Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Fra et land uden regering

Jeg nyder hvert sekund, velvidende at politikerskabte trængsler formentlig snart vil regne ned over vore syndige hoveder.

Og når den så endelig kommer, den danske sommer, er den som sendt fra oven. Efter måneders kulde og blæst falder skuldrene ned og paraderne sænkes.

Det er mandag aften, men alt er lyst og klart, og vi kører Geels Bakke i højeste gear – siddende – hvorfor ikke? Vi bader i de nordsjællandske alper og supplerer med ”belgierbakken” 3, 7, 12 gange ligesom i eventyrene, indtil syren sidder helt op til navlen, og vi i makspulsens klare skær forstår, at vi er begrænsede væsener, ikke guder, ikke engang helte, heller ikke dyr, men kun mennesker, før vi triller til Virum for at se på et par let brugte cykelsko til junior, hvis fødder vokser et nummer om måneden, hos en familie med cockerspaniel. Hunden har lige været til frisør, på Amager, og det bliver man som bekendt kulret af, så den hopper og vimser rundt om fødderne på os, mens junior prøver sko og bestemmer sig for de navyblå fra Fizik til en pris, hans far kan betale.

Det er sommer i Danmark, og jeg kan ikke få hænderne ned. Meget har vi tålt, meget har vi frosset, men nu er det forbi, og solen varmer vores hvide kroppe og døde sjæle og får alting til at vibrere på en ny måde, selv om det er det samme hvert år. Vor indre natur vækkes til live.

Væk for en stund er alle vores bekymringer, og denne tilstand er dyrebar, fordi den er så sjælden og udsat i det 21. århundredes politiske tumult. Fra Christiansborg berettes det, at Mette Frederiksen ikke kan få sine røde tropper til at makke ret, også dette er udansk og parentetisk, thi landet er uden regering. Jeg nyder hvert sekund, velvidende at politikerskabte trængsler formentlig snart vil regne ned over vore syndige hoveder, måske lidt a la Sverige eller Venezuela.

Tilbage på matriklen slapper vi af i de røde udendørsstole af plastic. Alt ånder fred og ro, eller næsten alt. Et sted ude i virkeligheden høres lyden af araberdrenge på stjålne knallerter, men jeg vælger at overhøre denne irriterende påmindelse, skønt jeg ikke kan undgå at tage mig selv i at tænke, at det må være sådan, halalhippier og anstændige borgerlige kommer igennem hverdagen, ved at lukke deres sanser ned, så de ikke får ”forkerte” tanker og med god samvittighed kan skilte med, hvor åbne de er over for alverden.

Og så er den pludselig forbi, dagen. Nu er det nat. Jeg stirrer ind i et mørke, som endnu rummer lys. I morgen er der forhåbentlig atter en dag som denne.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.19, 10:18
Min ringe person har netop fået tre dages karantæne. Læs mere
Af Jens Kindberg
10.07.19, 00:02
De fleste af os har vel været i berøring med hospitalsvæsnet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.19, 22:14
Af hjertet tak, Harun Demirtas, du fremskynder det tidspunkt, hvor omfattende hjemsendelser på grundlovens og retsstatens grund vil finde sted. Læs mere
Af Harun Demirtas
08.07.19, 15:14
Når et menneske får en invitation til indirekte at takke af og skride fra dette land, kan man ikke længere argumentere for, hvorfor det skulle kunne betale sig at integrere sig i dette land, når landet pisser på en. Læs mere