Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Højskole og hospital byder Allah velkommen

ed museskridt indtager elefanten det vakuum i vores kultur, som vi selv har skabt.

To historier stak ud i den forløbne uge. Den ene handler om en ny sang med islamisk budskab skrevet til Højskolesangbogen. Den anden handler om en muslimsk læge på Odense Universitetshospital. De er tegn i en tid, der har mistet fokus.

Fokus må naturligvis være på dansk kultur og det, den historisk er rundet af, også når det gælder hospitaler og højskoler. Men sådan er det ikke længere. For så vidt angår vores grundtvigianske nordisk-kristne tradition, bliver den på højskolerne i tiltagende grad fortolket kulturradikalt, hvilket i dag vil sige multikulturelt. Og på hospitalet er det nu kommet så vidt, at koranniske råd erstatter vestlig lægevidenskab med henvisning til ytringsfrihed.

Lad os tage lægen først. Iført hvid kittel, stetoskop og officielt navnetræk giver Mustapha Itani sig i kast med at forklare, hvordan Muhammed – sallallahu alaihi wasallam – kan hjælpe danske muslimer med at styre deres vrede. Vreden er skabt af djævelen, siger han i en video, lavet for en muslimsk organisation ved navn IChange. Derfor anbefaler lægen en rituel afvaskning eller wudu, som det vistnok hedder på arabisk, for at drive djævelen på flugt.

At høre den slags fra en læge ansat ved et såkaldt universitetshospital vækker glade minder fra Monty Pythons Flyvende Cirkus, skønt det er dansk virkelighed anno 2019. Tænk, hvis lægen, der tilmed er regionsrådsmedlem for Venstre i Region Syddanmark, valgte at stikke en finger i jorden og huske, hvor han er læge. Så ville Koranen ikke tælle mere end en fløjtende fis.

Jordforbindelse efterlyses også hos de højskolefolk, som er ved at revidere Højskolesangbogen og tilsyneladende hælder mod at indlemme en sang, der kælent reklamerer for mere Allah i København. Hvorfor det?

Fordi danske muslimer fortjener en plads i sangskatten, svarer Isam Bachiri, Nana Jacobi, Anders Greis og Özcan Ajrolovski rethaverisk i en kronik i Politiken, hvor de overfladisk sammenligner ramadanen med meditation, mindfullness, motion og yoga. Uvidenheden om islams principper og magtstruktur fejrer nye triumfer hver uge, selv blandt muslimer. Eller også er det det bare en del af tricket.

Alligevel står de sædvanlige lobbyorganisationer klar med åbne arme, jeg citerer fra kronikken: »Få timer efter sangen var færdigskrevet, fremførte Isam og Nana den sammen foran en fyldt Rådhusplads ved Mellemfolkeligt Samvirkes demonstration mod racisme«. Et par dage efter var der ramadanmiddag og solnedgangsbøn, ligeledes på Rådhuspladsen. Islam mig her, og islam mig der. Med museskridt indtager elefanten det vakuum i vores kultur, som vi selv har skabt.

Selvfølgelig kan man synge om ramadan. Men ikke i Højskolesangbogen, der gerne skulle afspejle Grundtvigs højskoletanke, der mig bekendt ikke drejede sig om prætentiøs multikulturalisme, men om varetagelsen af dansk kultur og historie. Det er sigende, at det er nødvendigt at gentage det for folk, der skal forestille at være rundet af samme.

Bag sangskrivernes sødladne budskab om multikulti lurer et krav om ”tidssvarende” eller ”naturlig” repræsentation. Dermed gøres ånd og kultur til politik og millimeterretfærdighed.

Dansk ånd og kultur kan alle tilslutte sig uanset race og baggrund. Men netop: tilslutte sig. Dansk ånd og kultur er ikke islamisk og bliver det forhåbentlig aldrig. I førstnævnte hviler et ældgammelt begreb om folk og nation, begreber, der er lige så fremmede for islam, som de er indlejret i jødedom og kristendom.

Islam stræber i al sin aggressive universalisme mod et imperialt fællesskab, det er noget ganske andet, og derfor skal vi holde islam ude af statens og civilsamfundets institutioner. Uanset hvor meget det skjules eller ignoreres, har islam altid politiske konsekvenser og bør derfor holdes på sikker afstand af alt, vi har kært. Som Asger Aamund, Danmarks vel nok eneste erhvervsmand med nosser, når det gælder islam, gør gældende i Berlingske, så er islam en politisk dominanskultur overalt, hvor den har magt. Se jer omkring, brug de sanser, I er blevet begavet med. Islam befinder sig galakser fra frisind, folkestyre og fædrelandskærlighed.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
06.12.19, 13:22
Kinesernes strategiske hensyn kan blive rigsfællesskabets værste mareridt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
06.12.19, 10:45
Hold fingrene fra at kriminalisere jødisk omskæring. Forslaget om, omskæring skal betragtes som vold, gør danske jøder hjemløse. For omskæring er en gammel religiøs nødvendighed. Læs mere
Af Jens Kindberg
05.12.19, 22:40
Den laveste socialgruppe bor primært til leje i almene boliger - ikke ligefrem er et miljø, som er befordrende for at komme frem i verden. Der er brug for et politisk holdningsskift. Læs mere
Af Signe Munk
05.12.19, 14:30
Det kniber fortsat med at tage ansvar for den globale opvarmning. Den rammer ikke de største syndere hårdest – tværtimod. Og på COP 25 skal de rigeste lande igen holdes op på løfter om at spytte i bøssen. Læs mere
Af Harun Demirtas
05.12.19, 14:13
Jeg væmmes over de politikere, der sætter sig imod, at vi hjælper afviste udlændinge - bare fordi de er dem, de er. Og selv om mange frivillige er villige til at hjælpe. Læs mere
Af Nauja Lynge
04.12.19, 11:24
Vi har ikke brug for flere hovsaløsninger, som ikke indeholder andet end en ommøblering af dækstolene på Titanic. Læs mere
Af Rune Lund
04.12.19, 09:59
Hvor er det skønt, at vi er sluppet af med den borgerlige regering! Læs mere
Af Isabella Arendt
04.12.19, 08:22
1 pædagog mere for hvert 185. barn. Det er en ommer, SF. Det er en ommer, kære regering. At ville være børnenes statsminister er en titel, man skal fortjene – i børnehøjde – ikke et slogan, man kan lyve om i valgkampen. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
03.12.19, 20:38
Denne finanslov gør velfærden dyrere under påskud af at hjælpe borgerne. Men allerede til næste års finanslov - og de mange, der kommer efter - vil vi opleve, at velfærden stadig er utilfredsstillende trods de øgede antal milliarder. Kuren mod den evige fordyrelse af den offentlige sektor er mere frit valg, mindre bøvl og bureaukrati, mere tillid og meget mere konkurrence. Læs mere