Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kunsten at vedligeholde et fædreland

Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet.
EU

Den var faldet ned bag de andre bøger i reolen og må have ligget sådan i årevis. Jeg husker, at jeg stillede den op mellem Ovid og Pynchon, da vi flyttede ind i huset en kold vinterdag i 2007. Snart glemte jeg alt om den, men synet af Robert M. Pirsigs bestseller ”Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel” fra 1974 vakte gode minder, og jeg lagde den ned i ferietasken af nostalgiske grunde.

Som så mange andre før mig læste jeg den selvbiografiske roman som ung og var fascineret af al dens filosofi, idet jeg prøvede at finde ud af, hvor jeg selv stod i striden mellem den klassiske og romantiske virkelighedsopfattelse. Var jeg først og fremmest teoretisk anlagt? Anså jeg fænomener for funktioner af underliggende strukturer og former, eller var jeg mere umiddelbart styret af indlevelsesevne, fantasi og følelser? Var jeg rationalist eller æstetiker? Kunne de to anskuelsesformer integreres? Var zen overhovedet muligt? Den slags spørgsmål kan betyde en hel del, når man er 22 år.

Så tog jeg romanen frem på ny, og den fængede mig straks. Nu er det imidlertid ikke dens filosofiske anliggende, der får mig til at ligge vågen til ud på natten, men rejseskildringen fra det vestlige Amerika og det tilspidsede forhold mellem far og søn. Forfatteren har sin 11-årige søn med på motorcyklen gennem Montana og videre mod Californien, og fortiden spøger. Forfatteren er nemlig ved at blive sindssyg – igen. Hans alter ego – kaldet Faidros efter en af figurerne i Platons skrifter – vender tilbage og truer med at føre ham ind i erkendelsesfilosofiens tåger, som motorcyklen – og den samvittighedsfulde vedligeholdelse heraf – ellers har ført ham ud af. Mere skal ikke røbes for eventuelle nye læsere.

Robert Pirsigs motorcykelbog er imidlertid et levn fra en svunden tid. Selv om den blev skrevet under inspiration af de antimaterialistiske beatniks og den generelle venstreorientering efter 1968, er den venligt stemt over for teknologi og den materielle verden. Uden den, ingen motorcykel. Hermed også sagt, at Pirsigs advarsel mod venstrefløjens teknologiforskrækkelse virker fjern og fremmed i dag, hvor teknologi synes at være svaret på alt lige fra privatliv til politik.

Samtidig synes tænkning ikke længere at have samme selvstændige værdi som tidligere. Vore universiteter er for længst blevet reduceret til funktioner af samtidens krav om instrumentalisering, verdensmål og politisk korrekthed. Også her har den gode vilje ødelagt stort set alt, hvad den har fået fingre i. Det er heller ikke filosofi eller historisk dannelse, de unge drømmer om, men snarere at opfinde en ny app, blive youtuber eller score kassen på en eller anden modedille hurtigst muligt. Tænkning er noget, man googler eller copy-paster. Hvordan man bliver kendt, forekommer i dag langt vigtigere, end hvordan man bliver bekendt med tidligere epokers og århundreders liv og eksistensvilkår.

Denne udvikling får mig en sen nattetime til at tænke på fædrelandet, som har lidt en tilsvarende skæbne i det 21. århundrede, hvilket for eksempel står klart med EU-Domstolens seneste attentat på den danske udlændingepolitik. Mens teknologi, gadgets og apps sluger os med hud og hår og forandrer vores parforhold, familieliv og sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Den har ikke længere nogen særlig betydning, ja, den er blot en romantisk konstruktion, siger de toneangivende akademikere. Fædrelandet, der engang fandtes helt uproblematisk og naturligt i vores sange og salmer, er endt i mørket, støvet og spindelvævet. Selv Dannebrog er suspekt.

Når man lægger øre til eurokraternes ræsonnement i sagen om familiesammenføring til tusindvis af tyrkere, forstår man, at Danmark er dem komplet fremmed. EU-politikerne, -eksperterne og -tænketankene tænker og lyder som jurister, som kun har deres klienters interesse for øje. At de overhovedet formulerer sig på dansk – og ikke på fransk, tysk eller tyrkisk – antyder deres skamløse bedrag. Unionen er deres hjem, fædrelandet et tabula rasa.

Takket været et gensyn med Robert Pirsig kan vi konkludere, at de er hjerteløse teoretikere hævet over lokale sandheder, fornemmelsen for arv og gæld og den vitale kunst at vedligeholde et fædreland. Faktisk ønsker de lige præcis det modsatte: at vi glemmer, hvordan vi engang gjorde, og hvad der skal til for, at Danmark kan være en genkendelig udgave af Danmark også om 100 år. I stedet ønsker disse imperialister, at det gamle Danmark disruptes og glider ind i glemslens rige. Godt, jeg fandt den motorcykelbog. Alt er ikke tabt endnu.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Jaleh Tavakoli
20.07.19, 18:56
Jeg trækker mig fra den offentlige debat. Voldsmanden vinder. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.07.19, 01:42
Grønlandske familier fik hjælp fra danske frivillige, da flodbølgen ramte.   Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.07.19, 12:24
Integrationsministeren skal have ros for at stå fast. Jeg udtrykker et lønligt håb om, at ministeren i fremtiden holder fast i, at han ikke udtaler sig om fakta, han ikke kender, og konsekvenser, han ikke har gennemtænkt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.07.19, 16:09
Det midlertidigt besatte område er heldigvis en lise for sjælen. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.07.19, 21:38
Under 1 af 10 muslimske indvandrere bliver integreret. Læs mere
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere