Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi skal ikke have et nyt Europa

Vi hører hjemme i et virvar af sprog og kulturer på begrænset territorium, adskilt af bjerge, floder, skove og nationalgrænser.

Speakeren får spændingen til at stige, og navnene siger det hele. Med prægnante konsonanter og stemte vokaler brager de ud af højttalerne og ned over et spændt, tusindtalligt publikum: Ben Tullet, Pim Ronhaar, Salvador Alvarado, Ryan Cortjens, Witse Meeussen, Thibau Nys, Florian Richard Andrade, Jakub Toupalik, Alex Morton, Loic Bettendorff, Tom Linder, Samuele Leone, Lars Sommer, Carlos Canal Blanco, Gonzalo Inguanzo Macho, Joshua Amos Gudnitz, Tobias Lillelund, Adam McCarr, Piotr Krynski, Oscar Lind, Raito Suzuki, Jakub Jencus.

Her har du historien om Europa, et virvar af sprog og kulturer på begrænset territorium, adskilt af bjerge, floder og skove og evigt på vagt over for hinanden; de korte, næsten kliniske navne fra den britisk-atlantiske verden, som elsker at forkorte alting, side om side med de lange, kunstfærdige, aristokratisk klingende latinske navne afløst af gutturale, flamske lyde, som er næsten umulige at udtale for os andre; polske, tjekkiske og slovakiske signaturer og sandelig også danskere, svenskere og et par japanere.

Vi klapper ad rytterne, der kaldes frem til startlinjen og hylder, måske uden at vide det, dette koncentrat af mindst 2.000 års europæisk historie sammen med de forsamlede amerikanere, australiere, finner, ungarere, briter, tyskere, franskmænd, spaniere, schweizere, italienere, estere, svenskere, polakker, slovakker og naturligvis belgiere og hollændere samlet til verdensmesterskabet i cykelcross – af alle steder på kloden – i Bogense på Nordfyn ud til Kattegat, hvor jeg på det nærmeste er vokset op, mit mindernes land med Æbelø til den ene side og Juelsminde til den anden, og det er ret overvældende at være her igen med med 20.000 andre cykeltosser.

Men her kommer de så, første start, juniorfeltet på 80 ryttere, og det går stærkt, for ikke at sige overordentlig stærkt, og jeg råber og skriger og svinger med min koklokke, da feltet, der snart er strakt helt ud som et kompagni af effektive myrer, tonser forbi og kværner op ad diget med kirken i baggrunden, halleluja, og ned igen og cyklen op på skulderen, tilbage og atter op ad diget og ned mod det brølende publikum, der aner en overraskelse eller måske blot nyder sin magt og skriger på mere fart og fare.

Vi, der står her, er her, fordi vi elsker cykelcross og måske inderst inde drømmer om at være juniorer igen med alt, hvad det indebærer af overmod og testosteron, og sønnike, den heldige kartoffel, som fik lov at køre ruten rundt hele to gange dagen før, forklarer med fagter og enkelte ord i larmen, hvor off-camperen er sværest, og hvor der kan gives gas.

Vi råber igen, da rytterne atter passerer os, vai-vai til italienerne, venga-venga til spanierne, come on til briterne, go-go-go til amerikanerne og kom-så-for-satan til danskerne. Og – det er jeg nødt til at sige til håndboldfolket – der er ingen, der buher.

Her er vi alle ét. Vi elsker sporten og dermed de folk, der dyrker den. Vi er en stamme i en verden af koncerner, unioner og supermagter. Vi er få, men vi sætter pris på det samme. Vi læser ikke nyheder, vi interesserer os ikke for politik og sætter en ære i at ignorere hele verden, når det er weekend. Uenige om mange ting, men fælles om det vigtigste.

Ligesom stoffer i kemien kan indgå nødvendige tværforbindelser – eller valgslægtskaber – sker det samme i sportens verden. Cykelcross er et sådant valgslægtskab, et parallelsamfund for ligesindede. Alle andre er naturligvis velkomne, men kun uden våben, og i de 48 timer, mesterskaberne varer, ser jeg ikke en eneste araber. De eneste tørklæder, vi ser, står der Shimano, Ridley eller Trek på.

Det er i dette Europa, jeg har hjemme. Et hjemsted for det modsatte af politisk uniformitet og tyranni. Europa indebærer utallige og blivende forskelle og er det sted på kloden, som er mest fremmed for krav om guddommelige love. Eller burde være det.

Af samme grund må Europa ikke forveksles med EU eller med en dårlig efterligning af USA, selv om det sker igen og igen både deskriptivt og normativt. Forskellen er stor.

Man kan også bare sammenligne EU med EF:

Det Europæiske Fællesmarked, som vi kom til at kende som EF, blev skabt på murbrokkerne af verdenskrigene og under indtryk af Den Kolde Krig.

EU er derimod formet af 1990’erne, og det er noget ganske andet. EU er et barn af universalismen og den optimisme, som kommunismens nederlag affødte. Det var måske forståeligt. Ud af de mange stater skulle der skabes en superstat, et nyt Europa. Det viste sig også at være naivt. Projektet var og er præget af demokratisk underskud og mangel på legitimitet. Og som brexit viser med al tydelighed, er det så godt som umuligt at komme ud af lortet.

På havnen i Bogense forstår vi, at vi allerede har et Europa; det strømmer ud af højttalerne. Vi skal ikke have et nyt Europa, hverken i amerikansk eller mellemøstligt billede. Det er det, som de mange navne symboliserer. Europa findes allerede i forskelligheden, og vi skal ikke til at være ens, for det er der, despotiet begynder.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
17.07.19, 21:38
Under én af ud ti muslimske indvandrere bliver integreret Læs mere
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.19, 10:18
Min ringe person har netop fået tre dages karantæne. Læs mere
Af Jens Kindberg
10.07.19, 00:02
De fleste af os har vel været i berøring med hospitalsvæsnet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.19, 22:14
Af hjertet tak, Harun Demirtas, du fremskynder det tidspunkt, hvor omfattende hjemsendelser på grundlovens og retsstatens grund vil finde sted. Læs mere