Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

SAS-reklamen er en ideologisk kopivare

Man er ikke ”krænkelsesparat”, fordi man kritiserer noget for at være dumt eller skadeligt.
SAS

Jeg forbløffes, når min kære medblogger Martin Ågerup fra Cepos faktisk har en mening om noget. Det er lidt som med Jakob Ellemann-Jensen, den stakkels fyr. Min opfattelse af Martin er muligvis forkert, men jeg ser ham som en af flere kulturliberale stemmer, der gerne forsøger at hæve sig over politik, populisme, lidenskaber, enkeltsager og den slags griseri.

Som han selv nævner i sit seneste blogindlæg, havde han da heller ikke tænkt sig at blande sig i de seneste dages strid om den famøse reklamefilm fra SAS. Men det gjorde han så, modstræbende.

Jeg vil gerne kvittere med en ærligt ment tak, ligesom da Martin Ågerup tilbage i november pludselig stod i min podcast sammen med den konservative redaktør og historiker Christian Egander Skov og talte, hvis ikke varmt, så naturligt om folket. Det var helt udenfor normalen. Tænk sig, i de knap 15 år, Cepos har eksisteret, har jeg aldrig hørt direktøren tale om et sådant, endsige interessere sig for det. Jeg tog det som et tegn på, at Martin Ågerup var blevet ikke alene ældre, men også klogere.

I går gik han så i rette med min og Morten Uhrskovs vurderinger af den famøse SAS-reklame, der med garanti har skaffet virksomheden mere omtale, men næppe flere kunder. Hans tekst kalder på et svar.

At SAS – som alle andre – har ret til at ytre sig, er selvindlysende. Jeg siger det straks for at undgå flere fejltagelser. Min kritik af SAS-fimen handler ikke om ytringsfrihed, men netop om reklamens budskab, og hvorfor det er værd at hæfte sig ved.

Det får Ågerup oversat til noget med, at jeg skulle være krænket eller krænkelsesparat. Her får jeg sådan en lyst til at sige med de unge: Ej, ved du hvad? Jeg er ikke krænket, jeg er kritisk. Det med at føle mig krænket gemmer jeg et hemmeligt sted (selvfølgelig kan man være privat krænket; at føle sig offentligt krænket er noget andet og handler gerne om at gøre sig til).

Man er ikke ”krænkelsesparat”, fordi man kritiserer noget for at være dumt eller skadeligt, lad os lige få det på det rene: SAS må sige og mene, hvad de vil. Og højrefløjen, venstrefløjen, midterfløjen, alle vi andre skal kunne reagere verbalt og i fuld offentlighed uden at få skudt psykiske motiver i skoene, det er sådan folkestyret virker bedst, punktum.

Nå, tilbage til den forpulede film, som påstår, at alt i Skandinavien er ”kopieret”. Det samme kan man så sige om filmen selv: Den kopierer, hvad der har været god tone på de såkaldt højere læreanstalter i årtier: Åbenhedsprofeti og Ned-med-os-relativisme.

Jeg har set filmen flere gange, først troede, jeg som sagt, det var en spøg, siden gik alvoren op for mig. Jeg mener fortsat, at filmen repræsenterer et ideologisk indspark i den nye bullshitkapitalisme, som jeg har forsøgt at beskrive flere gange, og som iværksætter Lars Tvede og folketingsmand Henrik Dahl taler med mig om her.

Martin Ågerup efterlyser en mere præcis analyse af filmen. Den bedste har jeg fundet på Facebook. Den kommer fra seminarielektor Ulla Nørtoft Thomsen, der har givet mig lov til at citere fra den. Nørtoft Thomsen kan sin berettermodel, som jeg selv kun husker svagt fra dansktimerne. Men her kommer den:

»ANSLAG
Mød de levende døde i deres campingstol ved siden af deres campingvogn.

PRÆSENTATION
Gamle, hvide kvinder. Gamle, hvide mænd. Purunge, hvide piger. Ingen hvide drenge og ingen hvide unge mænd, kun en enkelt sørgelig type med lange brune permanentkrøller. ”Copied”, lyder det, mens man ser ind hans triste øjne, der kun udtrykker længsel efter kønsskifte. ”What is truly Scandinavian?”, lyder det (...) spørgsmål, der er filmens titel. Vi ser kitschede billeder af tatoveringer og fed sovs. ”Nothing”, lyder svaret ind over et klip, hvor en lys pige puster lysene ud. Der klippes om til en hætteklædt rødhåret pige, der vogter får alene på heden. Hun trækker på skuldrene. Et barn, der ikke er vores.

UDDYBNING
Den chokerende indsigt bundfælder sig. Døde øjne, døde sjæle, der står fremmede og mærkeligt små i deres omgivelser. Et sygt sæt tvillingepiger taler i kor fra noget, der ligner et sindssygehospital. Fortabt alderdom og ungdom uden sjæl. De gamle kigger væk, de unge kigger ind i kameraet, udtryksløse. Dunkende trommer tager til, intensiteten stiger, mens de fremmede brune og sorte mænd træder ind. Ydmygelserne gennemgås. Vi ser en mandlig salafist på forældreorlov. Dunken. En brun mand, der spørger bekymret til rugbrødets oprindelse. Dunken. En brun mand i en knallertbande, der spørger til lakridsen.

POINT OF NO RETURN
En gammel hvid kone spørger ind til midsommerstangen (!) Ja, også den kom udefra. Dunken ophører. Hun snøfter lidt. En blond ung kvinde med døde øjne, slasket hår og ingen omgivelser introducerer noget, der ligner en spøgende tone: ”And it gets worse”. Herpå tyk, gammel, hvid dame, der sidder alene på restaurant og spiser kødboller. Fra Tyrkiet.

KONFLIKTOPTRAPNING
Dunken kommer tilbage. En japaner med lyserødt hår fortæller os sandheden om wienerbrød, en ung pige i nationaldragt forråder sandheden om papirclips, en vred teenagepige på et badeværelse giver os sandheden om kvindebevægelsen, og en sort mand erklærer, at han ikke er bedre end sine vikingeforfædre. Vi vikinger tager nemlig, hvad vi kan lide fra udlandet, justerer det en lille smule, og ”Voila!”, lyder det, mens man ser en skandinavisk designet stol, præsenteret af en brun kvinde, ”it’s a unique Scandinavian thing”. Mens de sidste ord lyder, vises en rød pølse. Som den sorte viking derefter spiser. Vi ved, at kampen er tabt.

KLIMAKS
Kampen afgøres. Af kvinder med lukkede øjne og åben mund, som gør sensuelle gymnastiske bevægelser. Tykke gamle mænd forsvinder ud i vandet, en lille blond pige stikker hovedet ind i kameraet, og så går de unge piger ellers amok med bjergvandring, kampsport, dans og karneval under aggressive råb, ekstatiske bevægelser og stadig hastigere billedskift.

UDTONING
Så kommer de, de rejsende, som vi venter på med flag og længsel. Med goder bragt tilbage hertil af ”everyday people” med store islamiske tørklæder. Og så tændes lysene.«

Resten er tomhed. Absolut tomhed.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Louis Jacobsen
12.07.20, 20:53
Til efteråret planlægges det at hæve pensionsalderen yderligere, det går ikke. Læs mere
Af Gitte Seeberg
12.07.20, 09:28
Når en regering griber til så omfattende og indgribende foranstaltninger som forsamlingsforbud, mulighed for at tvangsvaccinere borgere, tvangslukning af store dele af erhvervslivet, lukning af domstolene og neddrosling af medier som TV 2 og DR og grænselukninger, så skal beslutningerne kunne retfærdiggøres og forsvares. Lad os komme tilbage til normale retstilstande nu. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.20, 16:35
Den totalitære techgigant tåler ikke ytringsfrihed. Læs mere
Af Mikael Jalving
11.07.20, 11:00
Biologi betyder også noget, og tak for det. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
11.07.20, 10:21
Vi bliver nødt til at forholde os til, om udlændinge skal bestemme, hvem der må være i Danmark. Læs mere
Af Marie Høgh
10.07.20, 16:30
Det er bekymrende, at det eneste, der kan samle borgerligheden, er kampen mod islam. For hvis der er noget, vores egen kultur har brug for, er det et selvopgør. Læs mere
Af Martin Ågerup
09.07.20, 16:51
Sidste blog i sommerserien: Sådan kan de borgerlige trække Danmark i en blå retning Læs mere
Af Peter Kofod
09.07.20, 15:20
Angela Merkel risikerer at ødelægge Europa med sin planlagte reform af EU´s asylpolitik. Hendes "wir schaffen das"-politik spøger stadig. Læs mere
Af Isabella Arendt
09.07.20, 11:42
Del 2 i mine tanker her hen over sommeren. Tanker om borgerligheden i fremtiden og de borgerlige partiers mulighed for at finde noget at være fælles om. I dag skal det handle lidt om, at vi har glemt at sætte borgerens magt i centrum. Vi skal kæmpe for folkestyret helt lokalt og sikre, at der ikke er længere i skole, end at børnene kan cykle dertil. Læs mere