Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

De unge har ikke fået skærmfeberen af sig selv. Det er os voksne, som har snorksovet i timen

Det er fristende at skælde ud på de små med tablet, smartphone og spilkonsol. Men pilen peger på de voksne.

Vi lever i ulyksalige tider. Katedraler brænder, bydele raseres, nye terrorplaner afsløres. Men det er, som mange nok aner, kun begyndelsen, og vender vi blikket mod opløsningen af vores familier, skuer vi ret ind i vor kulturs indre krise.

Ifølge en ny undersøgelse af knap 4.000 skolebørns skærmvaner foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, bruger knap 30 pct. af pigerne mindst fire timer om dagen på sociale medier, mens knap 40 pct. af drengene bruger mindst fire timer på computerspil på weekenddage. Det er vel at mærke dyrebar tid, som dermed ikke bruges på blandt andet søvn, sport eller fysisk og åndeligt samvær med venner og familie.

Undersøgelsen, der er blevet foretaget hvert fjerde år siden 1984, peger samtidig på, at flere og flere unge i dag har hovedpine, er kede ad det, nervøse eller har svært ved at falde i søvn end tidligere, samt at knap 20 pct. af drengene enten er overvægtige eller svært overvægtige, mens halvdelen af pigerne føler sig for tykke. Akkurat magen til muslimsk indvandring har det dybe og omfattende online-liv store og uforudsete konsekvenser, som truer det nære, genkendelige og opbyggelige livs fortsatte eksistens. Truslen er ikke alene rettet mod de unge, men i lige så høj grad mod det familieliv, som de unge har brug for som afsæt for deres egen tilværelse.

Som en begavet ung mand formulerede det for mig for nylig, har virtualiteten opnået en både praktisk og moralsk ligestilling med den skinbarlige virkelighed. Skærmen er blevet lige så meget værd som alt det uden for skærmen, det er det nye og hidtil uprøvede, thi vi har ingen tidligere erfaringer med denne revolution af verdens ontologi og de unges bevidsthed.

Lige siden grækerne har vi ment, at mennesket lever sit daglige liv i den virkelige verden, men det lakker nu mod enden. Lige siden kristendommen har vi ment, at verden udgøres af det givne og fælles, ligesom vi har afvist, at mennesket er skaber, og afvist, at mennesket skaber verden i sit eget billede, men i dag hylder vi netop os selv som skabere og performere af en ny, bedre og mere liberal, solidarisk eller klimarigtig verden. Både det oldgræske og kristne verdensbillede er skyllet væk. Men som den tyske forfatter Thomas Mann noterede, er fremskridtet imidlertid ikke altid på fremskridtets side.

Det er fristende at skælde ud på de små med tablet, smartphone og spilkonsol. Men pilen peger på de voksne, som har tilladt og tilskyndet til denne udvikling og ladet de små game, surfe og chatte i timevis på deres værelser uden egentlig kontakt med andre piger og drenge og ladet dem gro til i fysisk inaktivitet, følelsesmæssig forvirring og et sandt bombardement af materielle fristelser. De unge har ikke fået skærmfeberen af sig selv. Det er os, de voksne, som har snorksovet i timen og glemt at sætte grænser for galskaben.

Den digitale grænseløshed er nem og tillokkende for voksne, fordi den gør det muligt for dem at give slip, udvise ”tolerance” og tage ja-hatten på, mens børnene er optaget af noget ”kreativt”, som de voksne end ikke behøver sætte sig ind i, altså en såkaldt win-win. Den ubekvemme sandhed er dog, at virtualiteten langsomt svækker empatien, ødelægger familien, og individualiserer det nære og konkrete fællesskab, herunder følelsen af at være barn under mor og fars kyndige kærlighed. Også selv om det er politisk ukorrekt at sige det.

Som den dansk-rumænske forfatter og tænker Monica Papazu anskuer problemet i en glimrende ny antologi om politisk korrekthed, der netop er udkommet på forlaget Hovedland, er sand frihed ikke grænseløs. Jordisk sandhed har sans for grænser, udspringer af selvbeherskelse og erkender, at verden og sandheden om den findes udenfor én selv i modsætning til troen på og dyrkelsen af det subjektive. Utøjlet frihed fører ikke til højere erkendelser, men meget oftere til narcissisme og solipsisme.

Den oldtidsgræske og kristne verden, som virtualiteten afløser, var en verden af sund fornuft, hvor det at være i fysisk kontakt med andre mennesker var et sundhedstegn – i modsætning til vanvid, det irrationelle, fri fantasi og utopi. Papazu ser således med bekymring på den nedbrydning af den almindelige common sense, som foregår i Vesten og gør vesterlændingene fremmede for verden og for sig selv. Fordi vi ikke længere kan huske, hvem vi var, og hvor vi kommer fra, overlader vi os villigt og forsvarsløst til spil og narrestreger, sociale medier og evindelige opdateringer om dit og dat, der smadrer vores hukommelse og fornemmelsen for, hvad vi kunne være, hvis bare vi var os selv.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
17.07.19, 21:38
Under én af ud ti muslimske indvandrere bliver integreret Læs mere
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.19, 10:18
Min ringe person har netop fået tre dages karantæne. Læs mere
Af Jens Kindberg
10.07.19, 00:02
De fleste af os har vel været i berøring med hospitalsvæsnet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.19, 22:14
Af hjertet tak, Harun Demirtas, du fremskynder det tidspunkt, hvor omfattende hjemsendelser på grundlovens og retsstatens grund vil finde sted. Læs mere