<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vil coronaen gøre os mere konservative?

Jordkloden er inddelt i stater, og det er kun grænser, der kan lukkes, som rettelig er grænser.

»Suveræn er den, der træffer afgørelse om undtagelsestilstanden«.

Sådan åbner den berygtede tyske retsfilosof Carl Schmitt sit berømte essay ”Politisk teologi” fra 1922. Titlen hentyder til, at staten har religiøse rødder og tillægges egenskaber, som tidligere kun var Vorherre forundt. Politik er forskudt religion, det er et spørgsmål om liv og død. Undtagelsen er med andre ord forudsætning for normalen snarere end omvendt. Statens forfatning kan højst angive, hvem der træffer afgørelsen, mens suverænen bestemmer hvornår og hvordan.

Jeg plukker Carl Schmitt ned fra hylden for at forstå coronakrisen bedre. Lukkede grænser, karantæneregler, social kontrol og måske snart også udgangsforbud som i Sydeuropa; skole- og butikslukninger, aflysninger, forbud – alt sammen med kolossale økonomiske konsekvenser. Men gennemført med en politisk determination, som er snakkende demokrater fremmed.

Nationalstatens evne til at træde i karakter, anført af regering, støttet af et enigt Folketing, har overrasket mange, også mig. Siden 1989 har vi vænnet os til, at staten var en flødeskumskage eller badeferie, hvor alt var tilladt. Nu sidder vi så pludselig i karantænens jernbur, begrænsede som aldrig før; kan ikke gå ud, omgås, dyrke sport, være sammen. Det er en ganske ny oplevelse for voksne såvel som for børn. Jeg vil ikke påstå, jeg nyder den, men den vækker til eftertanke.

Carl Schmitt ville sige, at det politiske atter bliver synligt for enhver. I modsætning til, hvad liberale eller upolitiske mennesker gerne går rundt og forestiller sig, er det politiske ikke adskilt fra vores private tilværelse, men derimod integreret i det meste og helt elementært i forsvaret for vores hjem. Selv noget så upolitisk som en virus, en reklamefilm for SAS, en satirisk tegning af det kinesiske flag eller af Muhammed med en bombe i turbanen kan sætte en dominoeffekt i gang. Det politiske er allestedsnærværende. Det er bare først nu, vi forstår det.

Det er blevet sagt mange gange før, at det ikke er ideer, der ændrer vores syn på verden, men begivenheder. Således også med denne forbandede smitte. I 30 år har vi grint ad den nationale suverænitet og kaldt den romantisk, fiktiv eller idiotisk. En småstat som Danmark kan ingenting, sagde de på universitetet og i tv. Den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde slet ikke andet.

I stedet henviste man til internationale konventioner, til FN og EU og andre bogstavskombinationer og understregede, at Danmark var bundet på hænder og fødder og alene kunne gøre det nødvendige. Nødvendighedens politik var fatalistisk. Nu ser vi derimod, at det er stater, der handler, mens det såkaldte internationale samfund er pist borte. Den territorielle stat er genopstået – og med den det politiske.

Årti efter årti har jurister, økonomer, teknokrater og liberale meningsdannere villet lære os, at verden er upolitisk, grænseløs og åben og ment, at den løbende politiske og religiøse strid var uhensigtsmæssig eller det rene spild af tid. Coronakrisen og Carl Schmitt minder os om det modsatte. Jordkloden er inddelt i stater, og det er kun grænser, der kan lukkes, som rettelig er grænser. Undtagelsestilstanden illustrerer liberalismens krise, ikke demokratiets krise, eftersom ethvert demokrati må hvile på en vis homogenitet og en vis identifikation mellem stat og lov. At Carl Schmitt gik i nazisternes tjeneste i 1933 og derpå tabte al sin akademiske kapital, skal ikke forhindre os i at læse ham i dag, for der er stadig kampe, der er værd at kæmpe, og fjender, der er værd at besejre.

Spørgsmålet er, hvad coronakrisen betyder for os på længere sigt. Står vi ved indgangen til en ny tidsånd, som vil bestemme, hvad der debatteres og hvordan? Vil virussen simpelthen medføre en ny politisk atmosfære med større lydhørhed for personlige ofre og sammenhængskraft? Har smitten gjort os mere realistiske og konservative? Vil puslingelandet vågne op efter krisen og langsomt forstå den dobbeltkrise, vi lever i, at vi på den ene side er udfordret af naturens luner og vor egen dødelighed og på den anden side af den demografiske befolkningskrise, der vokser i takt med, at de europæiske befolkninger skrumper, mens de ikkeeuropæiske ekspanderer? Vil undtagelsestilstanden åbne døren på klem for nye normer i de brede lag og blive det piskesmæld, som ryster de normalliberale eliter og vækker det folkelige engagement på ny?

Det er for tidligt at konkludere. Men den akutte virus har allerede vist os, at friheden kan suspenderes, og at det store flertal accepterer indskrænkningen sammen med den politisk ukorrekte sandhed, at store beslutninger træffes nationalt, ikke i diverse internationale og ansvarsfrie fora. Det er i sig selv en helt ny og vigtig erkendelse, der peger fremad.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
29.10.20, 12:08
Den svenske kønsforskning skal ligne videnskab. Men stinker langt væk af politik. Her har vi det sort på hvidt. Læs mere
Af Nauja Lynge
29.10.20, 11:25
Uddel gratis mundbind på uddannelsesinstitutioner: Unge skal ikke opdeles i rig og fattig eller dem og os! Læs mere
Af Josephine Fock
29.10.20, 11:03
Jeg blev hånet, da jeg sammen med mine kollegaer i Alternativet gik til valg på en kødfri dag om ugen. Sikke meget forandring fem år kan medføre, siger jeg bare. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
29.10.20, 00:37
Khader opfører sig som trumpisterne på Fox News, når han udbryder ”fake news" om det, han ikke kan lide at høre. Læs mere
Af Martin Ågerup
28.10.20, 20:14
Tjener man 450.000 kr. ville man få godt 12.000 kr. efter skat Læs mere
Af Henrik Højlund
27.10.20, 20:28
Den nye danske film Shorta sender et vigtig signal om indvandrerproblematikkens kompleksitet Læs mere
Af Rune Lund
27.10.20, 08:36
Drop den meningsløse propaganda om ikkevestlig indvandring Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.10.20, 20:41
Flyselskaberne risikerer at lide samme skæbne som i tusindvis af raske mink Læs mere
Af Nauja Lynge
26.10.20, 11:58
Man mister troen på, at der er styr på det. Og det forværrer krisen. Læs mere