Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Lys over Knudshoved, tåge over Lillebælt

November er helt klart undervurderet.

Ifølge digteren Henrik Nordbrandt har kalenderåret 16 måneder: november, december, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, november, november, november.

Det er som bekendt ikke ment positivt. Digteren hader efter sigende regn, rusk og kulde.

Jeg kan imidlertid godt lide november. Ikke på grund af regnen, rusken og kulden, men fordi måneden byder på smukke farver i natur og nærmiljø og en følelse af genkendelse, hjemkomst og vemod. Dertil kommer, at november er forholdsvis lun og placeret mellem efterårets travlhed og vinterens dyne af jul, mad og glatte, saltede veje.

November er helt klart undervurderet.

Lørdag morgen tog jeg bilen vestpå med drenge på vej til cykelløb i hovedlandet, og allerede midt på Sjælland blev jeg slået af blid skønhed og et landskab såre dansk og nedtonet. Her var ingen regn, blæst og kulde. Her var fred og ro og rolige, lutheranske bilister på motorvejen.

Vi kørte gennem, hvad sociologen Henrik Dahl har kaldt Den Usynlige Verden, som ikke optræder på nogen kulturkanon; landet udenfor København, Aarhus, Odense og Aalborg, altså det egentlige Danmark, som hverken er Wonderful eller Danish for Progress, men allerhøjst er en region eller trafikåre, skønt ilten, lyset, vinden er bedre her, og landskabet har sin egen stille vilje, som byplanlæggere, arkitekter og virksomheder, der søger at imponere andre byplanlæggere, arkitekter og virksomheder, ikke har samme hals- og håndsret over som i de tætpakkede byer med rødt flertal.

Der sad vi så, os tre i bilen, to generationer, planer, drømme og håndmadder, før vi besteg Storebæltsbroen, dette ingeniørmæssige mesterværk og skuede ud over Bæltet, mens vi nød fart og retning, og pludselig var vi på Fyn. Synet af Knudshoved fik mig næsten til at gyse, lyset var overvældende og alligevel douce, og færgelejerne stod der endnu som et minde om dengang, vi skulle ræse mod færgen for at nå den og som regel måtte holde og vente på den næste.

Knudshoved, novembermorgen, sådan skulle mit maleri hedde, hvis jeg kunne male og indfange halvøens jordiske stemning, som både rimer på noget med vikinger og velfærdsstat og var mit eget brohoved, da jeg udvandrede til København i 1992 for at blive til noget. Det lykkedes som bekendt ikke, men jeg fandt så meget andet, og Knudshoved vil altid stå mit hjerte nært.

Videre det gik, henover Fyn, forbi afkørsler med små og store minder fra barndom og ungdom, mens drengene lagde flere planer om løb og udstyr, de ønskede sig til jul, men det var heldigvis stadig november, og vi nærmede os Lillebælt i tåge og sænkede farten, ikke kun af sikkerhedsgrunde, men sandelig også i respekt.

Her har du det hele: vand, dybere end Storebælt, strøm, to broer omkranset af Middelfart, Fredericia og Strib, industri, skov, sejlsport og strand, i dagens anledning pakket ind i naturens vat. Jeg frydede mig, og drengene tav.

Er det Storebælt, spurgte den ene.

Nej, det er endnu bedre, svarede jeg, det er Lillebælt.

Så tav de igen. Stedets ånd gik rent ind, og førend de to banditter så det, tørrede jeg med en hurtig håndbevægelse en enkelt tåre af min kind.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
09.07.20, 16:51
Sidste blog i sommerserien: Sådan kan de borgerlige trække Danmark i en blå retning Læs mere
Af Peter Kofod
09.07.20, 15:20
Angela Merkel risikerer at ødelægge Europa med sin planlagte reform af EU´s asylpolitik. Hendes "wir schaffen das"-politik spøger stadig. Læs mere
Af Isabella Arendt
09.07.20, 11:42
Del 2 i mine tanker her hen over sommeren. Tanker om borgerligheden i fremtiden og de borgerlige partiers mulighed for at finde noget at være fælles om. I dag skal det handle lidt om, at vi har glemt at sætte borgerens magt i centrum. Vi skal kæmpe for folkestyret helt lokalt og sikre, at der ikke er længere i skole, end at børnene kan cykle dertil. Læs mere
Af Utku H. Güzel
08.07.20, 19:10
For mig forekommer det vildt hyklerisk, at man kan støtte en diktator som Erdogan samtidig med, at man brokker sig over frihedsrettigheder herhjemme i Danmark. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.20, 13:54
Hvor kært at sidestille en demokrat som undertegnede med en kommunist og derfor antidemokrat og voldsparat. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.07.20, 18:55
Lad mig slå fast: Langt de fleste unge grønlændere klarer sig godt og bruger deres stemme på en god måde. Men tiden er for farlig til, at vi kan lade enkelte grønlændere bruge ord som ”decolonize” til at piske en stemning op under betegnelsen kunst. Læs mere
Af Harun Demirtas
07.07.20, 14:50
Ingen skal bede beboere lave lort på kommando i den seng, som hun også skal sove i eller lade dem at hænge i en loftlift i syv minutter, mens man glor på hendes blottede underliv. Læs mere
Af Martin Ågerup
07.07.20, 13:51
DF er reelt et enkeltsagsparti: ældre og islam. S har overtaget disse dagsordner Læs mere
Af Martin Ågerup
06.07.20, 11:13
Kimen til den borgerlige krise blev lagt, da Fogh trak Venstre mod midten Læs mere