<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvil i fred, Geoffrey

Moderne humanister har det med at hade af et godt hjerte.

Hvis der var noget, der kunne gavne ens negative opbyggelighed – og stive de anstændige af i 90’ernes og 00’ernes Danmark – så var det at fremstille Pia Kjærsgaard som den pureste ondskab eller reneste dumhed.

Du har muligvis glemt dem, vittighedstegningerne, som florerede i de anstændiges foretrukne indelukker, herunder Politiken og Information – vel at mærke før Muhammedkrisen, hvormed piben eller tonen straks fik en anden lyd – men Berlingske, B.T., Ekstra-Bladet og JP kunne også være med. Her slog tegnere og skribenter – lige fra Roald Als, Per Marquard Otzen, Claus Bigum, Bob Katzenelson til Georg Metz, Kjeld Holm, Lars Bonnevie, Peter Wivel, Carsten Jensen, Henrik Byager og den unge folketingskandidat Henrik Sass Larsen – sig løs med en gæk, der tryllede fru Kjærsgaard om til en rotte, en heks, en luder, et kønsorgan eller en psykiatrisk patient. Ja, man kan nærmest sige, at de anstændige stod i kø for at vise, hvor stort et undermenneske Pia Kjærsgaard tillod sig at være på vegne af et parti, der som bekendt var den skinbarlige nazisme.

Jeg bringer dette stykke danmarkshistorie i hu, fordi Geoffrey Cain er død.

Geoffrey Cain med engelsk baggrund var en af landets flittigste og bedste læserbrevsskribenter og ekspert i dæmoniseringen af Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti. Han var også formand for Raoul Wallenberg Foreningen, medlem af grundlovsforeningen Dansk Kultur, hyppig gæst i Trykkefrihedsselskabet og dertil oversætter fra fransk og en dannet mand.

Men vigtigere: Hans bog “Ondskabens ikon” (2000) kalder på en forsinket tak, nu hvor forfatteren er draget til de evige jagtmarker, ligesom hans “Gensyn med ondskabens ikon”, som udkom i 2006 med forord af Erik Meier Carlsen, bør fremhæves for sin dokumentation.


Geoffreys bøger, som vel rettelig bør kaldes pamfletter, er anskuelsesundervisning. De er skrevet i tiden, men illustrerer for eftertiden, hvordan moderne humanister gerne hader af et godt hjerte, og hvordan deres identitet er blevet negativt bekræftet over den seneste generation. Som historiker Lars Hedegaard bemærkede allerede for 20 år siden, så var de store medier udstyret med »fast tilknyttede svinehundskommentatorer, hvis særlige niche er hurtigt at kunne rykke ud med en tilsvining«. De lader sig bedst opfatte som den politiske korrektheds specialtropper.

Glistrup, Kjærsgaard, Camre, Krarup, Langballe, Fogh, Trump, Vermund, navne og ansigter kommer og går. Kun hadet er konstant. Hvorfor er det især dem, der priser deres eget menneskesyn, som går rundt og hader nogen hele tiden?

Svaret er indlysende: fordi den negative opbyggelighed gør dem selv lækre, fordi hadet positionerer dem i midten af alt godt (og tilmed gavner deres karrierer), fordi godheden og avantgardismen løfter dem op mod Gud. Netop fordi de moderne humanister ikke tror på Kristus, vil de være som ham, det sagde allerede digteren Søren Ulrik Thomsen. Attraktionen er med andre ord kolossal.

Den humanisme, der engang var et erhverv, er af samme grund endt som religionserstatning, det er faktisk en rigtig trist historie. Geoffrey Cain så det og koblede religionserstatningen til hadet til Vesten og et bestemt årstal:

»68’ernes had stammer fra deres ulyst overfor deres eget samfund, deres egne rødder og i mange tilfælde deres egen far og mor. Ja, det er noget så enkelt som had til far og mor, et pubertært had som 68’erne – trods deres magt og vælde – aldrig har formået at lægge fra sig. De er børn, der aldrig er blevet voksne. De er blevet hængende i barnealderen, og derfor er de – ligesom børn – blottet for selverkendelse, men desto bedre til at mobbe ligesom skolebørn er gode til at mobbe. Ikke fordi de nødvendigvis er onde, men de mangler blot den medfølelse, der burde komme med den modenhed, de aldrig fik.«

Det er mindst lige så sandt i dag, som da det blev formuleret. Derfor vil jeg med beklagelig forsinkelse sige dig tak, Geoffrey, for din opbyggelige strid. Du viste os helt konkret, at især såkaldt anstændige mennesker har brug for en syndebuk for at føle sig hævet over jorden.

Hvil i fred.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Mikael Jalving (f.1968), historiker, podcaster og forfatter til flere bøger, senest Forsvar for almindeligheden (2021).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
05.12.21, 09:17
To år efter virussens udbrud i Kina ser det ud til, at vi står i et paradigmeskifte, som vil gøre Europa mere kinesisk. Læs mere
Af Marie Høgh
04.12.21, 09:00
Det er krænkeren og ikke kulturen under ledelse af en mediechef, der bærer ansvaret for den forkastelige adfærd – men kvinderne bærer også et ansvar. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
03.12.21, 08:00
Arbejdsløsheden er faldet, og det samme er kriminaliteten, så selvfølgelig skal vi ikke afskaffe ghettoplanen. Læs mere
Af Carolina M. Maier
02.12.21, 17:00
Vi identificerer os i ekstrem grad med vores arbejde – nogle gange så meget, at det kommer til at stå i vejen for at kunne realisere ens drømme om, hvordan man helst vil leve sit liv. Er det rimeligt, at arbejdet tager så meget af os? Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere