Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Harun Demirtas har selv lagt i kakkelovnen

Jeg finder disse tørklæder menneskeligt fornedrende, men kunne godt acceptere dem, hvis de ikke blev flere og flere.

På det seneste har politikere fra Enhedslisten, SF, Liberal Alliance og De Konservative ifølge Berlingske afvist, at JP-blogger Harun Demirtas er islamist eller lider af en muslimsk herrefolksmentalitet, men at han i stedet er et forbillede for god integration. Forsikringen er samtidig et angreb på Nye Borgerliges Mette Thiesen, der på sin side har sagt, at hun gerne betaler for hans returbillet tilbage til Tyrkiet. Også selv om han vistnok har svensk pas.

Sygeplejerske Harun Demirtas, som jeg har mødt en enkelt gang i selskab med andre bloggere på JP, skrev for et år siden, at danskere, der ikke ønsker at blive behandlet af en sygeplejerske med tørklæde, må finde et andet land at leve i.

Jeg ved ikke, hvor det efterhånden kan være. Næppe i Tyrkiet, slet ikke i Sverige. Uanset hvad formulerede den 30-årige mand, der ifølge ham selv knokler for at opnå dansk statsborgerskab sig således, bare lige for at det faktuelle er på plads: »Er du virkelig i tvivl om, hvorvidt en sygeplejerske med tørklæde kan hjælpe dig, må du finde et land, hvor der ingen muslimer findes.«

Jeg ved godt, at det er polemisk skrevet – sådan som bloggenren lægger op til – ligesom jeg værdsætter afsenderens deltagelse i den offentlige debat – men det er alligevel hård kost. Skal udefrakommende migranter og ikkestatsborgere nu bestemme, hvor danskerne skal rejse hen, hvis de har et problem med flere og flere tørklæder på offentlige institutioner? Det synes jeg er urimeligt – og unægtelig ligner et udslag af herrefolksmentalitet.

Jeg hader også tildækning, der bæres af ideologiske grunde, in casu skal beskytte kvinder mod den ”skam”, at mænd, de ikke er gift eller i familie med, ser deres hår. Jeg finder disse tørklæder dehumaniserende og menneskeligt fornedrende. Men jeg kunne godt acceptere dem, hvis de ikke blev flere og flere.

Men det gør de, og det ved du også godt, Harun. Du bør også vide, hvilke konsekvenser det kan få over tid, måske for dine egne eller venners døtre en dag. Det er såmænd ikke dig, men den glidende islamisering og den bagvedliggende demografi, jeg og sikkert også mange andre JP-læsere vender sig imod. Om den tier du. Om den er du indifferent. Om den lader du stå til.

Dette forhold er kernen i den lange strid mellem Demirtas og Mette Thiesen. Skal en mand, der for øvrigt mener, at Danmark pisser på indvandrere, stille sig op og kræve, at danskerne blindt accepterer den islamisering, som finder sted over hele Vesteuropa?

Næ, det skal han nok ikke. Gør han det så alligevel, endda flere gange, kan det ikke undre, at han får en tur i centrifugen. Efter gammel dansk tradition.

Siden 1980’er er der sket det, at mange danskere har fået deres egen helt personlige yndlingsindvandrer. Han eller hun må da bare kunne komme ind eller kunne blive i Danmark, please. Grønthandleren, cykelsmeden, frisøren, Kamal Qureshi, Mona Sheikh, Manu Sareen, Asmaa Abdol-Hamid og hvad de ellers hedder samt alle de ingeniører, lingvister og atomfysikere fra Syrien, som vi højtideligt blev lovet i både Danmarks Radio og TV 2.

Først var det hippierne, der hver og én fik en yndling, så var det politikerne og præsterne, der tog kirkebesættende ”flygtninge” til deres hjerter; siden fandt også hipsterne deres darling blandt de tilrejsende skarer fra eksotiske lande. I dag kender vi alle én, der kender én, der vistnok er åh, så integreret.

At dømme på heppekoret er Harun Demirtas tydeligvis manges yndling. Men det afskærer ham ikke fra kritik, når han ytrer sig som en idiot, der kun hører sin egen stemme (NB: Idiot er, som også Ida Auken understreger, græsk og betyder en person, der lever i sin egen boble, privat og begrænset).

Selvoptagelsen skinner, når Harun Demirtas bedyrer, hvor frygteligt det er at opnå dansk statsborgerskab, og at medlemmer af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige sikkert ville dumpe til statsborgerskabstesten. Jamen, søde ven, så lad vær’!

Danmark er ikke en gavebod, selv om der – rigtignok – kunne være mange empiriske grunde til at tro det. I takt med islamiseringen udefra og indefra møder den også mere modstand, og her kan du altid regne med mig, Harun. Jeg kæmper for Danmark.

Jeg kæmper for at få flere til at forstå, også dig, at de ikke skal regne med tidlig pension eller dygtige sygeplejersker, når udgifterne til udlændinge år efter år løber op i mere end 30 mia. kr., og der ikke er nogen som helst udsigt til, at det vil blive bedre en skønne dag.

Jeg kæmper for at få flere, også dig, til at forstå, at alle erfaringer viser, at en fremmed kan være nok så kær, men at hans eller hendes børn sandsynligvis vil vende sig mod andre børn og voksne her i landet, måske endda mod Danmark.

Jeg kæmper for at få flere, også dig, til at forstå, at hvis vi skal overleve som folk og videregive et Danmark til vore børn, som vi kan være bekendt, så kan det faktisk betyde, at vi selv må være villige til at lide afsavn og sige nej, selv til vores helt særlige og nye yndlinge.

Nok om mig. Hvad kæmper du egentlig for, Harun? Altså, udover dig selv.

 

Vil du have mere Jalving? Klik her og få overblikket over udgaverne af Jyllands-Postens nye podcast ”Jalving ser rødt”, hvor vært Michael Jalving hver uge sammen med to nye gæster undersøger det, han kalder den borgerlige idékrise.

Eller lyt til én af udgaverne ved at trykke på en playknap herunder:

 
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
06.12.19, 13:22
Kinesernes strategiske hensyn kan blive rigsfællesskabets værste mareridt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
06.12.19, 10:45
Hold fingrene fra at kriminalisere jødisk omskæring. Forslaget om, omskæring skal betragtes som vold, gør danske jøder hjemløse. For omskæring er en gammel religiøs nødvendighed. Læs mere
Af Jens Kindberg
05.12.19, 22:40
Den laveste socialgruppe bor primært til leje i almene boliger - ikke ligefrem er et miljø, som er befordrende for at komme frem i verden. Der er brug for et politisk holdningsskift. Læs mere
Af Signe Munk
05.12.19, 14:30
Det kniber fortsat med at tage ansvar for den globale opvarmning. Den rammer ikke de største syndere hårdest – tværtimod. Og på COP 25 skal de rigeste lande igen holdes op på løfter om at spytte i bøssen. Læs mere
Af Harun Demirtas
05.12.19, 14:13
Jeg væmmes over de politikere, der sætter sig imod, at vi hjælper afviste udlændinge - bare fordi de er dem, de er. Og selv om mange frivillige er villige til at hjælpe. Læs mere
Af Nauja Lynge
04.12.19, 11:24
Vi har ikke brug for flere hovsaløsninger, som ikke indeholder andet end en ommøblering af dækstolene på Titanic. Læs mere
Af Rune Lund
04.12.19, 09:59
Hvor er det skønt, at vi er sluppet af med den borgerlige regering! Læs mere
Af Isabella Arendt
04.12.19, 08:22
1 pædagog mere for hvert 185. barn. Det er en ommer, SF. Det er en ommer, kære regering. At ville være børnenes statsminister er en titel, man skal fortjene – i børnehøjde – ikke et slogan, man kan lyve om i valgkampen. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
03.12.19, 20:38
Denne finanslov gør velfærden dyrere under påskud af at hjælpe borgerne. Men allerede til næste års finanslov - og de mange, der kommer efter - vil vi opleve, at velfærden stadig er utilfredsstillende trods de øgede antal milliarder. Kuren mod den evige fordyrelse af den offentlige sektor er mere frit valg, mindre bøvl og bureaukrati, mere tillid og meget mere konkurrence. Læs mere