Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det store danske skuldertræk

Intet er længere politisk, hverken EU, klima, kærlighed eller indvandring. Og danskerne lader til at være ligeglade, så længe SAS-piloterne ikke strejker, og der er wi-fi på hotellet.

Mens vi sløvt følger valget af de nye paver i Bruxelles, og medierne hepper ukritisk på Margrethe Vestager, fordi hun er åh, så dansk og for øvrigt kvinde, gør historiker Uffe Østergård utrætteligt opmærksom på, at det var både naivt og dumt af EU at nedlægge de indre grænser med Schengen-aftalen uden at have sikret de ydre grænser først. Allerede for tre år siden erklærede historikeren til føderalisternes store fortrydelse, at det haster med at beskytte Europa bag et jerntæppe: »Med trådhegn i fire baner, lyskastere og vagtposter. Mange vagtposter.«

Det er som bekendt ikke sket og kommer ikke til at ske, så længe der er noget, der hedder EU. De vesteuropæiske EU-lande driver ned ad malstrømmen med deres despotiske pavers systematiske naivitet i forhold til alt, hvad der har med arabisk immigration og kolonisering at gøre. Det samme gælder danskerne, selv om et flertal tror eller håber, de netop har valgt en regering, som står vagt om den ”brede og stramme” udlændingepolitik.

Problemet begynder og slutter med alt det håberi, der skal gøre det ud for en holdning. I virkeligheden er flertallet af danskere ligeglade med næste generation, når bare de kan hygge sig over sommeren, lægge vejen forbi Roskilde eller Middelhavet, eller dele succes og lækker livsstil på Facebook, eller komme igennem vintermørket ved at dyrke yoga, være mere positiv eller spirituel eller spise lige så vegetarisk, som de gør i Kartoffelrækkerne, eller håbe videre med forår, påskeøl og snaps til silden.

De voksne danskere er blevet børn igen, ingen vil være autoriteter, og de rigtige børn har ikke engang nogen eller noget at gøre oprør imod. Kommer der pludselig en lille pige med fletninger, diagnoser og bedemandsansigt og siger, at kloden går under, omfavner vi hende og siger, hun er et geni og forbillede for alverden, fordi hun disrupter alting. Og så går livet ellers videre som før.

I den forløbne uge blev nok en alarmerende nyhed modtaget med det sædvanlige danske skuldertræk. Tænketanken Unitos havde samlet tal fra Danmarks Statistik, der viser, at næsten alle muslimske efterkommere vælger at gifte sig med én med samme kulturbaggrund. Når det gælder kærligheden, er integration en fiktion. Kultur og etnicitet går som en usynlig grænsebom mellem dem og os.

Nyheden blev bragt i Jyllands-Posten, hvor lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Jens Peter Frølund Thomsen var så uforsigtig at sige sandheden: »Nogle vil nok blive overraskede over, at efterkommere ikke ser ud til at integrere sig yderligere i forhold til generationen før dem. Tværtimod lukker de sig mere om sig selv og bliver mere afhængige af deres eget kulturfællesskab.«

Der blev fulgt op med en række celebre casehistorier. Først mødte vi tyrkiskfødte Halime Oguz, nyvalgt folketingsmedlem for SF, som blev giftet væk som 17-årig. Så mødte vi Rushy Rashid med pakistansk baggrund, der i årevis har været vært på Radio24syv. Som 30-årig giftede hun sig med en dansk mand, hvorpå familien slog hånden af hende. Begge tilfælde understreger islams byrde for især kvinder. Næste levende billede var den kvindelige imam Sherin Khankan, der altid sætter en ære i at bestride fakta og tror, at flere muslimer fremover vil gifte sig med vantro.

Igen dette evindelige håberi, denne livsløgn forklædt som håb. En løgn, der udspringer af, at virkeligheden er til besvær. Når det virkelig gælder, og det må man sige, at valget af ægtemand eller kone gør, vælger muslimer, især muslimske kvinder, at følge den muslimske norm og de skrevne eller uskrevne muslimske regler.

Længere er den sådan set ikke, den forbandede virkelighed, og den burde i mine øjne ikke forbavse nogen.

Det gør den tilsyneladende heller ikke. Thi danskerne er hævet over den slags, de er ligeglade, så længe meteorologerne lover, at varmen kommer tilbage, SAS-medarbejderne ikke strejker, og at der er wi-fi på hotellet. Integration, assimilation eller mangel på samme rager dem en høstblomst. Desuden har de stemt på Socialdemokratiet og de røde, som har lovet, at de nok skal fikse det.

Hvad er det egentlig, Mette Frederiksen og hendes venner tror, de kan fikse? Jeg aner det ikke. Men jeg forstår nu, at indvandringen ikke længere er et politisk spørgsmål; det er blevet neutraliseret til noget med at håbe og tro det bedste, danskerne har lært i skole og uddannelse af dumsmarte medier og politikere og andre, der burde have været de voksne, og det er netop dette, dette svigt, herunder forestillingen om, at der er styr på det, der beskriver danskernes infantilisering: at vi ikke længere tager mål af den sociale virkelighed, men af de drømme, vi har for tilværelsen, herunder at smile og have tillid til alle mennesker uanset deres adfærd og huse og finansiere dem og deres familier, hvis bare de, EU eller Dansk Flygtningehjælp laver tilpas meget ballade.

For ballade, det vil vi ikke have, skønt det netop er, hvad vores børn vil få, når vores meget lange politiske ferie engang er slut.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Signe Munk
21.11.19, 14:30
Det er oplagt at integrere klimaet i alle uddannelser. For det berører alle områder – og klimaet kommer kun til at fylde endnu mere. Læs mere
Af Isabella Arendt
21.11.19, 13:19
Kampen om Sjælsmark stod længe og hårdt. Alt for mange år har børn været fanget i fængselslignende forhold og hvor deres trivsel og psyke langsomt er ødelagt. Det er dog ikke hele krigen, der er vundet. Læs mere
Af Jens Kindberg
21.11.19, 11:32
For nylig udskød EU optagelsesforhandlingerne med Nordmakedonien og Albanien på grund af Mette Frederiksen. Læs mere
Af Søren Gade
20.11.19, 08:55
Det er ikke rimeligt, at borgere fra andre EU-lande efter én måneds arbejde i Danmark kan få fuld adgang til danske dagpenge og tage dem med til hjemlandet i op til seks måneder. Jeg mener, at danske velfærdsydelser tilhører danskerne. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.11.19, 23:03
Vi kender alt for lidt til hinanden indenfor Rigsfællesskabet Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.11.19, 22:28
Venstres formand har udtrykt sig stærkt problematisk på Venstres landsmøde. Læs mere
Af Peter Kofod
19.11.19, 09:27
Schengens grænsekontrol fungerer ikke, og folk kan let komme ind på falske visa. Alligevel bliver vi ved med at betro EU opgaven. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
18.11.19, 21:50
Hitler havde en skør pseudovidenskabelig teori om udbytning af arbejderne. Ligesom Marx. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
18.11.19, 16:34
Ledigheden i Danmark er rekordlav på cirka 4 procent. Men for de nyuddannede akademikere er ledigheden på hele 30 procent. Der er noget helt galt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.11.19, 22:30
60-70 pct. af os abonnerer efter Cas Muddes overbevisning på arvegods fra neofascistiske grupper. Læs mere