Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi skal trykke på pauseknappen, ikke flere muslimer i denne omgang, tak

Det er på tide at tænke lidt mindre på os selv, vores liberale selvbillede og dansen om menneskerettighederne.

Det var min fødselsdag, og jeg er en ufortjent heldigper. Hvad Karl Marx aldrig formåede, men drømte om at kunne opnå med indførelsen af kommunismen, lod sig gøre for lille mig: Jeg gik på jagt om morgenen (dvs. optog et frisk afsnit af ”Jalving ser rødt”), øvede kritik efter frokost (dvs. skældte ud på alverdens idioter), før jeg tog på fisketur (dvs. cykeltur med junior) og om aftenen passede mit kvæg (dvs. spiste røde bøffer og hyggede med familien). Det hele uden at være jæger, fisker, hyrde eller kritiker, akkurat som gamle Karl fantaserede om.

Jeg havde tilmed fået Søren Krarups afskedsbog Dansk genmæle af min far med posten. En bog med udvalgte artikler fra de seneste år skrevet af Danmarks vægtigste nulevende konservative kritiker, som jeg for nogle år siden havde den store fornøjelse at møde og forfatte et portræt af. Mellem bøffer og børn fandt jeg så ud af, at Krarup havde været så venlig at lægge en fødselsdagshilsen på min telefonsvarer. En personlig og meningsfuld cirkel blev sluttet i al stilfærdighed.

Min mor havde også et es i ærmet. Over knækbrød og kaffe forærede hun mig Peder Dams nye, store illustrerede danmarkshistorie, Kortlægningen af Danmark, som svælger i smukke landkort fra 1400-tallet til midten af 1800-tallet med kolonier, Slesvig-Holsten, Norge, det øvrige Skandinavien, de nordatlantiske besiddelser og hele pivtøjet. Dvs. alt det, vi skammer os over den dag i dag, hvor de politisk korrekte søger at reducere historien til ”udbytning”, ”falsk bevidsthed” og ”nationalromantik”, som ikke bør læres eller viderebringes. Men sådan var Danmark, sådan blev kongeriget opmålt og gengivet, inddæmmet, beskyttet, tabt og genvundet. Historien slutter ikke, den overrasker os bare, mens vi har travlt med alt muligt andet, såsom at fejre fødselsdag.


Allerede den følgende morgen var den gal igen. Knap var jeg blevet fejret, og metrocityringen blevet indviet, før 10 biler mere blev sat i brand i københavnske bydele. Det sker ligesom bare. Brandene kan ikke umiddelbart sættes i forbindelse med bandeopgør, oplyser politi og medier, men udelader den mulighed, at ildspåsættelsen af op mod 800 biler om året er varsler om en beslægtet krig. Den mod danskerne.

De hyppige bilbrande er et snapshot af forsvenskningen af Danmark. Forsvenskningen sker i en glidende, postmoderne bevægelse, hvor tingene flyder ud, mens alle kæmper desperat om digital opmærksomhed, og ingen alligevel kan huske noget, der går mere end 24 timer tilbage. Forskere og generalsekretær i Unicef Danmark, Karen Hækkerup, undrer sig over, at et stigende antal børn accepterer fysisk afstraffelse i hjemmet, men ingen kobler volden og accepten heraf til den demografiske forandring af Danmark. Til gengæld klager folk over, at de nye metroskinner larmer, men er ligeglade med, at bander nu visiterer almindelige beboere få hundrede meter derfra.


År for år bliver Nørrebro, Nordvest og andre bydele af København, Aarhus og flere andre danske byer som Angered, Bergsjön, Botkyrka, Rosenborg, Södertälje, Växjö. Fællesskabet forvitrer hurtigere i Sverige, men Danmark afvikles på samme måde med samme sociale slagside. Jo længere oppe i samfundspyramiden du lever, jo nemmere kan du ignorere ødelæggelsen.

Læg f.eks. mærke til De Radikales Ida Auken, som i asyl- og klimaavisen Politiken pludselig klager over en unavngiven muslimsk mand, der har nægtet at give hende hånd på Christiansborg. Det er åbenbart kun der, Ida Auken møder muslimer. Politikerens opråb er sympatisk, men hun glemmer at fortælle læserne, at både hendes nuværende og forhenværende parti under højlydte humanistiske fanfarer selv har lukket manden og hans slags ind.

Radikal skizofreni om håndtryk, kalder forlægger Bjarke Larsen det rammende på Facebook. For som han noterer: »Det store spørgsmål, der står tilbage, er, om De Radikale nu er ved at skifte holdning til reglen om, at man skal give hånd, når man modtager sit danske statsborgerskab? Eller om partiet stadig mener, at det er et brud på menneskerettighederne.«


Hvor mange rettroende muslimer skal vi tildele statsborgerskab? Mit svar er ingen, nul og niks. Vi skal trykke på pauseknappen, ikke flere muslimer i denne omgang, tak, vi har så rigeligt. Forskelsbehandling, diskrimination? Ja, det kan du lige bande på, jo mere forskel, jo bedre for Danmark. Ikke flere stratenrøvere, imamer og bandemedlemmer, end de mange vi allerede har i landet og i vore fængsler. Det er på tide at tænke lidt mindre på os selv, vores liberale selvbillede og dansen om menneskerettighederne. Sig goddag til virkeligheden. Vist lyder det godt med humanisme, kaviar og champagne. Men hovedpinen begynder i morgen klokken halv seks.

Vil du have mere Jalving? Klik her og få overblikket over udgaverne af Jyllands-Postens nye podcast ”Jalving ser rødt”, hvor vært Michael Jalving hver uge sammen med to nye gæster undersøger det, han kalder den borgerlige idékrise.

Eller lyt til én af udgaverne ved at trykke på en playknap herunder:


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
11.07.20, 11:00
Biologi betyder også noget, og tak for det. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
11.07.20, 10:21
Vi bliver nødt til at forholde os til om udlændinge skal bestemme, hvem der må være i Danmark. Læs mere
Af Marie Høgh
10.07.20, 16:30
Det er bekymrende, at det eneste, der kan samle borgerligheden, er kampen mod islam. For hvis der er noget, vores egen kultur har brug for, er det et selvopgør. Læs mere
Af Martin Ågerup
09.07.20, 16:51
Sidste blog i sommerserien: Sådan kan de borgerlige trække Danmark i en blå retning Læs mere
Af Peter Kofod
09.07.20, 15:20
Angela Merkel risikerer at ødelægge Europa med sin planlagte reform af EU´s asylpolitik. Hendes "wir schaffen das"-politik spøger stadig. Læs mere
Af Isabella Arendt
09.07.20, 11:42
Del 2 i mine tanker her hen over sommeren. Tanker om borgerligheden i fremtiden og de borgerlige partiers mulighed for at finde noget at være fælles om. I dag skal det handle lidt om, at vi har glemt at sætte borgerens magt i centrum. Vi skal kæmpe for folkestyret helt lokalt og sikre, at der ikke er længere i skole, end at børnene kan cykle dertil. Læs mere
Af Utku H. Güzel
08.07.20, 19:10
For mig forekommer det vildt hyklerisk, at man kan støtte en diktator som Erdogan samtidig med, at man brokker sig over frihedsrettigheder herhjemme i Danmark. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.20, 13:54
Hvor kært at sidestille en demokrat som undertegnede med en kommunist og derfor antidemokrat og voldsparat. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.07.20, 18:55
Lad mig slå fast: Langt de fleste unge grønlændere klarer sig godt og bruger deres stemme på en god måde. Men tiden er for farlig til, at vi kan lade enkelte grønlændere bruge ord som ”decolonize” til at piske en stemning op under betegnelsen kunst. Læs mere