Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ved JP’s lederskribent ikke, hvad liberal betyder?

Sagen om juridisk kønsskifte for børn må få konsekvenser. Især for liberale.

Det var en god leder, JP lod trykke om juridisk kønsskifte for børn, der ser ud til at blive gennemført af et flertal i Folketinget bestående af Enhedslisten, De Radikale, Socialdemokratiet og Venstre. Det betyder, at børn helt ned til seksårsalderen fremover kan bede om at få ændret sidste ciffer i deres personnummer – og af samfundet skal behandles som deres valgte køn.

Lederskribenten tager afstand fra forslaget og mener, at det kun vil gøre barndom og pubertet mere forvirrende for børn og unge, end deres formative periode er i forvejen med hensyn til identitet, karakterdannelse og sansen for grænser. Det er indlysende rigtigt, men forslagsstillerne kerer sig naturligvis ikke om slige sager. De ønsker sig i stedet mere formel frihed.

Som de fleste nok har prøvet på egen krop og ånd, så duer frihed ikke til alt her i livet. Hvis vi tror, at tilværelsen alene eller hovedsagligt består af valg og fravalg, gør vi menneske til supermenneske, og det er mere, end de fleste af os kan bære i vores konkrete gestalt. Vi har også brug for rammer, stabilitet og kærlig hjælp til selvhjælp.

Som Sørine Gotfredsen siger i dagens udgave af Kristeligt Dagblad, lever vi i en epoke, hvor der alt for længe har været fokus på rettigheder frem for på roller, form og pligt. Det går mindst 50 år tilbage. Og det har, siger hun, at gøre med en grundlæggende tro på, at vi fra naturens side rummer så meget godt og så megen fornuft, at vi kan administrere os selv. Helt ned til seks år.

JP’s lederskribent er med så langt, så godt. Men så kommer besværgelsen: Måske mener man, at forslaget er udtryk for en liberal holdning. Det er det ikke.

Ikke det? Hvad er det så?

At give små børn frihed til at vælge deres juridiske køn udspringer da lige netop af den kulturelle liberalisme, Sørine Gotfredsen taler om. Det er vel heller ikke tilfældigt, at forslaget bakkes op af Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Liberale vil akkurat hævde, at ingen må diskrimineres eller udsættes for systemisk tvang. Heller ikke drengebørn, der er fanget i en pigekrop, eller pigebørn, der er fanget i en drengekrop. Frihed, lighed og rettigheder, mere liberalt bliver det næppe, mine damer og herrer, hvis da denne diskriminerende betegnelse stadig er tilladt.

Med andre ord: JP’s lederskribent forsøger at frikende de liberale for medansvar for den skizofrene identitetspolitik, som indtil videre har forpestet det 21. århundrede. Det lykkes ikke.

Bedre ville det være, hvis JP tog en del af ansvaret på sig.

Det er den kulturelle liberalisme, der har fostret ideologer som tidligere ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) og andre på den liberale venstrefløj, hvor intet længere må være normalt eller konformt eller almindeligt, og alt, der kan dekonstrueres og ødelægges, skal dekonstrueres og ødelægges. Fordi sandheden som bekendt altid er individuel, inderlig, kreativ, progressiv.

Det ligner alt sammen en karikatur på Murphys berømte lov om, at alt, der kan gå galt, går galt. I dag må vi omformulere loven til, at alt, hvad vi kan smadre, det smadrer vi. Det har været en liberal husregel i det dekadente Vesteuropa efter 1968. Det nye er, at destruktionen fortsætter.

Nu også for børn.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.