Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

En stemme på Løkke er en stemme på …

Læs videre og bliv advaret.

Der åbner sig helt nye perspektiver med statsministerens efterlysning af en SV-regering. Herefter risikerer en stemme på Venstre at være en stemme på Mette Frederiksen, ligesom en stemme på Mette Frederiksen risikerer at være en stemme på Lars Løkke.

Hvad er værst?

Det lader jeg trygt jer, mine læsere, om at afgøre. Jeg kunne ikke i min vildeste fantasi overveje at stemme på nogen af dem.

Nå. Jeg var ude at cykle i går. Kørte ad den historiske oldtidsvej mellem Roskilde og Værløse, hvor der har levet mennesker i, jeg ved snart ikke hvor længe, bofast i hvert fald siden år 4000 før Kristus, forbi Kong Svends Høj, den statelige gravhøj fra den ældste del af bronzealderen, forbi kirkerne i Måløv og Smørum, begge opført i 1100-tallet, godset i Edelgave, der blev ødelagt af de forbandede svenskere i 1658-60, men siden genopført, og op over Jungshøj, hvor alting ofte giver mening og tilbage til Bringe landsby, som lå, hvor flyvestationen ligger i dag. Det er alt sammen et imponerende kulturlandskab og tilmed et godt træningsområde på to hjul.

Så på vejen hjem, gennem det lidt mere prosaiske Ballerup, fik jeg øje på noget, der nær fik mig til at styrte. Jeg holdt ind til siden. Kunne det virkelig passe? Var det DAVID TRADS, jeg så hænge oppe i en lygtepæl? Ja, det var det, godt nok kun hans kontrafej.

Det svimlede for mig. Hvordan kunne jeg have glemt ham? Den huleste socialdemokrat nord for ækvator, at han stiller op til Folketinget og dermed kan komme til at bestemme over mit liv, mine børns liv, måske endda mine børnebørns liv …


Jeg rakte ud efter min dolk, men fandt kun min drikkedunk: ikke mere tilbage. Jeg følte mig dehydreret og med ét fortvivlet. Hvordan kunne jeg have glemt, at denne sjover stiller op for sosserne i ramme alvor, og at ingen griner, protesterer, udstiller ham som den umulius, han er? Skal David Trads nu pludselig forestille at være garant for en stram udlændingepolitik?

Nej, og det er derfor, han går så stille med dørene. David Trads, der i alle de år, jeg har fulgt ham, har været et talende vandfald af vanvid og intellektuelt plattenslageri, har forholdt sig helt og aldeles tavs under sit kandidatur og ligeledes nu i valgkampen. Intet har vi hørt fra eller om ham, og så ved man jo, at der er noget galt. David Trads forsøger at liste sig ubemærket ind på Christiansborg. Det er naturligvis hans eneste chance, men alligevel. Lad det ikke ske.

I har måske gættet, hvorfra min antipati mod David Trads kommer. Ja, ganske rigtigt. Fra den årelange strid om indvandringens kun alt for virkelige konsekvenser, hvor han har overgået selv Carsten Jensen og Stine Bosse i empirisk uvidenhed og ideologisk påståelighed.

Det er i sig selv en bedrift. Men hvis David Trads er en strammer, hvordan ser en slapper så ud?

Under enevælden ville man have hængt en orden om halsen om ham, det gjorde man som bekendt med idioter dengang. I dag hænger han oppe i lygtepælen og er på valg.

Det er fandeme uhyggeligt. Især efter statsministerens seneste udmelding. For med den in mente kan vi slutte, at en stemme på Lars Løkke risikerer at blive en stemme på David Trads.

Indrømmet, den havde jeg ikke set komme. Men nu er I advaret.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Valgdebat