Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Dannelse kommer før politik

Dannelse skal hverken afspejle eller efterligne demokratiet, men hæve det, kvalificere det, ja, muliggøre det.

Førsteverdensproblemer hedder det nedsættende om problemer, der kun diskuteres i den udviklede, uddannede og privilegerede del af verden. Udtrykket er misvisende. Det kan f.eks. være nok så påkrævende at diskutere, hvordan vores del af verden undgår at blive til den tredje verden takket være demografi, internationale konventioner og den dominerende universalistiske etik.

På samme måde er debatten om, hvad politikere læser, ikke en pseudodebat. Den handler nemlig ikke alene om, hvad der er bedst – romaner eller biografier, kunst eller rapporter og aviser, men snarere om, hvorfor det er et problem for os alle, at vore politikere og beslutningstagere bliver yngre og yngre og stedse mere barnagtige – både når det gælder erhvervserfaring og boglig dannelse.

Her taler vi ikke om formel uddannelse, al den stund at vore uddannelsesinstitutioner over en bred kam har opgivet at give de unge mennesker dannelse. I stedet har de fået kompetencer eller noget. De mest udannede mennesker, jeg har mødt, har været akademikere.

Vi ser dem i tv: blanke, hvide tavler, der kræver snart det ene, så det andet med adgang til pengekasser så store som Joakim von Ands, ordførere og sågar ministre, før de er fyldt tredive. At de nu, midt i magtens korridorer, omringet af jura, taktik, aktuelle dagsordener og medier, også skal finde tid til at læse store værker fra det vestlige kanon, er et urimeligt krav. Det siger sig selv, at man ikke kan lave politik og læse komplicerede bøger samtidig.

Den lave valgbarhedsalder, som blev sat ned til 18 år i 1978, har gjort det meget svært for dagens juniorpolitikere også at være dannede. Det tager tid at blive afrundet, ligesom det tager tid at få erfaring fra den virkelige verden.

Kun de allerbedste bøger læser sig selv, men kan være svære at fordøje bagefter; de bliver hængende og både oplyser og forstyrrer, farver og distraherer. Gode bøger er ligesom al anden god kunst hverken nem eller bekvem. Det samme gælder oplevelser fra arbejdsmarkedet, foreninger, privatlivet m.v. De sætter sig først over tid.

På den måde er dannelse demokratiets modpol. Her kan der ikke stemmes om tingene, her gælder det ikke om at være populær på Twitter eller i meningsmålinger, her gælder det ikke om at blive genvalgt. Dannelse er noget ganske andet og er et nødvendigt korrektiv til demokratiet.

Dannelse skal hverken afspejle eller efterligne demokratiet, men hæve det, kvalificere det, ja, muliggøre det, sådan som det i hvert fald blev forsøgt via uddannelse i den tyske tradition, hvor målet ikke kun var Wissenschaft, men også Bildung. Hvor der med det første hentydes til videnskab og tekniske færdigheder, hentyder det sidste til et dybere kendskab til fortidens frembringelser i almen forstand, hvilket er en mere langsommelig, evolutionær proces.

Den tyske klassicist og skolereformator Wilhelm von Humboldt definerede for 200 år siden den egentlige uddannelse som humanistisk dannelse: Det endelige mål med uddannelse er tilblivelsen af menneskets personlighed og karakter, »en proportioneret dannelse af menneskets kræfter til en enhed«.

Enhed? Det lyder forkert i dag, men det skyldes, at vi lever i en ekstrem modernitet, i hvilken flerhed, tværfaglighed og hastig import af mennesker udefra er tidens løsen. Humboldts pointe var imidlertid, at dannede mennesker får en livsduelighed, som de kan give videre til andre. Langsommelighed blev anset for en dyd. Politiker kan man altid blive.

De fleste i dag vil nok afvise sådan noget som tysk romantik. Næ, må vi så bede om skoler og gymnasier for alle, hvor ingen kan dumpe, og alting er ”samfundsrelevant”, klimavenligt og i pagt med FN’s verdensmål. Hvem er sammen? Allesammen! Her er fædreland, sprog og kultur noget, der fnises ad, og ikke længere digternes og praktikernes, men erstattet af ungdommens og politikernes domæne.

Hvem vil være opdragere i dag? Ingen, skønt det vrimler med pædagoger. Hvordan bliver man sig selv, det er spørgsmålet. Svaret er: gennem dannelse, håndværk og forfinelse af dømmekraften. Naturen, som vi alle er en del af, skal kultiveres. Jo før, jo bedre. Lad os derfor begynde lidt før og gøre det lidt mere i vores skoler for børn og unge.

Tænk, hvis idealet blev, at politik er en beskæftigelse for de livserfarne? De unge ville få tid til at læse, lære og øve sig. De ældre plads til at virke. Hvis jeg var politiker, skulle mit slogan være: dannelse først, politik senere.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Marie Høgh
29.03.20, 23:27
Har du ikke fattet det, Joy Mogensen - det er lige nu, vi for alvor har brug for kultur i vores liv. Også anden og mere kultur end aberne i zoo. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
29.03.20, 21:06
Rystende at læse om visse menneskers opførsel under den værste krise i vor tid. Læs mere
Af Mikael Jalving
29.03.20, 09:30
Vi står over for ikke én eller to plager, men fire. Hyp-hyp! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
28.03.20, 20:42
Jeg er ensporet og har derfor læst den ca. 15 gange. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
27.03.20, 17:13
Corona-krisen er besværlig at håndtere politisk. Og selvom tiden er ikke til politisk skyttegravskrig og rævekager, er der dog en række politiske diskussioner, der efterhånden trænger sig på. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
27.03.20, 13:30
Der er andet og mere end Netflix og news at holde sig til. Find ind i litteraturens store fortællinger, der kan vise os menneskets sårbarhed og sætte vores udsatte tilværelse i perspektiv. Læs mere
Af Henrik Højlund
27.03.20, 12:18
For mange af os er det lidt som en ferie, men så alligevel ikke. Vi savner hverdagen med alle dens konsekvensfuldhed. Læs mere
Af Isabella Arendt
27.03.20, 07:36
Selv om der bestemt også er behov for sild og øl fra Bilka, så vil jeg bestemt mene, at behovet for åndelighed er større påskemorgen. Det ville klæde de borgerlige partier at kæmpe bare en anelse for også vores kulturelle og åndelige liv i denne tid – ikke kun vores forbrug. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
26.03.20, 20:49
Det ved vi ikke, men kombinationen af en enorm uproduktiv indvandrerbefolkning – i snit – og en økonomisk nedsmeltning gør det til en mulighed, til en sandsynlighed. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.03.20, 15:58
Med Covid-19 som undskyldning bliver demokratiet sat helt ud af kraft i Ungarn Læs mere