Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

De borgerlige partier har svigtet det borgerlige menneske

Det borgerlige menneske er blevet politisk hjemløst. Det anstændige ville være at give ham og hende et hjem, de kan kalde deres.

Jeg plejer at gå efter venstrefløjen; i dag gælder det højrefløjen.

Nu vil nogle måske protestere og mene, at sidstnævnte slet ikke findes i Danmark, og det kan der være noget om. Men antager vi, at Venstre, De Konservative, LA, DF og De Radikale i visse spørgsmål løst ligger til højre for Socialdemokratiet, så findes den. Den er bare ikke borgerlig. En borgerlig højrefløj ville aldrig overlade klimakampen, som jeg beskrev seneste søndag, til klimatosserne.

Den ville gå op imod børn, journalister og politikere med krav om realistiske løsninger og voksne prioriteringer og søge at forhindre det, der allerede nu ser ud til at blive et ressourcespild af verdenshistoriske proportioner. En borgerlig højrefløj ville heller aldrig have accepteret migrantpagten sidste år eller FN’s og EU’s løbende legitimation af folkevandringen fra syd mod nord. Den ville have sagt nej til hele denne import af mennesker, normer og fremmede trossystemer for længe siden i stedet for at brændemærke budbringerne. Inderst inde ved det borgerlige menneske godt, at et kontinent, en kultur og nation, der ikke vil forsvare sig, er dømt til at blive invaderet eller gå under i et langstrakt suk. Det er logik for høns, men ikke for højrefløjen. Hvorfor? Fordi den har mistet sine instinkter og er blevet uborgerlig.

I virkeligheden er det borgerlige menneske måske den nyere histories mest oversete helt.

At være uborgerlig betyder at dyrke menneskerettigheder frem for borgerrettigheder og borgerpligter. At være uborgerlig indebærer en forkærlighed for “verdenssamfundet”, mens den borgerlige etik tilsiger, at man har pligt til at passe på sit konkrete hjem.

Hvis naboen spørger, om han måske en dag, ude i fremtiden, eventuelt, kunne låne din garage, og du svarer noget med, at det kunne da godt tænkes (for at opretholde den gode stemning), så er det sværere at trække i land, når anmodningen rent faktisk kommer.

Siden Anden Verdenskrig har vi lært at sige ja, især til fremmede. Med “vi” mener jeg især os, der kalder os borgerlige. Da den fremmede blev en ven, vi endnu ikke havde mødt, sagde vi farvel til os selv og snart også goddag til den kreative og disruptive klasse, som i dag dominerer administration, medier, uddannelse og underholdning. Disrupterne er ikke særlig mange, men de styrer og er på sin vis blevet det nye røde borgerskab.

Som historiker Henrik Jensen minder om i det seneste afsnit af podcasten ”Jalving ser rødt”, er det en dramatisk historie. I det 20. århundrede var det borgerlige menneske hadet fra både højre og venstre.

Martin Heidegger og højrefløjen hadede figuren for at være teknisk og overfladisk. Sartre og venstrefløjen afskyede det borgerlige menneske for at være materialistisk og gudsfrygtigt. Den ideologiske tofrontskrig var virksom. Efter to verdenskrige mistede det borgerlige menneske troen på sig selv, sin skaber og moral, og derpå begyndte det uborgerlige menneske at skabe sig op igennem 60’erne og 70’erne.

Forvirringen står malet i ansigterne på de etablerede partier, som har gjort mindfulness til politisk doktrin. Fælles for dem er, at de ikke vil være borgerlige, men ønsker at se fremad, være innovative, kreative, dialogiske eller anstændige, tænke ud af boksen, høste synergieffekter eller slet og ret realisere sig selv. For dem kan gamle Danmark ryge og rejse, nu gælder det videnssamfundet, digitaliseringen eller noget helt tredje; for dem er Europa historie, mens EU er fremtiden; for dem er miljøpolitik reduceret til “klima” og vindmølleindustri, ligesom sikkerhedspolitik er noget, man gladelig deponerer hos sultanen i Ankara.

I virkeligheden er det borgerlige menneske måske den nyere histories mest oversete helt. Ham og hende, der går på arbejde, betaler skat, passer på deres børn, bidrager til foreninger og civilsamfund, anerkender såvel territoriale som moralske grænser, militært selvforsvar og alliancer med ligesindede og i hvert fald instinktivt forstår, at man ikke kan have en stat uden et folk med en vis social og kulturel sammenhængskraft, og at denne betingelse gælder endnu mere for en velfærdsstat med generøse ydelser til samfundets svageste.

Opgaven bliver derfor at tale mere direkte til det borgerlige menneske. Eller rettere: at få vækket de borgerlige partier fra den herskende klasses sirenesang om mangfoldighed, internationale konventioner og løfter om akademiske uddannelser til alle. Det borgerlige menneske er blevet politisk hjemløst.

Det anstændige ville være at give ham og hende et hjem, de kan kalde deres.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Peter Kofod
19.11.19, 09:27
Schengens grænsekontrol fungerer ikke, og folk kan let komme ind på falske visa. Alligevel bliver vi med at betro EU opgaven. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
18.11.19, 21:50
Hitler havde en skør pseudovidenskabelig teori om udbytning af arbejderne. Ligesom Marx. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
18.11.19, 16:34
Ledigheden i Danmark er rekordlav på cirka 4 procent. Men for de nyuddannede akademikere er ledigheden på hele 30 procent. Der er noget helt galt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.11.19, 22:30
60-70 pct. af os abonnerer efter Cas Muddes overbevisning på arvegods fra neofascistiske grupper. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.11.19, 06:58
Ugens klart bedst sælgende digter trækker på tre stærke længsler i tiden. Læs mere
Af Anna Thygesen
15.11.19, 14:30
Jeg er så træt af alle de sager, hvor offentlige kasser agerer tag selv-bord for svindlere og bedragere. Læs mere
Af Peter Kofod
15.11.19, 10:33
Der er snart ikke det, der efter flertallet i Europa-Parlamentets mening ikke skal være en EU-opgave. Selv danskernes sexliv skal efter det store flertals mening være en opgave, som EU skal tage sig af. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.11.19, 06:23
Kære danske medborger, stop med at generalisere og sætte alle med anden etnisk baggrund i samme bås. Læs mere
Af Søren Gade
14.11.19, 15:32
Der burde indføres en international kippadag, hvor vi står sammen mod den voksende antisemitisme. Læs mere
Af Rune Lund
14.11.19, 13:51
Bedragere kan med skattekroner i ryggen føre klagesager mod den danske stat. Læs mere