Nu vi taler så meget om Mette Frederiksen, er det oplagt at sammenligne hende med forgængeren, Helle Thorning-Schmidt, der stadig har det med at dukke op på forsiden. De har begge travlt. Den ene med at styre landet og vælgeropbakningen gennem coronakrise, den anden med at tjene penge.
4 mil lyder Helle Thorning-Schmidts seneste kontrakt på. For at sidde i et ankenævn for Facebook og censurere platformen for upassende og politisk ukorrekt indhold.
Hvis du synes, det er klamt, så er vi to. Dels fordi det lugter af nemme, mange penge, dels fordi det, som selv Politikens chefredaktør har gennemskuet, vil gøre hende til nyttig idiot for Mark Zuckerbergs smart udtænkte imagepleje. Igen skal Helle Thorning-Schmidt være et alibi.
Alibi er afledt af latin, hvor det betyder andetsteds, og Helle Thorning-Schmidt er selve definitionen på alibi og afledning i en politisk sammenhæng.
Hun var et alibi for Socialdemokratiet, så det kunne vinde magten, selv om partiet under hende mistede sin sjæl. Og hun var et alibi for Red Barnet, da organisationen stod og manglede publicity. Nu skal hun så være alibi for Facebook, verdens største forum for magthavere og andre narcissister.
Ingen anklage uden at høre den anklagede selv. Da hun sidste år vinkede farvel til Red Barnet efter en kort ansættelsesperiode til fordel for et mere lukrativt og globalt uforpligtende bestyrelsesarbejde, udtalte hun disse vise ord til Altinget:
»Jeg ønsker at bruge mere tid på mit arbejde i forskellige bestyrelser såvel som at forsvare og forny fremskridt, social retfærdighed og demokrati i disse turbulente tider.«
Sig mig en gang: Hvem tror Helle Thorning-Schmidt, hun er? Paven i Rom? Barack Obama? Ho Chi Minh?
Tænk at gå rundt med sådan et megalomant selvbillede.
Ifølge Google er Helle Thorning Schmidt fra Rødovre. Ikke et ondt ord om den bydel, som jeg selv frekventerer ganske ofte, fordi min datter synger i kommunens korskole, fordi min søn kører i den agtværdige cykleklub Fix Rødovre, og fordi jeg tit handler i Rødovre Centrum, når det regner, men Rødovre er Rødovre, ikke Rom, Washington eller Saigon.
Vist er man ikke defineret af sit fødested, men det er nu engang altid klogt at huske, hvor man kommer fra, så man ikke forfører sig selv til at tro, man er den nye Jesus. En knivspids ydmyghed eller bare en smule selvrefleksion ville klæde den tidligere statsminister rigtig, rigtig godt.
Den har hendes efterfølger til gengæld.
Jeg er langt fra at være socialdemokrat, men det er Mette Frederiksen ikke, og dermed adskiller hun sig klart fra sin forgænger på posten, hvilket samtidig er den korte forklaring på, hvorfor hun er så populær. Modsat sin forgænger i partiet har Mette Frederiksen ikke brug for et alibi.
Få Jalving i ørerne: Lyt til seneste udgave af podcasten ”Jalving ser rødt” herunder:
