Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Lad os drikke en skål for brexit

England trængte til en afgørelse – og fik det. Selv Margaret Thatcher må smile anerkendende fra de evige jagtmarker.

Det var ikke den historie, vi fik fortalt om det britiske parlamentsvalg. Medier, eksperter og titusindvis af kommentatorer i BBC, The Guardian, Politiken, Berlingske, DR, TV 2 News, Twitter plus det løse stod i kø op til skæbnedatoen den 12. december for at forsikre os om, at stillingen mellem de konservative og Labour var så lige, at parlamentet ville blive lammet, at Liberaldemokraterne var de kloge og anstændige, at Boris Johnson var en uduelig klovn, hans parti ødelagt, og at den offentlige mening for øvrigt var vendt til fordel for briternes fortsatte medlemskab af EU. Intet af dette viste sig at holde stik.

Det holdt hårdt, det var tre hårde og onde år, men nu er der endelig noget at skåle på. I whisky, lager, porter eller ale.

Det var ren og skær liberalføderal ønsketænkning. Nu mangler vi bare at blive belært om, at det hele er russernes skyld. Eller kinesernes. Eller Trumps.

Den gode og overraskende nyhed er, at den engelske arbejderklasse stemte konservativt, i høj grad fordi det tidligere arbejderparti for længst har fremmedgjort sine traditionelle vælgere med liberale og radikale fraser. Samtidig foretrak de konservative arbejdervælgere at få tilendegjort tre års dysfunktionel disput om brexit. England trængte til en afgørelse – og fik det. Selv Margaret Thatcher må smile anerkendende fra de evige jagtmarker.

Til perlerækken af forcerede fejltagelser kommer avisens seniorskribent Per Nyholms forudsigelse af, at brexit bliver Storbritanniens 1864. Nogenlunde det modsatte vil formentlig ske for Storbritannien, der finansielt og geopolitisk vil gøre klogt i at knytte sig tættere til USA og landene i det tidligere britiske imperium og med endnu større sandsynlighed vil skabe mere velstand end i desillusionerede økonomier som Frankrig, Italien og Spanien.

På den ene side vil den anglosaksiske verden have kineserne og russerne; på den anden EU. Begge parter er, som sagerne står, til at tale med. Måske vil brexit endda indebære mere global samhandel og vise sig at være en god forretning for EU.

Sidst men ikke mindst er torsdagens konservative valgsejr en gylden mulighed for politisk tankevirksomhed i EU-toppen. Jeg har min instinktive tvivl desangående, men muligheden foreligger rent teoretisk. For min del viser den endelige realisering af brexit med eksemplets stærke magt både tilhængere, skeptikere og modstandere, at det et sted ude i fremtiden er muligt at skabe et alternativ af alliancer til Den Europæiske Union, hvis føderale politiske overbygning truer Europas historiske dna, herunder nationalstatens suverænitet, territorialgrænsens primat og landenes indre politiske orden. Hertil kommer forsvaret mod islams voksende indflydelse på kontinentet.

Læg f.eks. mærke til, at EU – der først for nylig og under ”populistisk” modstand, ikke mindst i Centraleuropa, er begyndt at interessere sig for den pågående folkevandring sydfra – kun bruger peanuts i budgettet på grænsesikring og fysisk afvisning og tilbagesendelse af migranter. I stedet går mere end halvdelen af EU-budgettet til landbrugsstøtteordninger og noget, der smart nok kaldes ”samhørighedsstøtte”, dvs. overførsler fra fungerende lande til mindre fungerende lande.

Da den nyudnævnte kommissær for EU’s indre anliggender, herunder bl.a. asyl og migration, svenske Ylva Johansson, i den forgangne uge mødte op til sit første udvalgsmøde i Europa-Parlamentet, havde hun karakteristisk nok intet svar på de forhold, der blev rejst i salen. Da Dansk Folkepartis Peter Kofod var så direkte at spørge kommissæren, hvorvidt hun var stolt af, hvad hun havde gjort som minister i Sverige, gik hun i rette med hans sprog, tone og uanstændighed. Johansson, som nogle læsere vil kende som en svensk socialdemokrat støbt i beton, har været med til at skabe den svenske misere bygget på lige dele utopi og moralsk udskamning. Nu står hun så i spidsen for EU’s indre anliggender. Du får kun én klejne for at gætte, hvordan det vil gå.

EU er i det store og hele ledet af overvintrede socialister og liberale politikere, hvis fællesnævner er, at de ikke tror på grænser, men på ”mennesker”, og for hvem internationale, liberale eller socialistiske interesser trumfer legitime nationale eller lokale hensyn. Brexit vil kun gøre denne sandhed tydeligere; i fremtiden vil der være færre konservative stemmer i EU. Til gengæld har englænderne vist os andre muligheden af en anden vej. Det holdt hårdt, det var tre hårde og onde år, men nu er der endelig noget at skåle på. I whisky, lager, porter eller ale. Brexit længe leve!

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
22.01.20, 10:46
Roundup er til gavn for både biodiversitet og klimaet, og et borgerforslag om at forbyde sprøjtemidler med glyfosat er båret af følelser, ikke fakta. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.01.20, 22:21
Eneste løsning mod Facebooks egenrådige fremfærd er lovgivning. Gøre det strafbart at forskelsbehandle politiske holdninger. Læs mere
Af Marie Høgh
21.01.20, 22:11
Biskopperne vil reducere Folkekirkens CO2-udledning med 70 procent inden 2030. Umiddelbart rummer det symbolpolitiske forslag varm luft nok til at opvarme alle landets middelalderkirker helt indtil undergangen og Kristi genkomst. Og mens vi venter, vil biskopperne åbenbart lægger kirkehus til den identitetspolitisk syge, ekstreme selvrealisering og overopmærksomhed på os selv, som desværre (næsten) altid følger klimaaktivismen. Læs mere
Af Henrik Højlund
21.01.20, 15:14
Mattias Tesfayes udtalelser om, at noget står over Gud, er tåbelige. Et samfund, som tror, at dets egne demokratisk vedtagne værdier er de højeste værdier og sandheder, ender med at udøve en form for skjult diktatur. Læs mere
Af Martin Ågerup
20.01.20, 20:45
Dollarmilliardærerne ejer ikke størstedelen af den globale formue, men 2,4 pct. Læs mere
Af Harun Demirtas
20.01.20, 14:52
En ny rystende rapport viser, at muslimske kvinder fortsat er udsat for social kontrol i forhold til deres ægteskab. Det skal der laves om på. Vejen går gennem moskeerne, hvor der skal gøres op med kvindeundertrykkende holdninger. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.01.20, 14:52
Nationalkonservative EU-modstandere fylder i debatten, men har ikke opbakning i befolkningen Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.01.20, 11:12
Politikerne kan ikke sidde den nuværende udvikling, hvor Facebook vurderer og blokerer, overhørig, og det kan blive farligt. Læs mere