<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Befri Steen Raaschous computere, fotografier og SD-kort

Bloggeren Steen Raaschou blev sidste år arresteret for at passe sit arbejde. Københavns Politi har stadig ikke udleveret hans beslaglagte arbejdsredskaber. Hvorfor?

En af mine venner fra det skrivende Danmark, bloggeren Steen Raaschou fra Snaphanen.dk, som har lært mig en hel del om både Sverige, mandsmod og fotografering, blev tilbage i maj 2019 vækket af en flok politibetjente tidligt om morgenen. De var tilsyneladende ikke gået forkert, for de anholdte og afhørte ham for fem måneder tdiligere at have delt optagelsen af den bestialske likvidering af de to skandinaviske piger i Marokko. Ligesom Jeppe Juhl, daværende folketingsklandidat for Nye Borgerlige, og daværende JP-blogger Jaleh Tavakoli.

Som et korrektiv til, at både myndigheder og mainstreammedier behandlede mordet som umotiveret bad luck – og ikke var jihad – havde Steen Raaschou linket til et link, der linkede til jihadisternes video.

Anholdelsen var langt ude. At den indtraf lige op til et folketingsvalg, lignede en tanke.

Under anholdelsen fik den 68-årige blogger sit hjem ransaget og en masse elektronisk habengut konfiskeret. Det er stadig beslaglagt.

Nu skal det tilføjes, som Steen selv har gjort, at straffelovens paragraf 264, stykke d, er ganske rimelig. Afhængig af, hvordan den fortolkes.

Havde Steen og andre »uberettiget videregivet meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed«? Vel havde han ej.

Anklagede er, som jeg forstår det, ikke en gang blevet tiltalt for noget. Til gengæld nægter myndighederne at tilbagelevere to computere, en ekstern harddisk med fotografier gennem 10 år, SD-kort mm.

Hvad er det, der sker med politiet? Hvad skyldes denne behandling? Er langmodigheden et udslag af bureaukrati? Eller sidder der virkelig nogen i det danske politi og elsker at gøre livet surt for dem, der ikke bryder sig om islam?

I så fald er salig Ulrik Høys ord fra dagene efter anholdelsen aktuelle igen: »Jeg vil også arresteres! Gerne sammen med Lars Hedegaard, så vi kan få et slag mausel i cellen.«

Nu skriver Steen Raaschou til politiet, jeg citerer:

»Til rette vedkommende.

Om fire dage er det otte måneder siden, I arresterede mig som en farlig terrorist og beslaglagde mine arbejdsredskaber. Lad mig fortælle jer, noget I godt ved: I har slet ikke tid til 68-årige ustraffede personer som undertegnede (…) Den afhørende politimand sagde til Jeppe Juhl den dag: "Vi beklager meget, men det er politisk , du ved."

Jeg bebrejder ikke menige politifolk, men det skal siges, at længere oppe i systemet sidder der nogle, som misbruger retsvæsnet politisk mod personer som mig.

Jeg er ligeglad med at blive dømt, men jeg er ikke ligeglad med den øvrige behandling, jeg har fået, og jeg kan forsikre jeres overordnede om, at jeg vil gøre denne sag særdeles kendt i offentligheden. Dels gennem min pen, men navnlig gennem alle mine kontakter i pressen, radio som aviser.

Jeg vil ikke bebrejde menige politifolk, men jeres foresatte skal vide, at de ikke bliver ret glade når jeg begynder at gøre denne sag meget offentlig.

Og så vil jeg have mit værktøj nu, tak. Og jeg mener nu! Med venlige hilsner - Steen Raaschou.«

Jeg forstår til fulde Steens harme, hvorfor jeg bringer den videre på dette sted. Den gode mand er fanget i et ingenmandland, hvor han ikke har andre muligheder end at larme op. Det er sgutte for sjov, at han og andre iagttagere forsøger at informere offentligheden om ting og sager ude i virkeligheden, herunder hvad der direkte eller indirekte har med islams udbredelse at gøre.

Politi – hvis I virkelig ønsker at passe på borgerne – så befri Steen Raaschous arbejdsredskaber. Nu!

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Mikael Jalving (f.1968), historiker, podcaster og forfatter til flere bøger, senest Forsvar for almindeligheden (2021).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
17.10.21, 08:45
Igen og igen møder vi indvandringens iboende dilemma, som tvinger os til at tage politisk stilling. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.10.21, 08:18
Helle Thorning-Schmidts nye bog er værd at læse. Den er som at høre hende tale. Og fuld af selverkendelse. Læs mere