Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Der er rig – og så er der kontanthjælpsrig

Socialdemokraterne fører asocial beskæftigelsespolitik.

Forestil dig en socialdemokrat, der kommer ind i Nationalbanken og siger: Jeg vil gerne have for 20.000 kr. hån, spot og latterliggørelse! Hvortil ekspedienten svarer: Vær så artig – og udbetaler den klækkelige sum.

Nej, vel. Men, jo, der må jeg skuffe dig. Præcis sådan forholder det sig i det Danmark, Mette Frederiksen har sat sig i spidsen for.

Summen er ikke tilfældigt valgt. Den er det beløb, socialdemokraterne fremover vil forære enlige kontanthjælpsmodtagere med to børn, inklusiv boligstøtte, børne- og ungeydelse, børnetilskud og tilskud til daginstitution. Så vidt jeg kan forstå på Beskæftigesesministeriets tal, løber det alt sammen op imod 20.000 kr. om måneden. Efter skat.

Det er en hån, jeg har intet andet ord for denne vanvittige sum, ja, det skulle da lige være bestikkelse af potentielle vælgere.

Det er først og fremmest en hån mod de skatteydere, der går på arbejde hver dag og måske tilmed er gift. Det er en stor fed fuckfinger i ansigtet på alle dem, der betaler enlige for ikke at arbejde og desuden skal finansiere det ekstra børnetilskud, som tilfældigvis viser sig at gå til 63 pct. med ikkevestlig baggrund. Tilfældigvis. Det har intet, jeg gentager intet, med kultur, islam eller selvsegregering at gøre – er du da sindssyg?

Lovforslaget rummer historiske perspektiver. Hvad Karl Marx og alle hans epigoner kloden over ikke lykkedes med i 100 år, har Socialdemokratiet hertillands såmænd klaret med lidt hjælp fra de røde støttepartier: indførelsen af proletariatets diktatur.

Vel at mærke uden at nogen som helst protesterer. Det er fandenme vildt, du. Også fordi beløbets størrelse og tilgængelighed samtidig er en hån mod de arbejdsgivere, der efterspørger arbejdskraft rundt omkring i landet. Et fuck you til dem også.

Jeg ved godt, at det regner i denne uge, igen og igen, men forstår alligevel ikke, at lovforslaget ikke udløser en folkestorm og flokkevis af demoer. Jeg gætter på, det må være, fordi folk har tavlt nok med bare at passe deres arbejde, betaler regninger eller selv har været så fjolllede at stemme sosserne til magten eller helst ikke vil kritisere de rige.

Tillad mig en pekuniær tilståelse: Kun ved sjældne lejligheder har jeg tjent lige så mange penge om måneden efter skat som enlige på kontanthjælp. Mine knap 20 år på arbejdsmarkedet – efter en lang og skatteyderbetalt uddannelse – har med ganske få undtagelser bragt mig på indtægtsniveau med, hvad man i dag kan få udbetalt på sit glatte ansigt, hvis man har rundet de 30 og er enlig forsørger på kontanthjælp med et par rollinger derhjemme.

Den ene gang, jeg blev, hvad vi kunne kalde kontanthjælpsrig, skyldtes en måneds ansættelse hos Radio24syv, der ikke stod og manglede gysser. Den anden gang jeg blev kontanthjælpsrig, var da jeg for DR’s P1 lavede en programrække om kristendom i Danmark. Begge dele var lige så fyrsteligt betalt som socialkammeraternes månedlige bidrag til enlige forældre med to børn. Men det var altså også mine absolut bedste måneder rent indtjeningsmæssigt – alle andre har ligget noget eller langt under kontanthjælp + børnetilskud.

Jeg siger naturligvis ikke, at mine radioprogrammer – eller mine klummer for den sags skyld – er pengene værd. Men de repræsenterer et stykke arbejde. Og det burde kunne betale sig at arbejde. Ellers udvikler samfundet sig asocialt og umoralsk.

Som folk, der kender mig, vil vide, er jeg er en stor tilhænger af arbejde. Hvad jeg efterlyser, er en arbejderregering i stedet for regering med en ”beskæftigelsesminister”, der præmierer dovenskab og uvilje. En socialt bevidst regering, se, det ville være noget helt nyt.

Men, nej, nej, jeg ved godt, det er naivt at håbe på.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Peter Kofod
19.11.19, 09:27
Schengens grænsekontrol fungerer ikke, og folk kan let komme ind på falske visa. Alligevel bliver vi ved med at betro EU opgaven. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
18.11.19, 21:50
Hitler havde en skør pseudovidenskabelig teori om udbytning af arbejderne. Ligesom Marx. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
18.11.19, 16:34
Ledigheden i Danmark er rekordlav på cirka 4 procent. Men for de nyuddannede akademikere er ledigheden på hele 30 procent. Der er noget helt galt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.11.19, 22:30
60-70 pct. af os abonnerer efter Cas Muddes overbevisning på arvegods fra neofascistiske grupper. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.11.19, 06:58
Ugens klart bedst sælgende digter trækker på tre stærke længsler i tiden. Læs mere
Af Anna Thygesen
15.11.19, 14:30
Jeg er så træt af alle de sager, hvor offentlige kasser agerer tag selv-bord for svindlere og bedragere. Læs mere
Af Peter Kofod
15.11.19, 10:33
Der er snart ikke det, der efter flertallet i Europa-Parlamentets mening ikke skal være en EU-opgave. Selv danskernes sexliv skal efter det store flertals mening være en opgave, som EU skal tage sig af. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.11.19, 06:23
Kære danske medborger, stop med at generalisere og sætte alle med anden etnisk baggrund i samme bås. Læs mere
Af Søren Gade
14.11.19, 15:32
Der burde indføres en international kippadag, hvor vi står sammen mod den voksende antisemitisme. Læs mere
Af Rune Lund
14.11.19, 13:51
Bedragere kan med skattekroner i ryggen føre klagesager mod den danske stat. Læs mere