Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nation branding-professor slår til mod ung blond pige. Eller hvad foregår der egentlig på CBS?

Man kender en tidligere marxist på, at hans mission nu er at forebygge krænkelser her, der og allevegne.

Vi kaldte ham kærligt ”hestemorderen”. Han var skingrende kommunist og ikke ligefrem nogen charmetrold. Men efter et par øl var han o.k.

Som så mange andre i sin årgang lagde Mads stille og roligt Marx på hylden, fordybede sig i Foucault og slog ind på magtens boulevard for at gøre karriere. Da jeg mødte ham på Copenhagen Business School (hvor jeg utroligt nok er censor) for nogle år siden, blev jeg overrasket over at møde Mads Mordhorst i kantinen og høre, han var blevet assistant professor ved Department of Management, Politics and Philosophy med speciale i noget, der vistnok hedder nation branding.

Jeg ønskede ham tillykke og tænkte i mit stille sind, at det alligevel var sigende, at den humorforladte, unge marxist fra 1990’ernes historiestudium på Københavns Universitet var vandret ret igennem institutionerne og blevet professor og viceinstitutleder på en skole, hvor man i bedste fald lærer at tjene penge. Siden har jeg ærligt talt ikke skænket ham en tanke.

Men så dukkede hans smukke navn op denne morgen, da jeg i bilen lyttede til Radio 100, som refererede en historie fra Kristeligt Dagblad om hans holdning til en bestemt sang fra 1924 og afsyngelsen heraf på et internt møde på hans institut. Jeg spidsede ører. Værterne fortalte om sagen i detaljer, så min datter på 10 år ved siden af mig fik nok og spurgte, om vi ikke kunne høre noget julemusik i stedet, men jeg insisterede.

»Jeg kender den fyr. Jeg skal lige høre, om han har mistet forstanden.«

»Det har han sikkert. Det er der jo så mange, der har,« svarede hun tørt.

Og det har han. I avisen kan man læse, at en underviser, vistnok en postdoc, altså et voksent menneske, ikke et spædbarn, ikke en teenager, men et voksent menneske med anden etnisk baggrund end dansk tilsyneladende følte sig krænket over, at der blev sunget ”Den danske sang er en ung blond pige” som morgensang på et institutmøde.

Se, det er jo ikke viceinstitutlederens skyld, men her kommer fortsættelsen: Mads Mordhorst gav den krænkede en undskyldning, og nu synges sangen næppe igen.

»Jeg forstår hendes reaktion, og det er godt med den type konflikter,« siger Mads Mordhorst til Kristeligt Dagblad og forklarer: »Ellers har vi ingen mulighed for at udvikle os og for at indse, hvor hjemmeblinde vi er. Det er en kultur, der skal behandles og forhandles på institutniveau.«

Tillad mig at gøre et kort ophold her. For folk spørger mig igen og igen, hvad multikulturalisme egentlig er.

Svaret ligger lige her: Multikulturalisme indebærer en tro på, at etnisk homogene samfund skal »udvikle« sig i retning af multikulturelle samfund. Det »hjemmeblinde« danske skal afløses af større global ”forståelse”. Og er der problemer hermed, skal sager ”behandles og forhandles” af relevante instanser. Mads Mordhorst gør sig hermed til multikulturalismens eksemplariske talsmand med sin udviklede sans for magtens hierarki.

Tilbage til CBS. Her tvivler Mads Mordhorst på, at ”Den danske sang er en ung blond pige” bliver sunget igen.

»Personligt vil jeg ikke synge med på den sang. Jeg kan heller ikke forestille mig, at der er nogen, der vil tage den op nu, hvor vi har den erfaring i bagagen, at den kan virke stødende. Så vil det jo være en provokation at synge den fremover.«

Sådan virker krænkelsesideologien. Er der først én, som føler sig subjektivt krænket, bliver det et problem for alle andre, og til sidst handler det om nation branding – ligesom under Muhammed-krisen. At Danmark aldrig har været mere populært, især for turister langvejs fra (for slet ikke at tale om migranter og bekvemmelighedsflygtninge), er en anden sag. Nation branding er nemlig også multikulturalisme og en kamp mod »det homogene Danmark«.

Men ikke nok med det. Mads Mordhost advarer mod »stort set alle fædrelandssange og Grundtvigs sange«. Som han uddyber: »For hvad er det for en opfattelse, der gør, at han mente, at småt er godt, og stort er ondt?«

Ja, det kunne jo for Grundtvig have været tabet af flåden i 1807, tabet af Norge i 1814 og nederlaget i 1864 – eller hans opgør med den københavnske kulturelite, Mads Mordhorst.

Hestemorderens, skal vi sige, ræsonnement har allerede fået flere prominente politikere og ekspolitikere til tasterne på de sociale medier. Udmærket. Læs også Niels Lillelunds nærmest profetiske søndagsprædiken her (han kunne vel ikke vide, hvilken lækkerbisken Kristeligt Dagblad ville servere i dag?)

Mads Mordhost mener imidlertid selv, at hans udtalelser er blevet »voldsomt vinklet« af Kristeligt Dagblad. På hans facebookside står der følgende:

»Jeg kan se, at jeg her et blevet tolket ind i en identitetspolitisk ramme, som jeg ikke deler. Episoden, som artiklen bygger på, ligger næsten to år tilbage og var en konkret episode. Efterfølgende talte vi om den, og der var ikke nogen, hverken blandt de ansatte eller i ledelsen, som var af den opfattelse, at den skulle føre til ændringer i forhold til regler eller andet. Modsat af, hvad Kristelig Dagblad skriver, førte den netop ikke til en ”æreskrænkelsessag”. Det er min opfattelse, at et universitet er et sted, hvor der skal være højt til loftet, frie meningsudvekslinger og så få regler som muligt.«

Da Radio 100 ringede til Mads Mordhorst her til morgen, ville han ikke uddybe, hvad han egentlig mener om sagen, men henviste til sin kryptiske erklæring på Facebook.

Mit gæt er, at Mads Mordhorst er gået i flyverskjul. Og ikke længere tør stå ved sine egentlige holdninger. Det sidste er faktisk det mest skandaløse.

Som en retfærdig, men opbyggelig straf beder jeg derfor alle synge med på følgende:

»Den danske sang er en ung blond pige
hun går og nynner i Danmarks hus,
hun er et barn af det havblå rige
hvor bøge lytter til bølgers brus.
Den danske sang når den dybest klinger,
har klang af klokke, af sværd og skjold.
I mod os bruser på brede vinger
en saga tone fra hedenold.
Al Sjællands ynde og Jyllands vælde,
de tvende klange af blidt og hårdt,
skal sangen rumme for ret at melde om,
hvad der inderst er os og vort.
Og tider skifter, og sæder mildnes,
men kunst og kamp kræver stadig stål,
det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes
det flammer hedest i Bjarkemål.
Så syng da, Danmark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang,
og lære kan vi af nattergalen,
af lærken over den grønne vang.
Og blæsten suser sin vilde vise,
og stranden drøner sit højtidskvad,
fra hedens lyng som fra stadens flise
skal sangen løfte sig ung og glad.«

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
18.07.19, 16:09
Det midlertidigt besatte område er heldigvis en lise for sjælen. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.07.19, 21:38
Under 1 af 10 muslimske indvandrere bliver integreret. Læs mere
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.19, 10:18
Min ringe person har netop fået tre dages karantæne. Læs mere
Af Jens Kindberg
10.07.19, 00:02
De fleste af os har vel været i berøring med hospitalsvæsnet. Læs mere