<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Israel fjernet fra Det Nye Testamente

Bibelselskabet har lavet en Poul Nyrup: Hvis ikke vi nævner Salman Rushdie, så findes han slet ikke. Det samme her: Hvis ikke vi nævner Israel, så forsvinder det nok.

Det er en vigtig diskussion om sprogpolitik, Jan Frost har taget op via Utube. Den tidligere formand for Ordet og Israel har gransket den nye oversættelse af Bibelen, som Bibelselskabet netop har sendt på gaden, og opdaget, at alle henvisninger til Israel (på nær én) er pillet ud af Det Nye Testamente (der for øvrigt kaldes Den Nye Aftale, som om den er resultatet af de seneste overenskomstforhandlinger). I stedet anvendes nu betegnelser som jøderne eller det jødiske folk.

Det undrer den gode mand sig over. Det gør jeg også, ligesom jeg ærgrer mig over at have overset den nye sprogpolitik, da jeg anmeldte og roste den nye udgave. For mens Israel er visket bort fra landkortet, optræder der talrige henvisninger til f.eks. Egypten, Jordan og Libyen i Bibelen, selv om disse steder tillige har andre geografiske grænser i dag end for 2.000 år siden. Israel er åbenbart, skal vi kalde det, en sten i skoen for Bibelselskabet.

Selskabet, anført af Birgitte Stoklund Larsen, forsvarer sig med, at fjernelsen af Israel i Det Nye Testamente er sket af rent kommunikative årsager. Hvis man havde fastholdt betegnelsen Israel, kunne nye læsere forveksle stedet med staten Israel, og den går ikke i 2020, mener hun.

Javelja. Men hvad så med Egypten? Libyen? Libanon? Syrien? Jordan? Disse navne må åbenbart godt videreføres i Bibelen af i dag. Hvorfor er lige præcis Israel helt anderledes?

Et kvalificeret gæt kunne jo være, at Bibelselskabets generalsekretær er kendt for at nære palæstinensiske sympatier og så sent som i 2016 i en kronik i JP – forfattet sammen med den ræverøde biskop i Haderslev, Marianne Christiansen, og den ræverøde domprovst ved Københavns Domkirke, Anders Gadegaard – placerede ansvaret for Israel-Palæstina-konflikten hos israelerne og frikendte palæstinenserne for at have spillet en rolle i optrapningen af konflikten.

Den kronik grinede vi meget af dengang, men nu kommer hævnen. Israel er pist borte.

Valgmenighedspræst Kristoffer Garne har lugtet lunten og understreger, at den egentlige grund næppe er kommunikativ, men snarere politisk, og udtaler til Kristeligt Dagblad:

»Der er en stærkere billedrigdom i ordet ”Israel”, så der går helt klar noget tabt her. Det ligner lidt et mærkeligt knæfald for en meget betændt politisk debat. Man har ønsket ikke at tage stilling til Israel-Palæstina-konflikten og taget ordet ud af den grund. Men så har man alligevel gjort det ved ikke at nævne det.«

Man kan også sige det sådan, at Bibelselskabet har lavet en Poul Nyrup anno 1996: Hvis ikke vi nævner Salman Rushdie, så findes han slet ikke. Det samme her: Hvis ikke vi nævner Israel, så forsvinder det nok.

Og det gjorde det så.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
19.04.21, 15:23
Kineserne klasker sig på lårene af grin over USA’s og Vesteuropas kurs mod den multietniske afgrund. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.04.21, 14:30
Hallo, hallo, er du til stede, Lars? Læs mere
Af Mikael Jalving
18.04.21, 10:00
Tak til den store tyske menneskekender Arthur Schopenhauer, der allerede for 200 år siden slog fast, at viljen er umættelig og ideologisk. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.04.21, 17:57
Samtidig bæver jeg ved reaktionerne fra både EU og Danmark. Læs mere
Af Martin Ågerup
17.04.21, 13:09
Fastholdelsen af forsamlingsforbud på 10 tilsidesætter en grundlovssikrede rettigheder uden saglig grund Læs mere
Af Marie Høgh
16.04.21, 14:00
Hvis du tror, at socialdemokraterne er nationalkonservative, er du faldet for et snedigt orkestreret blændværk. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
16.04.21, 11:35
Der er desværre nu kun ét parti i Danmark, som ikke køber Socialdemokratiets nye absurde samfundskontrakt. Læs mere
Af Isabella Arendt
16.04.21, 08:11
Der er brug for decentralisering. Der er brug for en helt grundlæggende erkendelse af, at der i Danmark er millioner af voksne mennesker, som selv kan tage ansvar for deres liv og hverdag. Læs mere
Af Henrik Dahl
15.04.21, 23:42
Vi er inødt til at genoverveje hele det spørgsmål om indoktrinering i folkeskolen, man diskuterede i 1970’erne. Der skal være metodefrihed og åbenhed i folkeskolen. Men der må også være nogle retningslinjer som sikrer, at det kontroversielle ikke bliver forklædt som det ukontroversielle. Læs mere