Det er ikke mange demonstrationer, der er blevet arrangeret på det østrogene Østerbro i København til fordel for de tre mænd, der forleden blev myrdet i en offentlig park i Reading i England. Det skal siges, at de tre ofre godt nok også var hvide mænd, og at gerningsmanden var en charmetrold fra Libyen.
Ifølge The Telegraph skreg Khairi Saadallah, som morderen hedder, Allah-ul-akbar! sekunder før han stak fire mænd ned og jagtede fem andre med sin kniv. De tre dødsofre var henholdsvis 36, 39 og 49 år, dvs. midaldrende, hvide og nu døde mænd. Den ene var historielærer, den anden forsker, den tredje var amerikaner. Jeg ved ikke, om de var homoseksuelle, men det er blevet antydet. En fjerde mand slap med 28 sting i ansigtet og overlevede.
Khairi Saadallah var, viser det sig nu, én blandt 40.000 personer, der skønnes at stå på det britiske efterretningsvæsens liste over radikaliserede og potentielle terrorister, men som der ikke er midler til at overvåge. Det er umuligt for tjenesten at overvåge så mange, og det vurderes, at kapaciteten ligger på ca. 3.000. MI5 menes ifølge JP at have op mod 500 efterforskninger i gang pt., hvoraf 15 betegnes som meget alvorlige og kan kræve døgnovervågning af mistænkte.
Det seneste år har britisk politi forhindret 25 større angreb, dvs. ét hvert 14. dag.
I fredelige, lille Danmark blev der sidste år foretaget 21 anholdelser, og to terrorangreb blev forsøgt gennemført, et i Aalborg og et i København.
Folk med anstændige postnumre er bare ligeglade. Og nu er det forresten sommer. Danskerne demonstrerer som bekendt kun i skoletiden, hvor de unge kan lokkes med.
Men det er naturligvis ikke kun derfor, at demoer, sympatierklæringer og politisk korrekte hashtags udebliver, og at Reading for længst er glemt. En god dansk demo skal være til fordel for de rigtige mennesker, og de rigtige lige nu er dem med sort hud.
Hudfarven er bare ikke afgørende i Europa. Ifølge Eurostats årlige rapport har der været 21 jihadangreb i 2019. Det er lidt færre end de to foregående år. Sammenligner man med terror fra højre og venstre, var der 6 terrorangreb med motiver langt ude til højre, og hele 26 fra venstre. Dertil kommer 57 separatistiske angreb, som kan være både højre- og venstreorienteret.
Venstrefløjen ser med andre ord ud til at være førende, når det gælder terror, hvilket naturligvis ikke er en historie, som kommer i tv og radio, er du da rigtig klog? Her dominerer historien om den voldelige højrefløj, og rigtigt er det, at den som i tilfældet Breivik kan være meget bestialsk.
Radikalitet og politisk dogmatik kan imidlertid antage flere former og farver og bekymrer sig først og fremmest om renhed og rettroenhed og ser fuldkommen bort fra, at et offer er et offer.
Det samme gør gadens selektive parlament. For de aktivistiske medlemmer af dette er nogle ofre langt mere ofre end andre, hvorfor hvide, midaldrende, arbejdende og myrdede mænd forbigås i demonstrativ tavshed.
