Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Liberalfascismen vinder frem med islam

Alle steder kan blive et nyt Sri Lanka, og alle liberale ledere kan ende som Obama, Merkel og Løkke.


Der er som bekendt forskel på folk. Det har de seneste to spektakulært infame terrorhandlinger begået mod henholdsvis muslimer i New Zealand og kristne i Sri Lanka sat en fed streg under. Forskellen er evident, når det gælder vestlige mainstreammediers og mainstreampolitikeres navngivning af ofrene. Mens de i det første tilfælde straks anvendte rette navn for ofrene – muslimer – undgik de at tale om kristne som mål for påskemassakren i Sri Lanka. Dobbeltstandardens topmål stod den tidligere amerikanske præsident Barack Obama og den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton for ved i emblematiske tweets at beskrive de seneste ofre som »påsketilbedere«.

Jeg praler selv med at have hørt det meste inden for politisk bullshit, men dén betegnelse kendte jeg ikke. Påsketilbedere? Kære medier, kære venstrefløj, hvis I stadig leder efter en forklaring på, hvordan Donald Trump overhovedet kunne blive præsident, så start her. Med hans modstanderes bundløse hykleri. Skulder ved skulder udtrykker de hjertens gerne deres medfølelse med alverdens muslimer. Aldrig nogensinde står de sammen med de kristne, hvorfor præsident Putin da også har haft så nemt ved at blive kristendommens erklærede beskytter.

Mit dumme grin stivnede dog, da jeg på forsiden af selveste Jyllands-Posten kunne læse, at »troende og turister var målet« for den srilankanske massakre. Gad vide, hvilke troende der var tale om? Har vi mon et navn for dem?

Dækningen i andre danske aviser og på BBC tegner samme billede. De kristne er som støvsuget ud af virkeligheden. Den systematisk-islamiske forfølgelse af dem i Mellemøsten er også så godt som ikkeeksisterende i den løbende vestlige reportage fra området. Det samme gælder den tiltagende vandalisme mod franske kirker, der kun er kommet frem i kølvandet på branden i Notre-Dame i Paris. Hvorfor egentlig?

Fordi vor ateistiske strudsementalitet har nået nye rekordhøjder. Det samme har medieklassens nederdrægtigt manipulerende sprogbrug, som skal omskrive og omforme virkeligheden, så den passer bedre ind i multikulturalismens latente og manifeste logik, hvor der kun findes mennesker, enkeltstående begivenheder og ulykker. Hvis man ikke allerede var det, er multikulturalismen lige til at blive kristen af, om ikke andet så bare for at udtrykke sin indre modstand mod Obama, Clinton og den grasserende politiske korrekthed i Vesteuropa.

Læg samtidig mærke til, hvordan ”nyheden” om, at Sri Lanka var »hævn« for Christchurch, gik som varmt brød, selv om det i sagens natur kræver grundig planlægning at gennemføre et succesfuldt bombeangreb som det i Det Indiske Ocean. Ifølge indiske efterretningskilder var der forlydender om et stort angreb allerede for et halvt år siden, dvs. længe før massakren i New Zealand. Beklager, men terror sker ikke i en politisk korrekt rækkefølge, men i én stor kakofoni af moderne religiøsitet.

Som reaktion på Sri Lanka skriver Politiken i en hjælpeløs leder, at terror nu kan forekomme på de mest uventede steder. Uventede? Der er allerede 10 pct. muslimer i Sri Lanka, ligesom de globale terrornetværk stortrives i globaliseringens, digitaliseringens og folkevandringernes tidsalder. Her har vi de nødvendige ingredienser i islamisk terror, som finder sted over det meste af kloden bortset fra kulturstærke øriger som Japan og Taiwan, hvor man hidtil har formået at holde de værste urostiftere og mest destruktive normer ude.

Alle andre steder kan blive et nyt Sri Lanka, og alle liberale ledere kan ende som Obama, Merkel og Løkke; det er den blodige sandhed, vore sødladne medier ikke tør sige højt. Sandheden er blevet uanstændig.

Jeg er ikke meget for at trække fascismekortet, men jeg har i dag ikke noget bedre ord end liberalfascisme for de sprogpolitiske bestræbelser, som udgår fra de politiske og kulturelle eliter og deres forsøg på at sløre de standende politiske og religiøse konflikter og omprogrammere virkeligheden, herunder tendensen til i en misforstået veneration for Den Tredje Verden at lyve om, hvem vore fjender er.

Læg hertil eliternes kampagner mod krænkelser og blasfemi for at tækkes den voksende muslimske diaspora og deres dæmonisering af ikkeliberale som ”fremmedfjendske højrepopulister” samt deres lovprisning af tolerance, som de ikke selv praktiserer, men netop forsøger at kriminalisere via lovgivning mod hadsk tale. Det eneste, der står klart nu, er, at Eric Arthur Blair ikke har levet forgæves. Bedre kendt som George Orwell.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
10.12.19, 23:44
Send pandaerne retur, og send Statsministeren på kursus i, hvordan man bedst beskytter den danske stat mod trusler fra Kina.   Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.12.19, 17:05
En kombination af befolkningsudskiftning og svensk politisk korrekthed er årsagerne. Læs mere
Af Martin Ågerup
10.12.19, 14:13
Vores skattesystem straffer helt almindelige mennesker for at være flittige Læs mere
Af Nauja Lynge
10.12.19, 12:15
Forsvarsminister Trine Bramsen kaster aben videre i svindelsagen i forsvaret, men på nuværende tidspunkt burde hun nøjagtig vide, hvornår alvoren gik op for departementschefen. I mellemtiden er der flere ting, politikerne kunne gøre for åbenheden. Læs mere
Af Henrik Højlund
09.12.19, 19:44
Game of Thrones og Bachs juleoratorium lokker med noget stort i vores små liv. Læs mere
Af Peter Kofod
09.12.19, 12:21
Når EU-tilhængerne taler løsninger i det europæiske samarbejde, taler de desværre om et EU, der ganske enkelt ikke findes. Læs mere
Af Nauja Lynge
09.12.19, 09:29
USA er ikke en venlig kolonimagt, som skal fortælle danskerne, hvad vi skal mene. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
08.12.19, 18:27
De seneste års nedskæringer i uddannelsessystemet, den mangelfulde klimaindsats og alvorligt forringede velfærd rettes ikke op med denne finanslovsaftale. Det er et skridt i den rigtige retning, men det er slet ikke nok – og de små forbedringer skyldes kun bevægelsernes utrættelige kamp. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.12.19, 15:18
Ole Hasselbalch vil for altid tjene som inspiration for nationalt sindede danskere. Læs mere
Af Nauja Lynge
08.12.19, 12:16
Hvis bare alle danske statsborgere ville følge hans eksempel. Læs mere