<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Mere politisk tæft kunne have reddet Radio24syv

Ledelsen på Radio24syv var god til at lave radio, men undervurderede politikerne; Brügger, Bertelsen og Ramskov skulle have droppet socialdemokraterne og være kommet DF i møde.

Jeg tog fejl af Radio24syv. Ved kanalens fødsel for otte år siden skrev jeg et harmdirrende indlæg, hvor jeg advarede mod, hvad der lignede et beskyttet værksted for den kreative klasse i hovedstadsområdet med bordtennisbord, pallemøbler og det hele.

Det var især værterne, jeg så mig sur på: »Betragtet som et kollektiv ligner de et “anstændigt” gruppeknald mellem Liberal Alliance, De Radikale og Feministisk Facebookparti. Østerbro møder Tisvilde, Bernadotteskolen mingler igennem med Krebs’ Skole og hænger ud med de cafélækre fra Frederiksberg.«

Jeg tillod mig i samme åndedrag at rette en direkte appel til den daværende kulturminister Per Stig Møller (K), som stod fadder til den nye kanal og spurgte, hvad han mon tænkte, når han betragtede dette »indspiste sammenrend af venner og bekendte med børn i de samme institutioner, koner fra de samme mødregrupper, elskerinder fra de samme pilates- og yoga-kurser og slyngveninder fra de samme caféer?«

Men jeg tog altså fejl. Radio24syv blev til meget mere end det. Kanalen blev en succes, ikke alene kvantitativt målt i antal lyttere, men også kvalitativt, og programmernes originale formater, tone og indhold pegede meget hurtigt hen på, hvor ringe og uinformeret DR var – og er – det kolossale budget taget i betragtning.

For første gang siden barndommen blev jeg radiolytter. Vist var der skæverter i begyndelsen, men gennemgående blev der lavet ny og intelligent radio i et land, der måske kan prale med mange penge, men ikke med skarp og flabet public service.

Jeg lyttede til Mads Holger og Iben Thranholm om tro og kristendom, til “Millionærklubben” om de aktier og penge, jeg ikke har, til Mette Høeg om konformiteten i dansk litteratur, til Søren E. Jensen om Tour de France; jeg lyttede til mere klassisk journalistiske programmer og blev indimellem siddende i bilen, foran Netto, tandlægen eller hjemme på matriklen for at høre en udsendelse eller et prægtigt skænderi til ende.

Noget af det bedste var de mange timers “Den Korte Radioavis”, som fik mig til at forstå, at den egentlige samfundskritik er flyttet ind hos satiren. Engang var der flere lejre i det politiske landskab – kommunister, socialister, kulturradikale, liberale og konservative, ligesom der var retsstatsfolk og såmænd et parti til ære for bil- og parcelhusejere.

I dag hersker der status quo i de politisk-administrative cirkler og distraktion og almindelig forvirring på det folkelige og borgerlige plan. Satiren er blevet vort eneste håb.

Men som årene gik, kom det til at stå tydeligt, at de konservative indslag og afsæt var ment som staffage. Der var “Det Røde Felt” og “Rushys Roulette” uge efter uge, men der kom aldrig noget ”Det Sorte Felt”, og de spredte forsøg fra kanalchefernes side på at bringe lidt balance i tingene blev henlagt til sommerunderholdning, nænsomt drysset ud over et Danmark, der holdt ferie.

Her var jeg godt nok selv heldig at få en bid af kagen, endda i to omgange, det samme var Eva og Rune Selsing og endda Ulrik Høy for en kort bemærkning, før han fik fnat af sin medvært.

Kasper Støvring tildeltes også en lille serie om den nye verdensorden med masser af proteiner. Men år for år tog den røde almindelighed over sammen med liberale i metermål, og kanalens eneste erklærede borgerlige program var “Cordua & Steno”, og så behøver jeg ikke sige mere, hvilket alt sammen kan kondenseres til, at den røde og liberale mainstream kom til at definere normen, mens de konservative og rebelske stemmer blev undtagelsen.

Jojo, DR er langt værre og uden for såvel pædagogisk som politisk kontrol. Nu har politikerne så i stedet nedlagt Radio24syv. Det er en skam.

Men kanalen kunne såmænd have reddet sig selv under den tidligere regering, hvis cheferne havde udvist den fornødne politiske tæft og rettidig omhu. De burde have opgivet socialdemokraterne, der hadede kanalen fra første øjeblik, fordi den ikke var DR, og tidligere satset på at komme Dansk Folkeparti i møde med mere radio fra Jylland og øerne, mindre fra København og flere programmer med konservative rødder, vinkler og substans.

Særligt det sidste ville eller turde cheferne ikke – eller også havde de ikke den politiske forståelse, som er nødvendig for at lede en offentligt finansieret institution.

Måske er sandheden så enkel, at Brügger, Bertelsen og Ramskov er politisk liberale og derfor i deres professionelle virke kommer til at hælde mod venstre, sådan som det plejer at gå i Danmark, især i kulturlivet, hvor de konservative er lige så sjældne som sorte svaner.

Det blev kanalens død; manglen på ægte politisk flerstemmighed. Ledelsen viste sig – det indrømmer jeg gerne – god, nej, rigtig god til at lave radio, men den undervurderede politikerne og blev følgelig til en kegle i det politiske spil.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
30.09.20, 16:06
Chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Kim Jørgensen er et godt bud på en ny forsvarschef. Læs mere
Af Rune Lund
30.09.20, 12:23
- der er råd til både grøn omstilling og velfærd Læs mere
Af Harun Demirtas
30.09.20, 07:59
Er du i tvivl om, hvad der skal ske med Kofod, kære statsminister? Så spørg dig selv: hvad hvis det var min datter? Men der er åbenbart forskel på folk. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
29.09.20, 22:27
De storladne tanker har meget lidt med virkeligheden at gøre. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
29.09.20, 18:40
Forstå det nu, Folketing. Vi har brug for et mobilt politi og ikke mursten. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
29.09.20, 16:26
Det skal gøres nemmere at bruge mere tid med sine små børn, hvis man for en periode ønsker at tjekke lidt ud fra hamsterhjulet. Det har familier meget ringe muligheder for i den socialdemokratiske velfærdmaskine. Læs mere
Af Nauja Lynge
29.09.20, 11:38
Vi er i rigsfællesskabet en betydende magt i Arktis. Står vi ikke klippestærkt fast på det, ender vores stat som et militært tomrum.   Læs mere
Af Mikael Jalving
29.09.20, 09:24
Ikke se, ikke høre. Hvis vi lader som om, det ikke eksisterer, forsvinder det nok. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
28.09.20, 15:29
Trump burde kunne trække Nobels Fredspris hjem, selvom det skurrer lidt i ørene. Læs mere
Af Isabella Arendt
28.09.20, 11:49
Når LA fremlægger et forslag om fradrag for at passe egne børn bevæger de sig i en verden, hvor alle forældre arbejder, tjener godt og ikke bliver syge. Sådan er virkeligheden ikke. Hvis man FAKTISK til give familier frihed til at passe egne børn, så må og skal det gælde alle familier. Læs mere