Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Den ydre mission er væk. Nu missioneres der politik på de indre linjer

Der er en verden til forskel på den kristne missionsbevægelse dengang og nu. I dag gælder det ikke tabte sjæle langt borte, men om at missionere på hjemmebane, hvor kirken er blevet en del af den røde magt.

Forleden landede der en tankevækkende bog på mit skrivebord. En bog om den danske missionsbevægelse med titlen ”Da danskerne ville omvende verden”, skrevet af historiker Daniel Henschen.

Dagens kristendom har tabt troen på sig selv og er blevet fidel. Den støtter de stærke og dem, der er på vej til at blive det.

De rejsende var medlemmer af folkekirken og drog fra Viborg og Valby til Afrika og Asien for at omvende fremmede mennesker til den lutherske tro. Det gjaldt verdens frelse, og der var ingen tid at spilde. Thi hvert sekund gik en sjæl bort uden at have hørt evangeliet om Kristus.

Teksten er fyldig, men bogens billeder, udvalgt af Johanne Ihle, er lige så talende. På et fotografi ser man en dansk kvinde læse højt af Bibelen for landsbykvinder i Sydindien, ca. 1910, stoisk og selvbevidst. På et andet ser man en dansk missionær med monokel, fipskæg og kort, trimmet hår, sundere og friskere at se på end samtidens darwinistiske digtere, der sjoskede frem og tilbage til dagbladet Politiken og havde ondt af sig selv.

På et tredje ser man sengeliggende patienter modtage forbøn og sang som en del af behandlingen på et hospital i Manchuriet, 1936. På et fjerde ser man en læsende missionær ved navn Niels Peter Hansen foran sit rejsetelt med spændte barduner, omkring 1900.

På et femte ser man en snes vestlige missionskvinder forsamlet i en lade på flugt under Bokseropstanden i Kina, 1901. En af dem hedder Ellen Nielsen, i nydelig, hvid kjole. Der serveres te.

Man slås af optimismen, livskraften og troens sjælero på disse levn fra missionsbevægelsens arkiv. Ikke noget pjank og pjat der, men alvor og civilisation. Afstanden til en typisk dansk søndagsprædiken om, hvad der lige har været i tv, og hvorfor muslimer er kristendommens nye venner, kan dårligt være større. Missionen var en kolonial ekspansion, og der blev anvendt militære begreber som ”Belejringens tid”, ”De første sejre” og ”Fremrykningen”.

Man var, med forfatterens ord, overbevist om, at »vestlig religion ville sprede sig lige så uimodsagt som samtidens teknologiske og videnskabelige fremskridt (…) Kristendommen skulle ud til hele verden – nu!«

I dag er denne mission pist borte. Det vil sige: Nu er det politik, der prædikes, altid noget med ja tak til flere flygtninge og ned med racisterne! Således blev den ydre mission afløst af en indre mission i den danske folkekirke. I stedet for at rejse ud og erobre sjæle bifalder kirken nu, at hele verden kommer til os med familiesammenføring, statsborgerskab, bistandshjælp, personfarlig kriminalitet plus det løse. Korset er væk, flaget er hvidt.

Nu gælder det om at tilpasse sig de nye tider og Allahs raske svende. Modsætter man sig den politiske trosbekendelse, er man enten medlem af Tidehverv, kætter eller islamofob, hvilket for øvrigt kan være det samme.

Som præsten i Kirke Saaby og Kisserup på Sjælland, Poul Joachim Stender, tørt noterede i Kristeligt Dagblad for nylig, behøver de politiske præster ikke frygte, at røde synspunkter skulle forsvinde fra prædikestolen. Folkekirken er snart sagt så rød, at den hverken behøver læbestift eller altervin. De røde har for længst grebet magten i det kirkelige hierarki og i den administrative ansættelsespolitik, og landets biskopper regerer som i et konformt politibureau.

Men det er som antydet kun til indvortes brug. Missionen er rykket hjem. Det er ikke længere djævelen, der skal forsages, men Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Inger Støjberg og det forkerte menneskesyn. Derfor har folkekirken da også for længst opgivet de kristne i Mellemøsten.

De fjerne kristne siger dem ikke noget, desuden er tiderne skiftet til lokal tid: Protesterer man mod den udbredte forfølgelse af kristne, hvor kristendommen historisk set opstod, går man i ledtog med danske racister, og det ville være direkte ukristeligt. Prisen er så bare, at der snart ikke er flere kristne tilbage i de islamiske områder. Snart er præsterne velsagtens helt fri for at tale om kristendom.

Dagens kristendom har tabt troen på sig selv og er blevet fidel. Den støtter de stærke og dem, der er på vej til at blive det. Den synkroniserer sig. Det er derfor, at de fleste præster støtter venstrefløjen og ”minoriteterne”, dvs. islam, og samme sleskhed finder vi i højskolebevægelsen, blandt gymnasie- og universitetslærere og selvfølgelig også i journaliststanden, der altid holder med de stærkeste – helt uden at vide det.

På denne led er kirken blevet en del af den røde magt, som forunderligt nok er vokset frem efter jubelåret 1989.

30 år efter at kommunisterne og socialisterne tabte Den Kolde Krig, har de vundet freden, mens de borgerlige roder rundt på bunden af en dyb sø med talsmænd og kvinder, der ikke vil være borgerlige, men værdiliberale – eller hvad fanden nu ellers har skabt.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.