Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nyoversættelse af Bibelen er et af de små gnist af håb

Modsat andre religioner er kristendom ikke en karantænereligion, der skelner skarpt mellem de rene og de urene, men en religion for mennesker af kød og blod.

Så er OL også blevet udskudt på grund af smittefare til stor ærgrelse for mange af os, der elsker sport og de atleter, der har trænet som besatte i årevis for at stå klar til sommer og sat alt muligt andet i deres liv til side for at indfri deres højeste mål. Udskydelsen ligner samtidig en økonomisk katastrofe for værtslandet Japan.

Til gengæld er Bibelen netop blevet oversat til dansk på ny med Bibelselskabets udgave på 1672 sider, som ifølge en anmelder i Kristeligt Dagblad »ville kunne stoppe et pistolskud, hvis man bar den under jakken«.

Undskyld sammenligningen med De Olympiske Lege, men nyoversættelsen er et af de små gnist af håb, som vi trods alt kan glæde os over midt i en coronatid, der flækker kalendre, planer og drømme på langs og har hensat det meste af vores velkendte verden i en underlig karaktænestemning. Vi tager en dag ad gangen, anderledes kan det ikke være, mens vi må nøjes med at ringe til vores mødre, fædre, bedsteforældre og svigerforældre og bringe den fysiske kontakt med andre mennesker ned til et minimum.

Ventetiden kan ligeså godt bruges til noget fornuftigt, og hvad er mere oplagt end at læse i bøgernes bog, »menneskehedens store husapotek«, som den tyske digter Heinrich Heine skal have kaldt Bibelen? Har man som undertegnede mistet Gud, kan man måske genfinde ham deri.

Jeg er så heldig at være blevet inviteret til at deltage i en uformel læsekreds, som agter at læse Det Nye Testamente eller så meget, vi nu kan nå, mens vi venter på Godot. I næste uge mødes vi over videoopkald; jeg glæder mig allerede.

Før vi går i gang, er det på plads med en indledende bemærkning.

At Bibelen bliver oversat igen og igen er ikke tilfældigt – eller et moderne reklamestunt. Modsat andre religioner, f.eks. islam, er kristendom ikke en bogstavtro karantænereligion, som skelner skarpt mellem de rene og de urene. Bibelen er proppet med moral, bud, fortællinger, lignelser, evangelier, brevlitteratur o.m.a., men teksten kan netop fortolkes af det menneskelige øje – eller er i hvert fald blevet det i praksis op igennem tiden.

Da Martin Luther for 500 år siden satte sig for at oversætte Bibelen til tysk, oversatte han den ikke klinisk, men med et særligt blik, der skulle fremme forståelsen for hans teologiske udlægning i en mindst lige så tumultarisk tid som vor egen, hvilket fører Thomas Reinholdt Rasmussen, en anden anmelder af Bibelen anno 2020, til at konkludere, at kristendom simpelthen betyder oversættelse, dvs. mening via forskydning, justering, tilpasning.

Kristendom er ikke et lovhæfte eller en facitliste, men ord og fortællinger hørt, læst, sunget og forstået i en bestemt tid og et bestemt sted. Derfor oversætter man Bibelen: For at give hver en tid sin kristendom. Heldige er vi, at vi har en Bibel, som vi har lov til at fortolke.

Dette er en vigtig forudsætning for overhovedet at forstå, hvad kristendom er. Jeg er selv ingen ekspert, langt fra, men er naturligvis rundet af kristne værdier qua opvækst og social påvirkning mere end et halvt liv.

Nu er den så her igen, Bibelen, og det er i sig selv en messe værd, også selv om teologen Sørine Gotfredsen med garanti har en pointe, når hun kritiserer den nye version for at svigte saligheden, synden og pagten. Det er tre begreber, som man ellers skulle synes er urokkelige begreber i kristendommen.

Men de nyeste fortolkere har åbenbart givet den gas: salighed er blevet til held, synd er blevet til det onde, og pagt er blevet til aftale.

Problemet med det første, godtgør Sørine Gotfredsen, er, at salighed intet vinder ved at bliver oversat, det gør synden heller ikke. Kalder man synd for det onde, bliver det kun alt for nemt noget væmmeligt noget udenfor én selv. På samme måde mister en pagt noget væsentligt, når den reduceres til en aftale. Sørine skriver:

»Heldig er man, når man vinder i lotto. Og salig er man, når man hviler i troen på Guds vilje (…) Synd er et så centralt kristent begreb, at det ikke bør udvandes (…) En aftale er noget verdsligt (…) En pagt er et skæbneforhold, der ikke kan brydes uden store konsekvenser, og dybden går simpelthen tabt.«

Jeg har ikke haft den nye version i hænderne, så kan ikke faktatjekke. Men igen: Kristendom handler egentlig ikke om fakta, men om mening, og her lader teologerne til at have en vigtig pointe: visse begreber er uomgængelige. Der er med andre ord en grænse for, hvor vidt fortolkningen kan strækkes uden at miste sin prægnans.

Hermed antydes, synes jeg, at kristendom er lige så vedkommende nu som for 2.000 år siden. Den er aktuel, fordi den stadig er fuld af betydning for mennesker af kød og blod. I øvrigt udspringer det meste af den vestlige litteraturkanon herfra. Vis mig en god roman, og jeg skal fortælle dig, hvilken bid af Bibelen, den stjæler fra!

Jeg finder den gamle oversættelse fra 1992 frem. Den må stadig kunne bruges. Men tillykke med den nye, som har været 20 år undervejs og udkommer i en atmosfære af dommedag. Lad os håbe, at OL i Tokyo bliver et brag af en fest næste år.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
05.04.20, 10:30
Den er ikke nogen selvfølge, velfærdsstaten. Derfor skal vi passe på den og sørge for, at den ikke går amok og smadrer sig selv indefra. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
04.04.20, 20:43
Men det kommer Basil Fawlty nu til alligevel en del gange. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
03.04.20, 22:40
Mens vi står syngende sammen, holder vi eksplicit og med åbne øjne andre udenfor. Vi hylder vores fællesskab med den ene hånd, mens vi med den anden holder andre ude. Og det giver mig sgu en smule kvalme. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
03.04.20, 21:58
Kirkeministeren kæmper mere for Folkekirken, end nogle af kirkens stridsmænd gør. Det er rystende, at de bremsede hende. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
03.04.20, 15:26
Folkemødet kunne afholdes til efteråret. Og mindre end det kæmpe arrangement, det har udviklet sig til, kunne måske være helt befriende. Læs mere
Af Nauja Lynge
03.04.20, 15:03
Økonomisk vækst er ikke det eneste omdrejningspunkt for udvikling. Vi kunne også erkende, at vores forbrug skal reduceres, så vi kan blive ved med at leve et godt liv. Læs mere
Af Marie Høgh
03.04.20, 14:00
Mens vi går rundt i vores karantænetilstand og venter på, at det her går over, er der mange, der grubler over, om coronakrisen vil ændre os og vores adfærd. Om vi bliver bedre mennesker af at have stået denne krise igennem. Næppe, er svaret. Læs mere
Af Martin Ågerup
03.04.20, 12:35
Regeringen bør fremlægge en transparent og regelbaseret exit-strategi fra det nedlukkede Danmark. Læs mere