Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kære muslimer: Hvad med lidt påskelatter?

Hvis I virkelig mener, at I er sønner og døtre af Danmark, må I grine lidt mere og slås lidt mindre.

Det var som bekendt ikke lyden af påskelatter, der mødte provokunstneren Rasmus Paludan på Nørrebro i København forleden. Men derimod smældet af voldelig muslimsk diaspora, politisirener og brandvæsenets udrykninger.

Provokunstneren behøvede blot annoncere en brandtale i Albertslund (den blev aflyst af myndighederne), så antændtes der biler, containere eller andet løsøre i Albertslund og andre steder på Københavns vestegn af Danmarks sønner, som de ironisk nok kaldes.

Selv kørte jeg igennem Tingbjerg dagen efter voldshandlingerne på Nørrebro og så udbrændte containere, knallerter og skraldespande, og mine børn spurgte, hvorfor nogen havde gjort det, og jeg gav dem mit sædvanlige svar om araberdrenge og omgivelsernes accept af den voldelige kultur, men kunne have tilføjet, at kvarterets araberdrenge ikke har en særlig udviklet humor. For manglen på humor er, hvad konflikten mellem ytringsfrihed til Rasmus Paludan og voldsmændenes veto også handler om: Den muslimske efterkommerkultur har tilsyneladende en meget ringe komisk sans.

Gadens parlament behøver jo ikke være gadens parlament. De vrede unge mænd kunne i stedet have grinet ad provoen Paludan og røget deres vandpiber. Men det var ikke nok. De måtte vise deres modstand fysisk, og det er her, balladen bliver politisk. Det øjeblik den første sten kastes, bliver modstanden et angreb ikke bare på Rasmus Paludan, men på den danske stat, hvilket naturligvis er utilbørligt og giver indtryk af, de unge muslimske mænd i virkeligheden er en fremmed, antagonistisk magt, en stat i staten. Hermed skader de også de muslimer, der ønsker at være en del af Danmark.

Intet af dette er overraskende eller nyt. Vi, der ikke bor i Stine Bosse-land, men i eller tæt på den muslimske diaspora rundtomkring i Danmark, har for længst set advarselslamperne blinke og modkulturen virke gennem demografisk dominans. Og det er netop, hvad der gør den så hverdagsagtig og svær at lave om på.

Imens har Københavns Politi så trukket stikket til Rasmus Paludan og forbudt ham at tale offentligt, ligesom landets fårede statsminister har angrebet budbringeren snarere end voldsmændene. Hermed forstærker myndighederne kun indtrykket af, at dansk lov ikke længere er gældende visse steder i landet. Det er en ynk at overvære, og jeg skal være ærlig at indrømme, at jeg påtænker en længere tur på cyklen end normalt.

Men vi kan alle bliver klogere af latterens dyder. Modsat i kristendommen har islam aldrig gennemgået en revision af synet på menneskelig latter. Som teologen Benny Grey Schuster minder os om i en ny bog samt i et interview til Kristeligt Dagblad, var latteren betændt og farlig i Det Gamle Testamente. Men i Det Nye Testamente bliver den en mulighed: »Salige er I, som græder nu, for I skal le« (Lukas, kap. 6).

Oldkirken fordømte latteren, munkene ligeså, idet de anså sig selv for »elitekristne« og forsøgte »at lægge bånd på deres alt for menneskelige behov« for søvn, latter, mad og sex. Men fra det øjeblik, Jesus blev opfattet som en historisk skikkelse, fulgte latteren med og listede ind i kirken, og i dag er den nærmest et påbud, hvis man vil have folks opmærksomhed. Latteren var ikke længere dæmonisk, men befriende og hang sammen med, at Jesus som bekendt snød djævelen og genopstod påskemorgen. Den, der ler sidst, ler bedst.

Tidligere var latter noget, der skabte afstand mellem Gud og menneske. Nu er latter et bindemiddel mellem kristne. Det er ikke mindst derfor, der grines og fnises så meget i vor tid og kultur. Den hån, spot og latterliggørelse, som vi har talt om lige siden Muhammedkrisen, er ligeledes en afledt konsekvens af latterens status i kristendommen og i de kristne lande.

Anderledes med de unge arabiske voldsmænd (og den autonome venstrefløj). For dem er latter noget, man sniffer – som gas – og de vil egentlig hellere slås.

Kære unge muslimer i Danmark: Hvis I virkelig mener, at I er sønner og døtre af Danmark, må I grine lidt mere og slås og kræve lidt mindre. Ytringsfrihed beror på overbærenhed og egentlig tolerance. Ellers vil flere og flere danskere komme til at mene, at I lever i det forkerte land på det forkerte tidspunkt, og da risikerer konflikten at eskalere frem mod et uføre, hvor der slet ikke vil være noget at grine ad. Men det er måske planen?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Utku H. Güzel
03.06.20, 22:05
Lad nu dansk udenrigspolitik blive formet på Christiansborg og ikke blive dikteret fra Washington. Læs mere
Af Nauja Lynge
03.06.20, 21:20
Danskere, islændinge og grønlændere er velkommen på Færøerne – selvom Færøerne overhovedet ikke blev nævnt, da statsministeren åbnede Danmark lidt mere op. Læs mere
Af Henrik Højlund
03.06.20, 17:40
Formanden for Ateistisk Selskab hævder i mindeartikel om den omstridte præst Thokild Grosbøll, der ikke troede på en skabende Gud, at mange medlemmer af folkekirken er ateister. Det tror jeg, han har ret i. Men ateismen er også en tro. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
03.06.20, 15:53
Tyskland fjerner rejserestriktionerne, mens Danmark stædigt holder fast uden sundhedsfagligt belæg Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
03.06.20, 08:13
Det er latterligt, når borgerlige debattører stempler Frederiksen-kritikere som onde mennesker Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
02.06.20, 20:57
Berlingske holder mikrofonen for en mand, der opfordrer til noget af den groveste kriminalitet, der findes. Læs mere
Af Harun Demirtas
02.06.20, 13:53
Fysisk vold, der kommer af et sekunds racistisk vanvid, kan vi godt bekæmpe demokratisk. Men hvad gør man i de stærke demokratier, når demokratiet bliver bøjet og i min optik misbrugt til at udøve magt med samme formål, men bare med psykisk vold? Læs mere
Af Rune Lund
02.06.20, 13:34
- og er skyld i, at hjælpepakker ender hos virksomheder i skattely Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
02.06.20, 13:13
Det er vrøvl for alle skattekronerne, når man ikke må sige ”drenge og piger” men kun ”børn” Læs mere