<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Israel fjernet fra Det Nye Testamente

Bibelselskabet har lavet en Poul Nyrup: Hvis ikke vi nævner Salman Rushdie, så findes han slet ikke. Det samme her: Hvis ikke vi nævner Israel, så forsvinder det nok.

Det er en vigtig diskussion om sprogpolitik, Jan Frost har taget op via Utube. Den tidligere formand for Ordet og Israel har gransket den nye oversættelse af Bibelen, som Bibelselskabet netop har sendt på gaden, og opdaget, at alle henvisninger til Israel (på nær én) er pillet ud af Det Nye Testamente (der for øvrigt kaldes Den Nye Aftale, som om den er resultatet af de seneste overenskomstforhandlinger). I stedet anvendes nu betegnelser som jøderne eller det jødiske folk.

Det undrer den gode mand sig over. Det gør jeg også, ligesom jeg ærgrer mig over at have overset den nye sprogpolitik, da jeg anmeldte og roste den nye udgave. For mens Israel er visket bort fra landkortet, optræder der talrige henvisninger til f.eks. Egypten, Jordan og Libyen i Bibelen, selv om disse steder tillige har andre geografiske grænser i dag end for 2.000 år siden. Israel er åbenbart, skal vi kalde det, en sten i skoen for Bibelselskabet.

Selskabet, anført af Birgitte Stoklund Larsen, forsvarer sig med, at fjernelsen af Israel i Det Nye Testamente er sket af rent kommunikative årsager. Hvis man havde fastholdt betegnelsen Israel, kunne nye læsere forveksle stedet med staten Israel, og den går ikke i 2020, mener hun.

Javelja. Men hvad så med Egypten? Libyen? Libanon? Syrien? Jordan? Disse navne må åbenbart godt videreføres i Bibelen af i dag. Hvorfor er lige præcis Israel helt anderledes?

Et kvalificeret gæt kunne jo være, at Bibelselskabets generalsekretær er kendt for at nære palæstinensiske sympatier og så sent som i 2016 i en kronik i JP – forfattet sammen med den ræverøde biskop i Haderslev, Marianne Christiansen, og den ræverøde domprovst ved Københavns Domkirke, Anders Gadegaard – placerede ansvaret for Israel-Palæstina-konflikten hos israelerne og frikendte palæstinenserne for at have spillet en rolle i optrapningen af konflikten.

Den kronik grinede vi meget af dengang, men nu kommer hævnen. Israel er pist borte.

Valgmenighedspræst Kristoffer Garne har lugtet lunten og understreger, at den egentlige grund næppe er kommunikativ, men snarere politisk, og udtaler til Kristeligt Dagblad:

»Der er en stærkere billedrigdom i ordet ”Israel”, så der går helt klar noget tabt her. Det ligner lidt et mærkeligt knæfald for en meget betændt politisk debat. Man har ønsket ikke at tage stilling til Israel-Palæstina-konflikten og taget ordet ud af den grund. Men så har man alligevel gjort det ved ikke at nævne det.«

Man kan også sige det sådan, at Bibelselskabet har lavet en Poul Nyrup anno 1996: Hvis ikke vi nævner Salman Rushdie, så findes han slet ikke. Det samme her: Hvis ikke vi nævner Israel, så forsvinder det nok.

Og det gjorde det så.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Mikael Jalving (f.1968), historiker, podcaster og forfatter til flere bøger, senest Forsvar for almindeligheden (2021).
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
22.10.21, 11:00
Mette Frederiksen lever til fulde op til sit løfte om at ligne Anker Jørgensen. Hans økonomiske politik kom nær afgrunden. Hvad med efterfølgerens? Hvor ender den? Læs mere
Af Henrik Dahl
21.10.21, 13:45
En klumme i svenske Aftonbladet er en opvisning i, hvordan man gør vold på virkeligheden, så den passer til ens egen opfattelse af den. Læs mere
Af Søren Gade
21.10.21, 13:00
Priserne på gas og el eksploderer, men hvad er alternativet? Atomkraften har været placeret i skammekrogen i årtier. Men vi har ikke råd til at negligere energiformens muligheder som en del af en grøn løsning. Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.10.21, 08:19
Danmark tager ikke ligestillingen alvorligt nok, og det har konsekvenser for placering på internationale ranglister, så det er på høje tid, at sagen tages op i Folketinget. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.10.21, 08:45
Igen og igen møder vi indvandringens iboende dilemma, som tvinger os til at tage politisk stilling. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere