Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Dannelse kommer før politik

Dannelse skal hverken afspejle eller efterligne demokratiet, men hæve det, kvalificere det, ja, muliggøre det.

Førsteverdensproblemer hedder det nedsættende om problemer, der kun diskuteres i den udviklede, uddannede og privilegerede del af verden. Udtrykket er misvisende. Det kan f.eks. være nok så påkrævende at diskutere, hvordan vores del af verden undgår at blive til den tredje verden takket være demografi, internationale konventioner og den dominerende universalistiske etik.

På samme måde er debatten om, hvad politikere læser, ikke en pseudodebat. Den handler nemlig ikke alene om, hvad der er bedst – romaner eller biografier, kunst eller rapporter og aviser, men snarere om, hvorfor det er et problem for os alle, at vore politikere og beslutningstagere bliver yngre og yngre og stedse mere barnagtige – både når det gælder erhvervserfaring og boglig dannelse.

Her taler vi ikke om formel uddannelse, al den stund at vore uddannelsesinstitutioner over en bred kam har opgivet at give de unge mennesker dannelse. I stedet har de fået kompetencer eller noget. De mest udannede mennesker, jeg har mødt, har været akademikere.

Vi ser dem i tv: blanke, hvide tavler, der kræver snart det ene, så det andet med adgang til pengekasser så store som Joakim von Ands, ordførere og sågar ministre, før de er fyldt tredive. At de nu, midt i magtens korridorer, omringet af jura, taktik, aktuelle dagsordener og medier, også skal finde tid til at læse store værker fra det vestlige kanon, er et urimeligt krav. Det siger sig selv, at man ikke kan lave politik og læse komplicerede bøger samtidig.

Den lave valgbarhedsalder, som blev sat ned til 18 år i 1978, har gjort det meget svært for dagens juniorpolitikere også at være dannede. Det tager tid at blive afrundet, ligesom det tager tid at få erfaring fra den virkelige verden.

Kun de allerbedste bøger læser sig selv, men kan være svære at fordøje bagefter; de bliver hængende og både oplyser og forstyrrer, farver og distraherer. Gode bøger er ligesom al anden god kunst hverken nem eller bekvem. Det samme gælder oplevelser fra arbejdsmarkedet, foreninger, privatlivet m.v. De sætter sig først over tid.

På den måde er dannelse demokratiets modpol. Her kan der ikke stemmes om tingene, her gælder det ikke om at være populær på Twitter eller i meningsmålinger, her gælder det ikke om at blive genvalgt. Dannelse er noget ganske andet og er et nødvendigt korrektiv til demokratiet.

Dannelse skal hverken afspejle eller efterligne demokratiet, men hæve det, kvalificere det, ja, muliggøre det, sådan som det i hvert fald blev forsøgt via uddannelse i den tyske tradition, hvor målet ikke kun var Wissenschaft, men også Bildung. Hvor der med det første hentydes til videnskab og tekniske færdigheder, hentyder det sidste til et dybere kendskab til fortidens frembringelser i almen forstand, hvilket er en mere langsommelig, evolutionær proces.

Den tyske klassicist og skolereformator Wilhelm von Humboldt definerede for 200 år siden den egentlige uddannelse som humanistisk dannelse: Det endelige mål med uddannelse er tilblivelsen af menneskets personlighed og karakter, »en proportioneret dannelse af menneskets kræfter til en enhed«.

Enhed? Det lyder forkert i dag, men det skyldes, at vi lever i en ekstrem modernitet, i hvilken flerhed, tværfaglighed og hastig import af mennesker udefra er tidens løsen. Humboldts pointe var imidlertid, at dannede mennesker får en livsduelighed, som de kan give videre til andre. Langsommelighed blev anset for en dyd. Politiker kan man altid blive.

De fleste i dag vil nok afvise sådan noget som tysk romantik. Næ, må vi så bede om skoler og gymnasier for alle, hvor ingen kan dumpe, og alting er ”samfundsrelevant”, klimavenligt og i pagt med FN’s verdensmål. Hvem er sammen? Allesammen! Her er fædreland, sprog og kultur noget, der fnises ad, og ikke længere digternes og praktikernes, men erstattet af ungdommens og politikernes domæne.

Hvem vil være opdragere i dag? Ingen, skønt det vrimler med pædagoger. Hvordan bliver man sig selv, det er spørgsmålet. Svaret er: gennem dannelse, håndværk og forfinelse af dømmekraften. Naturen, som vi alle er en del af, skal kultiveres. Jo før, jo bedre. Lad os derfor begynde lidt før og gøre det lidt mere i vores skoler for børn og unge.

Tænk, hvis idealet blev, at politik er en beskæftigelse for de livserfarne? De unge ville få tid til at læse, lære og øve sig. De ældre plads til at virke. Hvis jeg var politiker, skulle mit slogan være: dannelse først, politik senere.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Louis Jacobsen
12.07.20, 20:53
Til efteråret planlægges det at hæve pensionsalderen yderligere, det går ikke. Læs mere
Af Gitte Seeberg
12.07.20, 09:28
Når en regering griber til så omfattende og indgribende foranstaltninger som forsamlingsforbud, mulighed for at tvangsvaccinere borgere, tvangslukning af store dele af erhvervslivet, lukning af domstolene og neddrosling af medier som TV 2 og DR og grænselukninger, så skal beslutningerne kunne retfærdiggøres og forsvares. Lad os komme tilbage til normale retstilstande nu. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.20, 16:35
Den totalitære techgigant tåler ikke ytringsfrihed. Læs mere
Af Mikael Jalving
11.07.20, 11:00
Biologi betyder også noget, og tak for det. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
11.07.20, 10:21
Vi bliver nødt til at forholde os til, om udlændinge skal bestemme, hvem der må være i Danmark. Læs mere
Af Marie Høgh
10.07.20, 16:30
Det er bekymrende, at det eneste, der kan samle borgerligheden, er kampen mod islam. For hvis der er noget, vores egen kultur har brug for, er det et selvopgør. Læs mere
Af Martin Ågerup
09.07.20, 16:51
Sidste blog i sommerserien: Sådan kan de borgerlige trække Danmark i en blå retning Læs mere
Af Peter Kofod
09.07.20, 15:20
Angela Merkel risikerer at ødelægge Europa med sin planlagte reform af EU´s asylpolitik. Hendes "wir schaffen das"-politik spøger stadig. Læs mere
Af Isabella Arendt
09.07.20, 11:42
Del 2 i mine tanker her hen over sommeren. Tanker om borgerligheden i fremtiden og de borgerlige partiers mulighed for at finde noget at være fælles om. I dag skal det handle lidt om, at vi har glemt at sætte borgerens magt i centrum. Vi skal kæmpe for folkestyret helt lokalt og sikre, at der ikke er længere i skole, end at børnene kan cykle dertil. Læs mere