverier, som bliver begået af unge mod unge. Det er en kedelig tendens.«

Ja, uha, det er »kedeligt«. Betragtningen kommer fra lederen af afdelingen for berigelseskriminalitet under Københavns Politi. »Unge mod unge«. Hvad for noget? Er de lige gode om det? Hvem taler vi om?

Som du nok for længst har gættet, ønsker politilederen ikke at oplyse etniciteten på de mistænkte eller tre af de anholdte gaderøvere, som sigtes for fem røverier fra den 14.-22. juni. Han ønsker heller ikke at uddybe, om der generelt er tale om gerningsmænd med anden etnisk baggrund end dansk.

Vi er med andre ord overladt til at gætte eller vende den anden kind til og komme videre i teksten. Det sidste er mest populært blandt politifolk, medier og politikere. Det er også det nemmeste. Og det mest socialt bekvemme. Det skulle jo nødigt hedde sig.

Tilbage står tre klassiske journalistiske spørgsmål, som sjældent stilles af journalister i dette land og næsten aldrig af dem, der har papir på, at de er journalister:

Hvad er det for ungersvende, der huserer i vore gader? Hvor kommer de fra? Og hvem har lært dem alle disse cirkuskunster?

Gid nogen ville stille de tre hv-spørgsmål i fuld offentlighed – gerne i den bedste sendetid, midt om sommeren, så den bekvemme del af befolkningen får bourgognen galt i halsen, og aperolen måske får en lille bismag af virkelighed.

Og – jeg havde nær glemt det – hvor anmelder man Københavns Politi til politiet? For er det virkelig tilladt at maskere forbrydernes etnicitet for befolkningen?

Medierne har gjort det i årtier. Nu er politiet, som vel burde stå på befolkningens side, begyndt at efterligne dem.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
07.08.20, 20:31
Vejen frem er ikke at hakke på de unge, for uden deres opbakning løser vi ikke coronakrisen!   Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
07.08.20, 18:08
Danske aviser vælger at citere den nok mest krigsglade mand, John Bolton, i Washington D.C. Hvorfor? Læs mere
Af Marie Høgh
07.08.20, 15:30
Kritikken af DF'erens udmeldinger om kristendommen afslører det dybe dannelseshul, han taler ind i. Læs mere
Af Signe Munk
06.08.20, 17:00
De borgerlige partier er røget helt op i loftet over forslaget om at fjerne benzin- og dieselbiler fra vejene på sigt. Men hvad har de selv at byde ind med? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
06.08.20, 13:50
Lige nu sker der ting og sager, der er værd at holde alvorligt øje med i Hviderusland. En brutal diktator kæmper for sin trone. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
05.08.20, 18:55
Religionsfriheden er udvidet ved lov i 1992. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
05.08.20, 18:17
Og det skyldes selvsagt deres i snit langt lavere kvalifikationer. Læs mere
Af Christina Egelund
05.08.20, 17:30
”Forstå det, hvem der kan. Jeg kan ikke.” Sådan afslutter Mikael Jalving sit blogindlæg ”Importen af muslimske migranter er en kronisk fiasko”. Den afslutning er et rammende resumé. For helt ærligt, så er det en lang opvisning af, at Jalving ikke forstår ret meget, når det kommer til udlændingepolitik. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
05.08.20, 10:27
Grundtvig ønskede større frihed, end grundloven giver Læs mere