<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Trump viser vejen for Europa

Vi europæere har endnu meget at lære om os selv og vores historie.

Det var som bekendt en vred, ung svensk pige, der løb med opmærksomheden i den forløbne uge. Men det var ham, som de etablerede medier hader mere end selv den mest sunni- eller shiamuslimske diktator, og hvis frisure det er helt i orden at gøre grin med, der holdt den vigtigste tale samme sted. Præsident Trumps tale ved FN’s generalforsamling var intet mindre end et retorisk mesterværk, som udstikker en ny kurs for USA. Og for Europa, hvis vi tager ved lære.

Trumps udenrigspolitiske tale var for det første ualmindelig veldrejet. I den store oratoriske amerikanske tradition adresserede præsidenten de dramatiske konflikter i Storbritannien efter brexit, handelskrigen med Kina, truslen mod Hongkong, atombomberne i Iran, socialisme i Venezuela og kildne emner som ukontrollabel migration og menneskesmugling, kvinders økonomiske og politiske rettigheder i Mellemøsten, betydningen af tradition og åndsfrihed på universitetet og amerikanske tech-giganters manipulation med data. Havde en Obama eller en Clinton holdt en tale af samme kaliber, var det blevet forsidestof i alle de pæne aviser, ligesom talen ville have ryddet sendefladen i DR og på TV 2 og ført til, at tusindvis står i kø for bare at se ham i en trist sal i Aalborg.

For det andet rummede talen en afgørende og substantiel nyhed. Nemlig at international globalisme har fået en hel generation af politiske, administrative og økonomiske ledere til at se stort på nationalt selvstyre, længes efter unioner og samtidig tillade migrationen at gå amok. Trumps ønske for alle nationer er, at de med vilje og dygtighed kan og vil investere i deres egen fremtid i stedet for at eksportere deres indbyggere til andre steder på kloden eller forsøge at bygge nye imperier. Intet land er tjent med, at dets befolkning udvandrer.

Præsident Trumps tale ved FN’s generalforsamling var intet mindre end et retorisk mesterværk, som udstikker en ny kurs for USA. Og for Europa, hvis vi tager ved lære.

Dette er nyt af flere grunde. I mere end en generation har vi hyldet menneskers og varers fri bevægelse og gjort det fremmede eksotisk. Grænser var vor fjende, disruption vor ven, mens det hævdvundne motto om at tænke ud af boksen kom til at betyde, at boksen, formen og det nationale fællesskab gik i tusind stykker.

Globalismen bygger på en begrebslig misforståelse. Længe er nationalisme blevet opfattet som en nations ønske om at overgå eller underlægge sig andre nationer. Hermed trylles nationalisme om til imperialisme, som er nationalismens egentlige modpol. Trumps definition går derimod tilbage til den oprindelige tanke om, at en nations grundlæggende mission må være bestræbelsen på og evnen til at styre sig selv. Selvstyre er målet, ikke dominans over andre. Selvstyre i respekt for den kultur og de vaner, der har gjort nationen til det, den er, i modsætning til en utopisk drøm om at kunne blive alt muligt andet, tredje eller fjerde, forestillet, konstrueret eller universelt. Med Trumps egnes ord: »Hvis du vi have frihed, så beskyt din nation. Hvis du vil have demokrati, hold fast i din suverænitet. Hvis du vil have fred, så elsk dit fædreland.« Hvis ingen står konkret på mål for de abstrakte værdier, så fortaber de sig i den blå luft.

Sjældent har man hørt noget lignende fra politiske, administrative og økonomiske ledere i Vesteuropa, og vi skal mindst tilbage til Winston Churchill og Charles de Gaulle for at høre Trump og hans taleskrivere matchet. I vores forvirrede tider minder Donald Trump, forretningsmanden, svindleren, løgneren, os om, at kloge ledere altid må sætte deres eget lands ve og vel først. Han siger ligeud, og her lyder han måske naiv, at fremtiden ikke tilhører globalister, men patrioter. Gid, han får ret; jeg frygter det omvendte.

Men jeg deler hans opfattelse af, at det er unikke, suveræne og demokratiske nationer, som må være udgangspunktet. Ikke kun for politikerne, men sandelig også for befolkningen, hvilket så til gengæld kræver en politisk, kulturel og demografisk konsensus, som udfordres stedse mere af postmodernismen, den nye venstrefløj og konsekvenserne af årtiers masseindvandring.

Trump siger som de første jøder, at det nationale selvstyre står over selv de største imperier, uanset om de hedder FN, EU, Google, Kina – eller Egypten, Babylonien og Persien – der i sin tid søgte at herse med andre folkeslag under henvisning til skabelsen af en universel verdensorden. Israel var den genstridige lilleput, nationalismens vugge. Nu fører Trump idéen videre, når han til sidst i sin fremragende tale understreger, at en nations sande værdi kun kan praktiseres af dem, der elsker den, af borgere, der er rundet af dens historie, hjulpet af dens kultur, forpligtet af dens værdier, forbundet med dens folk, og som ved, at dens fremtid skabes eller tabes af dem selv.

 

Vil du have mere Jalving? Klik her og få overblikket over udgaverne af Jyllands-Postens nye podcast ”Jalving ser rødt”, hvor vært Michael Jalving hver uge sammen med to nye gæster undersøger det, han kalder den borgerlige idékrise.

Eller lyt til én af udgaverne ved at trykke på en playknap herunder:

 
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Pia Kjærsgaard
10.04.21, 09:08
Når børn får lov at tage beslutninger, som ud fra deres modenhedsmæssige perspektiv er uoverkommelige, skader man dem mere, end man gavner. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
10.04.21, 08:00
De små poder i klasselokalerne bliver afgørende for, hvad vi vil med vores samfund og demokrati Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
09.04.21, 12:00
Jeg har fået en invitation til vaccination – men jeg ved ikke til hvilken vaccine, og det er med til at gøre mig utryg. Læs mere
Af Annika Smith
08.04.21, 16:30
Det bør mane til selvransagelse, at mange danskere mener, at dele af medierne svigter i coronadækningen. Læs mere
Af Henrik Dahl
08.04.21, 10:00
Regeringens forslag om en udvidelse af racismeparagraffen er en direkte trussel mod ytringsfriheden. Læs mere
Af Uffe Elbæk
08.04.21, 00:00
Der er intet belæg for påstanden om, at forskningskvaliteten og forskningsfriheden i Danmark er under pres eller for den sags skyld i frit fald. Læs mere
Af Utku H. Güzel
07.04.21, 19:13
Det hele handler om fordeling af goderne. I dette økonomiske system bliver en lille gruppes interesser plejet, og vi andre bliver spist af med almisser. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.04.21, 11:16
Der er systemskifte på vej i Grønland efter et valg, hvor IA formodentlig slås sig sammen med Naleraq om en ny regering. Læs mere
Af Henrik Dahl
07.04.21, 11:00
Det er virkelig et pillearbejde at grave sig ned i den sproglige manipulation og de retoriske strategier, der anvendes for at præsentere den såkaldte normkritik som banal og ukontroversiel orientering til børn og unge om, hvordan verden er indrettet. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.04.21, 09:44
Tendensen til, at medierne opfinde modsætningsforhold mellem Grønland og Danmark har ikke været kønt. Læs mere