<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

De, der smadrer historien, er dømt til at gentage den

Vestlige raceaktivister styres af en hypernutid med ekstrem følsomhed og lynjustits.

Forleden faldt jeg over et kort over Storbritannien, som blev delt på de sociale medier. Det lignede et almindeligt geografisk kort, men havde markeringer, ikke af byer, floder og veje, men af politisk ukorrekte statuer. Statuer og mindesmærker, der hurtigst muligt skulle fjernes eller vandaliseres. Kortet var en plan over, hvad der måtte gøres i antiracismens navn. En bebudet udradering af Storbritanniens racistiske fortid i sten, kobber og marmor.

I USA er man som altid længere fremme, selv Norge er kommet med på bølgen, og herhjemme kræver Enhedslisten, hvis idelogiske forfædre har dyrket kommunistiske tyranner og regimer over den ganske verden, at gadenavne ændres, sådan at Danmarks imperialistiske fortid viskes bort.

Det er en værdikamp mellem et abstrakt ideal om renhed og historien på godt og ondt. Lige nu er det renheden, der dominerer. Men svaret må være at gøre historien gældende.

Konger og krigere, bønder og arbejdere, købmænd og sømænd, sønner og døtre, kirker, videnskabsfolk og drømmere har gjort Danmark mulig, og det er deres arv og gæld, vi andre står på skuldrene af. Vi skal ikke fornægte vores historie, men kende den. Uden den er vi ikke ret meget, og denne grundlæggende erkendelse slår os i øjnene netop i disse uger.

Coronaen har sluppet sit tag i os, men til gengæld er unge mennesker, hipstere og gamle hippier blevet ramt af en uvidenhed, der grænser til det kriminelle. Hvad tror I? At det hjælper sorte amerikanere, at I river statuer af Columbus, Churchill og Holberg ned? Hvor dum kan man egentlig tillade sig at være?

Ak, hvis bare det var dumhed. Kræfterne i og omkring Black Lives Matter lider formentlig ikke af lav IQ, ligesom deres oprør bunder i meget mere end politivold i USA. Kræfterne søger at destabilisere de vestlige samfund og – om muligt – at udrense fortiden for at kunne forme en fremtid, hvor race, etnicitet og kønsidentitet trumfer alle andre hensyn. Bevægelsen drømmer om revolution, hvis indledende øvelser giver håb om mere og mindelser om kulturrevolutionen i Kina og Talebans målrettede ødelæggelser i Mellemøsten.

For at skabe må man først ødelægge. Det ved revolutionære til alle tider. Aktivisterne styres af en hypernutid med ekstrem følsomhed og lynjustits. Alt, hvad der ikke passer ind i den, er suspekt og må væk. De vestlige samfund skal ”dekoloniseres”, dvs. renses for ethvert træk af tidligere tiders uretfærdighed og ”had” lige fra symboler på gadeplan til pensum på universitet. Symbolpolitikken er vigtig og næres af følelser og bedrevidenhed: De sorte er ofre og fremtidens helte. De hvide er historiens undertrykkende gerningsmænd, der må knæle og sone.

Jeg kan naturligvis ikke undgå at få en kontrarevolutionær tanke. For hvis opgørets time er kommet, hvad så med Muhammed? Skal den stolte profet, krigsherre og slaveejer ikke også have hammeren?

Tilfældet Muhammed er faktisk ekstra graverende. En ting er statuer. Langt værre er det vel at tillade skoler og moskeer at undervise i slaveejerens lære, liv og hans nedværdigende syn på sorte? Hvis Londons borgmester Sadiq Khan vil fjerne alle de racistiske mindesmærker i byen, må den logiske konsekvens være også at lukke de muslimske skoler i London.

Hør nu her. For 250 år siden var slaveri en del af langt de fleste samfund, hvis ikke alle. I USA og Europa havde man sorte og hvide slaver i stor stil. I Afrika, Asien og Indien havde alle slaver. Den arabiske slavehandel er ældre end islam, og blev kun forstærket af islams ekspansion i Mellemøsten og Nordafrika af af tyrkerne i Det Osmanniske Rige. Historikere anslår, at mere end 12 mio. afrikanere blev fanget og solgt som slaver til de muslimske besiddelser eller lige så mange som den europæiske slavehandel over Atlanterhavet. Skal vi udradere hele verdenshistorien?

Statuer og vejnavne hædrer og ærer ikke nødvendigvis folk. Måske da de blev sat op, men nu om dage ser vi jo anderledes på dem. Vi ser dem som mindesmærker, som med det tyske udtryk Mahnmal, ”maner” over en tid i stedet for at glorificere den.

Bortset fra muslimske ekstremister er alle i dag modstandere af slaveri. Men verden har nu engang en historie, og følgelig vil der være spor af slaveritiden i vore samfund. I en vis forstand er det godt: Så vi mindes om, at verden var meget anderledes engang, og at den historiske bevidsthed må kunne tåle og forstå forskelle og nødvendige distinktioner.

De, der derimod smadrer fortiden, er dømt til at gentage den.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Gitte Seeberg
13.05.21, 16:53
Det er naivt og ude at proportioner at tro, at man kan købe sig til politisk indflydelse for 20.000 kroner Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.05.21, 16:02
Dommedagsprofeterne om konsekvenserne af Storbritanniens farvel til EU har det svært for tiden. Læs mere
Af Nauja Lynge
12.05.21, 22:05
Det vrimler med nordatlantiske forfatter, som kan noget og som sætter nye dagsordener. Tak for det. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.05.21, 13:30
Landets tungeste kunstmuseum kalder til pseudodebat mellem ligesindede. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
11.05.21, 15:50
Bæredygtig dannelse bør have en meget mere central plads i udviklingen af et bæredygtigt samfund, end tilfældet er i dag. Naturen skal stå så stærkt for hver af os, at vi vil gå gennem ild og vand for at passe på den. Først da bliver det for alvor meningsfuldt at bære de afsavn, som f.eks. 70-procentsmålsætningen indebærer. Læs mere
Af Henrik Dahl
11.05.21, 13:30
Skolerne er faldet, når det gælder om at undervise i ytringsfrihed. Her kan det ikke lade sig gøre at demonstrere i praksis, hvad respekt for udpræget vestlige værdier som ytringsfrihed eller tolerance betyder. Læs mere
Af Utku H. Güzel
11.05.21, 12:45
Der eksisterer en ulmende utilfredshed i alle lande, og så længe uligheden vil vokse, og historier om grådighed vil fortsætte, ja, så vil der mangle brød til de fattige, men også mangle fred for de rige. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
11.05.21, 08:00
Når vi lader som om, vi er ubekymrede over for terrorangreb, så har vi allerede tabt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
10.05.21, 21:34
Den livsild, der brændte så stærkt, er slukket. Læs mere