Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Relativismen har sejret ad helvede til

Ved skæbnens ironi blev jeg nytårsaften bænket sammen med en hel flok terapeuter. Det blev en længere snak.

Noget af det, der plejer at irritere mig ved terapeuter, er, at de sjældent har et sprog for det gode liv og formålet hermed. De har ingen idealer bortset måske fra nogle vage politiske forestillinger. Trykker man dem på maven, erfares det, at de er lige så tomme som åbne. De er relativister, hvis ikke ligefrem nihilister og deler dermed et vist slægtsskab med mange af tidens toneangivende liberale.

For begge grupper gælder det, at al tale om menneskelige dyder og laster er gammeldags, hvis ikke ligefrem latterlig. De er langt mere optaget af teknikker til og muligheder for selvudvikling, normkritik og frigørelse. Hvis de tror på noget, er det enten følelser, fornuft eller det frie valg. Forpligtelse? Essens? Formål? Klogskab? Mådehold? Tapperhed? Må vi være fri! Sådan taler kun hvide, antikke, undertrykkende og døde mænd.

Nytårsaften blev jeg ved skæbnens ironi bænket sammen med en hel flok terapeuter. Alle søde og selskabelige, men frem mod midnat fik vi gang i en levende diskussion, og jeg tror, at flere af dem gik hovedrystende hjem. Hvad var det dog for et uhyre, værterne havde lukket ind? Vi talte blandt andet om børneopdragelse.​​​

Her kan man ikke generalisere, mente de i kor. Alle må finde deres egen vej, børn såvel som voksne, thi alle er individuelle. Lykken er en myriade af muligheder, ligesom de siger i Hollywood, Enhedslisten og Københavns Kommune. De grinede, da jeg sagde det, men ikke, da jeg insisterede på, at ingen børneopdragelse sandelig også er børneopdragelse, bare ikke en sund en af slagsen. Hvad jeg mente med sundhed? Det blev en længere snak. Blandt andet om at det ikke er nok at have viljen og lysten til noget, men at idealet må være også at du til noget i praksis, fordi det i sig selv er godt at være duelig.

På årets første dag sad jeg og sundede mig over terapeuternes relativisme. Er den noget, de lærer på kurser, skoler og seminarer? Ikke at have kriterier for, hvad mennesket skal stræbe efter udover det åbne og tomme? Til enhver tid at drage vaner, mådehold og udmærkelse i tvivl?​​​

Mens vi tydeligvis ikke har noget problem med at argumentere moralsk, når det handler om fremmede mennesker, der strømmer hertil, gerne til fordel for deres ve og vel og velfærd her hos os, viger vi forunderligt nok uden om moral, så snart det handler om vores egne liv. Alle er forskellige, ingen kan dømme.

Det er, som om vi sidder på en ruinhob efter en katastrofe uden at anerkende den – for nu at bruge en metafor fra den skotske moralfilosof Alasdair MacIntyre, som vel at mærke mener, at katastrofen indtraf for mindst 500 år siden. Vi har kun moralske smuler tilbage, rudimenter og skin af gamle dyder. Det er derfor, vi taler om værdier i stedet, underforstået: Jeg har mine værdier, du har dine, jeg har mine synspunkter, følelser, præferencer, fordomme, oplevelser og idiosynkrasier, du har dine, og de kan for øvrigt være lige gode. Der er i hvert fald ikke noget hierarki over dyder og laster. Vi befinder os ”efter dyden” uden en fælles forståelse til at blæse mening og indhold ind i begreberne. Tanken om det fælles bedste er pist borte.

Værdierne og deres knopskydning gør dyden subjektiv og relativ og tømmer den dermed langsomt for legitimitet, mens terapeuterne afmoraliserer opdragelsen, familien, skolen og snart sagt hele samfundet. Afmoraliseringen indebærer, at der ikke er noget ”bør”, kun alt muligt der ”er”, herunder en hulens masse følelser og sjælelig forvirring. ​​​

Tidens lære er, at ingen er forkerte, at intet er normalt, og at det konforme er dødens pølse. Når intet er normalt, er alting normalt, og så kan alting tolereres. Hvis du er ok, er jeg ok. Helt uden at skamme sig siger forældre til deres børn: Gør som du vil! En så atomiseret moral er kun mulig, når der ikke længere findes en offentlig, velbegrundet moral.

Går det ikke helt så godt med børn og unge, som terapeuterne og behandlerne prædiker, får de brug for diagnoser med kryptiske betegnelser. Diagnoserne redder dem fra at skulle tage stilling og bede poderne om at hanke op i sig selv under voksen vejledning, struktur og begrænsning. ​​​

Diagnoser er brugbare som kasser for alt det, vi ikke tør gøre noget ved som forældre, pædagoger, terapeuter og politikere. I dem har vi også gemt dyden væk, hvorfor ordet i dag alene hentyder til dem, der endnu ikke har haft sex. Så vidt er relativismen kommet, den har sejret ad helvede til.

Den eneste normative terapeut, jeg har mødt, er parterapeuten Finn Korsaa, som jeg har haft den fornøjelse at interviewe i Jalving ser rødt. Findes der andre?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
24.02.20, 18:13
Tal fra den nye tænketank Unitos viser tydeligt, at det er på høje tid at sende de personer, som har kvitteret for let adgang til Danmark med kriminalitet og klanmentalitet, væk herfra. Læs mere
Af Jens Kindberg
24.02.20, 13:38
Er danske politikere virkelig så langt fra almindelige borgere, som den tidligere statsminister afslører i et indlæg på Facebook, hvor han brokker sig over p-forholdene i København. Læs mere
Af Utku H. Güzel
23.02.20, 14:43
Selvom det står klart, at krigen i Syrien er skabt af udefrakommende grunde, og at de vestlige lande har en meget stor finger med i spillet, så prøver man fortsat at skabe en anden historie. Det er til at brække sig over. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.02.20, 10:30
Dannelse skal hverken afspejle eller efterligne demokratiet, men hæve det, kvalificere det, ja, muliggøre det. Læs mere
Af Martin Ågerup
22.02.20, 00:34
Den danske SU er i forvejen den mest generøse i verden Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.20, 18:06
Folketingets partier har givet samtykke til, at dansk fregat indgår i fransk hangarskibsgruppe, selvom franske interesser ikke flugter med de danske. Det kræver, at Danmark justerer sin arktiske politik. Læs mere
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles det personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere