Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hverdagschikane og andre almindeligheder i det 21. århundredes Danmark

Ingen tvinger dem til at være kriminelle, ingen standser dem, skønt naboer og forbipasserende kan se med deres egne øjne, hvad der foregår.

»Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for jeg vil gerne prøve at stoppe dem, men jeg er så bange for, at de kommer efter mig.«

Sådan lød det fra en buspassager i linje 4A mellem Brabrand og Viby i Aarhus, som TV 2 Østjylland talte med i den forløbne uge. Passageren oplever ofte, at en gruppe unge drenge på 12-14 år med anden etnisk baggrund end dansk chikanerer bybussen. En tillidsrepræsentant for busselskabets Station Syd kunne samtidig bekræfte, at der dagligt rapporteres om chikanerende drenge i byens busser, ligesom antallet af politianmeldelser vedrørende hærværk, vold og trusler om vold er næsten fordoblet på to år.

Tidligere berettede en buschauffør i byen om lignende oplevelser: spytklatter, kvælergreb, stenkast, verbale overfald, han havde prøvet det hele.

Drengenes dominansadfærd er kun små brikker i det store puslespil om indvandringens konsekvenser, som jeg har underholdt om gentagne gange på denne plads. Men det er hændelser og oplevelser, som flere må kunne relatere til, fordi de indtræffer i hverdagen i de mest trivielle situationer. Ikke på nettet, ikke i debatten, på tv eller Youtube, men i den sociale virkelighed. Der er tale om små, jeg havde nær sagt, uskyldige hverdagsbegivenheder, som udspiller sig for øjnene af Gud og hvermand, og som fortæller en historie om et land i socialt og kulturelt skred.

Jeg møder disse araberdrenge, blot et par år ældre, i min egen gade i en socialdemokratisk forstad til København. De står gerne henne ved børnehaven eller oppe på torvet og handler hash. De forsøger end ikke at skjule deres aktivitet, men kører rundt på larmende knallerter eller parkerer deres store biler med sænkede undervogne midt på vejen, så de spærrer trafikken, for at stige uanfægtet ud og mingle med hinanden iført løse joggingbukser, baseballkasketter og fikse skuldertasker til kontanter og medikamenter. Ingen tvinger dem til at være kriminelle, ingen standser dem, skønt naboer og forbipasserende kan se med deres egne blå og klare øjne, hvad der foregår. Alligevel fortsætter handlen og dominansen. De kriminelle møgunger er blevet en del af gaden, torvet og hverdagslivet i et ellers reguleret, pænt, skatte- og afgiftsplaget forstadskvarter.

Forråelsen har mange navne, men den er først og fremmest islamisk. Rynker du på næsen her ad, kan vi også godt tale om ”selvsegregering”, sådan som vi gør i Rådet for demokratisk dannelse, der er nedsat af undervisningsminister Merete Riisager (LA), og som jeg til min egen overraskelse er blevet inviteret til at være medlem af sammen med bl.a. kvindesagsforkæmperen Karen West, debattøren Yasser Ghanbari, islamforskeren Thomas Hoffmann og rådsformand Kathrine Lilleør.

Selvsegregering er segregation, som man selv påskønner eller deltager i. Den kan naturligvis finde sted i alle samfundslag, etniciteter og miljøer. Det afgørende er, at man vælger at melde sig ud af det lokale, regionale eller nationale fællesskab og ser ned eller stort på dem udenfor. På mange måder er selvsegregering blevet en folkesport i multikulturalismens tidsalder.

Man vælger f.eks. at ryge i bussen, kaste med affald, true eller overfalde andre som led i en hyæneagtig machokult. Man vælger at gå med burka, niqab eller tørklæde for at skilte med, hvor seksuelt ærbar og religiøst anstændig man er. Eller man vælger at handle hash klos op ad en børnehave. Velfærdsstaten, den glade giver, gør som bekendt ikke noget særligt for at stoppe nogen af delene, idet den fejlagtigt tror, at alle med dansk pas og sygesikringskort går rundt med fælles normer og værdier, mens vi andre vender ryggen til og lader, som om segregeringen ikke sker, eller bilder os ind, at et tørklæde blot er et stykke tyndt stof, ligesom vi flytter vores poder til en anden børnehave eller på privatskole. Mens efterkommerdrengene selvsegregerer med råben og skrigen, vold og skydevåben, der efterhånden har bredt sig til Strandvejen i selveste Rungsted, selvsegregerer vi andre os i al stilfærdighed eller med et lån i banken. Resultatet er, at Danmark balkaniseres.

Samme tendens berettes der om på landets skoler og gymnasier. Trods multikulturalismens årelange propaganda om mangfoldighedens magi på statens institutioner, i kulturlivet og i de skatteyderbetalte massemedier deler elever og studerende sig op i etnicitet: danskere for sig, efterkommere for sig. Det ligner oplægget til en dårlig film eller noget fra det tidligere Jugoslavien, men det er historien om Danmark et lille stykke ind i det 21. århundrede, og jeg får det skidt ved blot at tænke på fortsættelsen.

Men tænk nu, hvis fortsættelsen blev en helt anden. At vi – og her mener jeg faktisk velfærdsstaten og dens politiske tilhængere – begynder at sige stop. Standser asyltrafikken til landet, sender kriminelle udlændinge ud og beder udlændinge forsørge sig selv gennem lovlige aktiviteter. For kære venner, vi har så rigeligt med problemer med de danskere, der opfører sig som udlændinge i deres eget land.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
19.07.19, 12:24
Integrationsministeren skal have ros for at stå fast. Jeg udtrykker et lønligt håb om, at ministeren i fremtiden holder fast i, at han ikke udtaler sig om fakta, han ikke kender, og konsekvenser, han ikke har gennemtænkt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.07.19, 16:09
Det midlertidigt besatte område er heldigvis en lise for sjælen. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.07.19, 21:38
Under 1 af 10 muslimske indvandrere bliver integreret. Læs mere
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.19, 10:18
Min ringe person har netop fået tre dages karantæne. Læs mere