Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Svenske bombemænd i København?

Dem advarede jeg mod for knap 10 år siden.

Min hukommelse er ringe, men jeg husker tydeligt, hvordan debatredaktøren for Politiken, der dengang endnu ikke var en officiel klima- og asylavis, nærmest var ved at falde ned af stolen, da han stillede mig følgende spørgsmål en kold og regnfuld februardag i 2011:

Du skriver i din bog, at vi bør følge udviklingen i Sverige nøje, for »en skønne dag risikerer Sveriges problemer at blive Danmarks«. Hvilke problemer tænker du på?

Bogen hed Absolut Sverige og var lige udkommet. Jeg svarede:

»Det er især de problemer, der har at gøre med indvandring, radikal islam og mulige terroranslag. Kort før nytårsaften arresterede man tre Taleban-svenskere i Herlev og en fjerde i en forstad til Stockholm. Det er noget nyt, at vi pludselig har svenske terrorister i Danmark. Ifølge alle indicier havde de til hensigt at skade civile og publicistiske aktiviteter i Danmark (de fire blev arresteret for terrorplaner mod JP/Politikens Hus, red.). Dette er blot et eksempel på, hvad det er for nogle problemer, vi risikerer at få fra Sverige«.

Redaktøren var stadig hvid i hovedet af vantro. Hvad fanden bildte jeg mig ind, sådan at genere hans elskede Sverige? Hvor han vistnok havde et sommerhus og kom jævnligt. Under interviewet vendte han flere gange tilbage til det med importen af svenske bombemænd. Han mente, det var grebet ud af den tynde luft, og at jeg var paranoid.

Se, det mente jeg naturligvis ikke, og det mener jeg stadig ikke. Dagens oplysninger fra politiet om, at de har arresteret og efterlyst to svenskere i forbindelse med en af de seneste bombesprængninger i hovedstaden, kommer derfor heller ikke som nogen stor overraskelse.

Jeg skal ikke kunne sige, hvad de tænker ovre på klima- og asylavisen, men jeg tænker, at det kun er begyndelsen. Med den nuværende politikere ved magten, er det kun et spørgsmål om tid, før Danmark også bliver et Sverige med al den progressive opløsning, det indebærer. Med lavere hastighed, men i samme retning.

Hvad der kommer efter Sverige, det tør jeg derimod ikke svare på. Bortset fra at det bliver kaotisk, voldeligt og helt uden sidestykke i både dansk og svensk historie. Og at det er vores børn og børnebørn, der arver miseren.

P.S. (15/8): Det var da forresten også ”svenske” gerningsmænd, der bombede synagogen og Northwest Orient Airlines’ kontor i det centrale København i juli 1985. Én person blev dræbt og 27 såret. Marten Imandi, 35 år, fik en livstidsdom for sin medvirken, Mahmoud El-Mougrabi, 24 år, fik desværre kun seks års fængsel, og Mustafa El-Moughrabi på 23 år slap skandaløst med ét års fængsel. De palæstinensiske terrorister boede i Uppsala. Det kan man læse meget mere om i Bent Blüdnikows bog Bombeterror i København (Gyldendal 2009).

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
19.01.20, 22:20
Det går muntert for sig i den fagre, nye, politisk korrekte verden. Underholdningsværdien er uovertruffen. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.20, 10:00
Ved skæbnens ironi blev jeg nytårsaften bænket sammen med en hel flok terapeuter. Det blev en længere snak. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.01.20, 23:16
Det grønlandske parti, Atassut, vil ikke fortsat deltage, hvis det blot er spild af økonomiske ressourcer. Det forstår jeg godt og har også flere gange foreslået at sætte den på hold af samme årsag. Læs mere
Af Isabella Arendt
18.01.20, 08:44
Da reformen blev indført, mente regeringen, at vi bare skulle være tålmodige, så ville den virke. Nu er den igen evalueret og dumper – til -3 endda. Hvor længe skal vi vente? Hvor længe skal vi være tålmodige, i et håb om at reformen virker »lige om lidt«? Læs mere
Af Nauja Lynge
17.01.20, 22:04
Måske er det på tide at vise vores egen styrke – og måske er det, hvad han provokerer os til. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.01.20, 11:30
Jakob Ellemann-Jensens reaktion over for Kristian Jensen var nødvendig, for den tidligere næstformand har – igen – opført sig forbløffende illoyalt. Den eneste sejrherre er Mette Frederiksen. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.01.20, 15:16
Alle dømte er arabere, afghanere eller andre fra ikkevestlige lande. Læs mere
Af Søren Gade
16.01.20, 14:59
Den svenske EU-kommissær Ylva Johansson er stolt af den meget lempelige svenske asylpolitik. Jeg begriber ikke, hvordan hun kan få sig selv til at rose, hvad enhver kan se har været en fiasko. Det er derfor dybt bekymrende, at netop hun skal stå i spidsen for et nyt asylsystem i Europa Læs mere