Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi er blevet blinde, blinde for kultur og begrænsninger

Vi bør vælge nationalisme som rettesnor frem for mere universalisme og imperialisme.

Vi begynder i Det Gamle Testamente. Det er vi nødt til, eftersom vor nuværende opfattelse af begreber som folk og nation er gået hen og blevet overfladisk, ahistorisk og kulturblind. Snart kan vi ikke engang se et Dannebrog vejre i vestenvinden uden at skamme os noget så frygteligt, fordi halvdelen af befolkningen er begyndt at se dette nationale og kristne symbol som bevis på fremmedhad og racisme. Det er derfor, Enhedslisten vil have det helt ud af Folketinget.

Jødernes kanoniske skrifter bør kunne få os tilbage på sporet. I disse skrifter finder vi flere af vor kulturarvs mest arketypiske legender med appel til mere end børn. Her finder vi ligeledes den i vor kulturkreds første beskrivelse af folket som summen af slægter, vaner og sprog på et afgrænset territorium. Den bibelske nationalisme, der gjaldt det israelitiske folk, er den første nationalisme i Vesten, som samtidig understreger, at man ikke må tage eller invadere naboers land.

I Første Mosebog kan vi læse om jordens talrige folkeslag spredt ud over kloden af Herren »slægt for slægt, sprog for sprog, land for land og folkeslag for folkeslag«. Snart zoomes der ind på det israelitiske folk: Abraham, så Isak, så Jakob, hvis 12 sønner bliver stamfædre for Israels 12 stammer, der siden forenes i en nation. Nationens tilblivelse var en følge af integrationen af klaner og stammer ind i en nation uden erobringstrang. De første nationalister anså nationen for en styrkelse af dem selv, herunder deres materielle velstand, sammenhængskraft og formidlingen af den kulturelle arv til næste generation.

Jødernes selvstyre, som beskrevet i de mosaiske tekster, stod i kras modsætning til de store imperier Egypten, Babylonien, Assyrien og Persien, der søgte at underlægge sig alle andre folkeslag med henvisning til skabelsen af en universel verdensorden. Israel var den genstridige lilleput, nationalismens vugge. Men da kristendommen gik hen og blev officiel statsreligion i Romerriget fra slutningen af 300-tallet, blev den bibelske nationalisme afløst af visionen om et kristent verdensrige i tråd med Roms politiske ambitioner. Det Gamle Testamentes indsigter gled ud, paver og kejsere kom ind.

Morten Messerschmidt: Dannebrog er alles, når det er ingens

Kristendommens urgamle ideal om retten til national selvbestemmelse overlevede imidlertid århundreders imperialisme og fandt ny næring under Reformationen og takket være indstiftelsen af Den Westfalske Fred. Men den grundlæggende konflikt mellem nationalisme og imperialisme bestod. I dag krydser striden den politiske debat, som Donau, Rhinen, Po, Elben og andre store floder krydser kontinentet. Bag de hyppigt anvendte eufemismer om åbenhed, globalisering, transnationalisme, subsidaritet og universelle menneskerettigheder genfinder vi den gamle strid mellem nationalister og imperialister.

Mange af mine globalistiske venner anerkender ikke, at de i virkeligheden er imperialister, skriver den israelske filosof Yoram Hazony i sin glimrende bog The Virtue of Nationalism, som jeg gjorde reklame for sidste søndag. De vil afvise, at deres internationalisme skulle være imperialistisk og tilføje, at denne gang er det anderledes. Men Hazony lader sig ikke bedrage. På grundlag af bibelstudier og et indgående kendskab til Vestens politiske idéhistorie, peger han på, at imperialisterne ikke længere er paver eller tysk-romerske kejsere, men nu sidder som bureaukrater, kommissærer, jurister og særligt udpegede eksperter i FN, EU, ved internationale domstole og i klimapaneler og kræver unison politisk handling ud fra en singulær doktrin.

Imperialisterne sidder såmænd også i de fleste danske partier, som ønsker at ”integrere” Danmark mere i ”Europa” (hvormed de altid mener EU) eller det såkaldte internationale samfund, som forsamles under stor fanfare på urbane og luksuriøse lokaliteter. Disse nye paver og kejsere ville have godt af at læse Det Gamle Testamente på ny og overveje, om ikke Vestens tumultariske historiske erfaring med imperier og gennembruddet for de revolutionære imperiestater som Nazityskland og Sovjetunionen i det 20. århundrede netop bør få os til at vælge nationalisme som rettesnor frem for mere universalisme og imperialisme.

Læren synes i dag at være den modsatte. Nationalismen er alle onders ophav, intet godt kan vi bruge den til. Derfor overgiver vi os til internationalismen og imperialismen og tror både naivt og selvoptaget, at alle mennesker kan blive og leve som os, i Afghanistan eller her, det gør ingen forskel. Vi er blevet blinde, blinde for kultur og begrænsninger. Mennesker er ikke bare individer. De knytter sig til andre, til kollektiver, familier, klaner, stammer, nationer. Alle levedygtige politiske institutioner er bygget af små byggesten, det må vi da kunne forstå i Lego-klodsens hjemland.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.19, 10:18
Min ringe person har netop fået tre dages karantæne. Læs mere
Af Jens Kindberg
10.07.19, 00:02
De fleste af os har vel været i berøring med hospitalsvæsnet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.19, 22:14
Af hjertet tak, Harun Demirtas, du fremskynder det tidspunkt, hvor omfattende hjemsendelser på grundlovens og retsstatens grund vil finde sted. Læs mere
Af Harun Demirtas
08.07.19, 15:14
Når et menneske får en invitation til indirekte at takke af og skride fra dette land, kan man ikke længere argumentere for, hvorfor det skulle kunne betale sig at integrere sig i dette land, når landet pisser på en. Læs mere