Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Først slagtede vi arvesynden, så opløste vi det personlige ansvar

Øjebliksbillede af en retskultur i frit fald efter frifindelsen af en dødsbilist ved Retten i Aarhus.

Da jeg i sommer skrev om en ung cykelrytters tragiske død på vejene omkring Odder, havde jeg ikke i min vildeste fantasi regnet med, at den stærkt uagtsomme kvindelige bilist, der påkørte ham frontalt, ville slippe med en bøde på 1500 kr. Så morbid er jeg alligevel ikke. Men det er ikke desto mindre resultatet efter en kontroversiel afgørelse ved Retten i Aarhus.

Forstå mig ret: Intet kan bringe den unge mand tilbage. Tabet er sket, og jeg tør stadig ikke gøre mig nogen forestilling om familiens sorg. Jeg kendte ikke den unge mand, men kender nogle, der kendte ham – større er cykelsporten i Danmark trods alt ikke – og ulykken berørte og berører mig, også fordi jeg selv har en søn, der kører cykelløb ude i Guds frie natur.

Undskyld mig, men dommen i Aarhus er en pervers dom, og den afspejler en bredere tendens. For med 68’ernes, pædagogers og juristers samvirke er det lykkedes det teknokratiske Danmark at skabe det skyldfrie, omstillingsparate og harmløse samfund.

Et samfund, hvor man kan snakke sig fra alting, selv en ulykke som denne. Et samfund, hvor postmodernismen har sejret, hvor sandhed bliver dekonstrueret med stadig højere hast, og hvor alt følgelig er til disput, hvilket indebærer et labilt slaraffenland for advokater, sagsbehandlere og karriereryttere: Alt hænger oppe i luften, intet er fast og bundet til den jord, vi bebor.

Vi er 2020-skabninger uden skyld, og udviklingen kan spores historisk: Først slagtede vi arvesynden, nu opløser dommer og domsmænd i Aarhus så det personlige ansvar med et pennestrøg. Reduceret til tidens mænd og kvinder uden skyld takserer vort samfunds administratorer og herskende klasse et menneskeliv til nogenlunde det samme som en parkeringsbøde.

Det lyder perverst, fordi det er perverst. Den anklagede har tilsyneladende parlamenteret sig udenom ansvar og skyld, selv om ingen betvivler, at det var hende, der førte bilen ind på vejen imod færdselsretningen og forbi vagterne på veje, hvor der år efter år er blevet afviklet cykelløb af den lokale og erfarne cykleklub. Hvis det var nogens skyld, var det samfundets, læs: arrangørernes. De skulle have sat endnu større skilte op, ikke sandt?

Rettens afgørelse har en anden konkret betydning. Den sender et signal om, at bilister kan gøre, næsten som de vil, hvis blot de bedyrer deres uskyld bagefter. Hvad vi cyklister og forældre til unge cykelryttere skal tænke om det, giver sig selv, det er dybt foruroligende.

Så vidt er det kommet i paragraffernes hjemland, tro det hvem der kan. Retsbevidstheden er suspenderet, intet sted mere tydeligt end i den dømmende magt, som har sat sig for at efterleve 68’ernes gamle drøm om skyldfrihed. Kan du snakke for din syge moster, jamen, så er du en af os.

Ansvar og skyld er byer i et land og en retskultur, der snart er helt borte. Hvor er det bare dobbelt tragisk.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
05.04.20, 20:29
Gør det noget at firmaer må bukke under for corona krisen? Læs mere
Af Nauja Lynge
05.04.20, 18:44
Lad os vinke til dem, i stedet for at gå en stor bue udenom: Corona rammer alle, men særligt udfordrende er det at være udsat og uforstående overfor forandringer langt væk hjemmefra. Læs mere
Af Mikael Jalving
05.04.20, 10:30
Den er ikke nogen selvfølge, velfærdsstaten. Derfor skal vi passe på den og sørge for, at den ikke går amok og smadrer sig selv indefra. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
04.04.20, 20:43
Men det kommer Basil Fawlty nu til alligevel en del gange. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
03.04.20, 22:40
Mens vi står syngende sammen, holder vi eksplicit og med åbne øjne andre udenfor. Vi hylder vores fællesskab med den ene hånd, mens vi med den anden holder andre ude. Og det giver mig sgu en smule kvalme. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
03.04.20, 21:58
Kirkeministeren kæmper mere for Folkekirken, end nogle af kirkens stridsmænd gør. Det er rystende, at de bremsede hende. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
03.04.20, 15:26
Folkemødet kunne afholdes til efteråret. Og mindre end det kæmpe arrangement, det har udviklet sig til, kunne måske være helt befriende. Læs mere
Af Nauja Lynge
03.04.20, 15:03
Økonomisk vækst er ikke det eneste omdrejningspunkt for udvikling. Vi kunne også erkende, at vores forbrug skal reduceres, så vi kan blive ved med at leve et godt liv. Læs mere