Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kunsten at vedligeholde et fædreland

Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet.
EU

Den var faldet ned bag de andre bøger i reolen og må have ligget sådan i årevis. Jeg husker, at jeg stillede den op mellem Ovid og Pynchon, da vi flyttede ind i huset en kold vinterdag i 2007. Snart glemte jeg alt om den, men synet af Robert M. Pirsigs bestseller Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel fra 1974 vakte gode minder, og jeg lagde den ned i ferietasken af nostalgiske grunde.

Som så mange andre før mig læste jeg den selvbiografiske roman som ung og var fascineret af al dens filosofi, idet jeg prøvede at finde ud af, hvor jeg selv stod i striden mellem den klassiske og romantiske virkelighedsopfattelse. Var jeg først og fremmest teoretisk anlagt? Anså jeg fænomener for funktioner af underliggende strukturer og former, eller var jeg mere umiddelbart styret af indlevelsesevne, fantasi og følelser? Var jeg rationalist eller æstetiker? Kunne de to anskuelsesformer integreres? Var zen overhovedet muligt? Den slags spørgsmål kan betyde en hel del, når man er 22 år.

Så tog jeg romanen frem på ny, og den fængede mig straks. Nu er det imidlertid ikke dens filosofiske anliggende, der får mig til at ligge vågen til ud på natten, men rejseskildringen fra det vestlige Amerika og det tilspidsede forhold mellem far og søn. Forfatteren har sin 11-årige søn med på motorcyklen gennem Montana og videre mod Californien, og fortiden spøger. Forfatteren er nemlig ved at blive sindssyg – igen. Hans alter ego – kaldet Faidros efter en af figurerne i Platons skrifter – vender tilbage og truer med at føre ham ind i erkendelsesfilosofiens tåger, som motorcyklen – og den samvittighedsfulde vedligeholdelse heraf – ellers har ført ham ud af. Mere skal ikke røbes for eventuelle nye læsere.

Robert Pirsigs motorcykelbog er imidlertid et levn fra en svunden tid. Selv om den blev skrevet under inspiration af de antimaterialistiske beatniks og den generelle venstreorientering efter 1968, er den venligt stemt over for teknologi og den materielle verden. Uden den, ingen motorcykel. Hermed også sagt, at Pirsigs advarsel mod venstrefløjens teknologiforskrækkelse virker fjern og fremmed i dag, hvor teknologi synes at være svaret på alt lige fra privatliv til politik.

Samtidig synes tænkning ikke længere at have samme selvstændige værdi som tidligere. Vore universiteter er for længst blevet reduceret til funktioner af samtidens krav om instrumentalisering, verdensmål og politisk korrekthed. Også her har den gode vilje ødelagt stort set alt, hvad den har fået fingre i. Det er heller ikke filosofi eller historisk dannelse, de unge drømmer om, men snarere at opfinde en ny app, blive youtuber eller score kassen på en eller anden modedille hurtigst muligt. Tænkning er noget, man googler eller copy-paster. Hvordan man bliver kendt, forekommer i dag langt vigtigere, end hvordan man bliver bekendt med tidligere epokers og århundreders liv og eksistensvilkår.

Denne udvikling får mig en sen nattetime til at tænke på fædrelandet, som har lidt en tilsvarende skæbne i det 21. århundrede, hvilket for eksempel står klart med EU-Domstolens seneste attentat på den danske udlændingepolitik. Mens teknologi, gadgets og apps sluger os med hud og hår og forandrer vores parforhold, familieliv og sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Den har ikke længere nogen særlig betydning, ja, den er blot en romantisk konstruktion, siger de toneangivende akademikere. Fædrelandet, der engang fandtes helt uproblematisk og naturligt i vores sange og salmer, er endt i mørket, støvet og spindelvævet. Selv Dannebrog er suspekt.

Når man lægger øre til eurokraternes ræsonnement i sagen om familiesammenføring til tusindvis af tyrkere, forstår man, at Danmark er dem komplet fremmed. EU-politikerne, -eksperterne og -tænketankene tænker og lyder som jurister, som kun har deres klienters interesse for øje. At de overhovedet formulerer sig på dansk – og ikke på fransk, tysk eller tyrkisk – antyder deres skamløse bedrag. Unionen er deres hjem, fædrelandet et tabula rasa.

Takket været et gensyn med Robert Pirsig kan vi konkludere, at de er hjerteløse teoretikere hævet over lokale sandheder, fornemmelsen for arv og gæld og den vitale kunst at vedligeholde et fædreland. Faktisk ønsker de lige præcis det modsatte: at vi glemmer, hvordan vi engang gjorde, og hvad der skal til for, at Danmark kan være en genkendelig udgave af Danmark også om 100 år. I stedet ønsker disse imperialister, at det gamle Danmark disruptes og glider ind i glemslens rige. Godt, jeg fandt den motorcykelbog. Alt er ikke tabt endnu.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
28.05.20, 13:34
Nye Borgerlige står som eneste parti udenfor den aftale, som nu tvinger unge på indvandrertunge gymnasier. Læs mere
Af Harun Demirtas
28.05.20, 13:22
Mens borgerlige partier som De Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti kaster sig over og opdigter historier om statsborgerskab for at score billige point, er vi almindelige borgere, der gennemgår det tåbelige og uoverskuelige system, nødt til at gå til tasterne for at nuancere debatten, hver gang de åbner munden og udtaler sig om emnet. Læs mere
Af Søren Gade
28.05.20, 13:00
Danskerne skal ikke betale for de gældsproblemer, som EU’s sydeuropæiske lande kæmper med – og som ikke er skabt af coronakrisen. Vi skal hjælpe de trængte lande. Men uden at blive til grin for egne penge. Læs mere
Af Jens Kindberg
27.05.20, 12:19
Lad os stoppe mudderkastningen, Uhrskov, og i stedet debattere, hvorfor borgerlige bør tage afstand til Generation Identitær. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
27.05.20, 09:34
Generation Identitær er aldrig fanatiske, de er realistiske og har nu præsenteret et gennemarbejdet forslag til remigration. Læs mere
Af Isabella Arendt
27.05.20, 09:33
Af hensyn til smittefaren er der mange steder indført minimumsnormeringer, selvom “Børnenes Statsminister” ikke mener, det er vigtigt. Vores børn trives som aldrig før og pædagogerne har fået ordentlige forhold. Tænk, hvis man kunne tage hensyn til børnenes trivsel også efter krisen? Men det tror jeg ikke, “Børnenes statsminister” har planer om. Læs mere
Af Nauja Lynge
26.05.20, 18:13
De fleste er med på nedlukningen, men nu må det være tid at kræve svar: Hvem anbefalede at lukke Danmark ned?   Læs mere
Af Peter Kofod
26.05.20, 11:41
Først den ene vej og så den anden vej. Det synes at være logikken bag den konservative stemmeafgivelse de sidste to måneder. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.05.20, 10:31
Vi betaler til en radio, ingen mennesker lytter til. Træk stikket på Radio Loud og giv os Radio24Syv tilbage Læs mere
Af Henrik Højlund
25.05.20, 19:46
Vi er en del, der hele tiden har rumlet med en skepsis overfor nedlukningen, fordi vi mere eller mindre intuitivt har anet, at den på den lange bane kunne koste langt mere, end det ville have kostet, hvis vi havde beholdt en del af samfundsåbenheden. Læs mere