Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Positiv populisme

Nu er den tilbage og minder os om visse borgerlige dyder, såsom arbejdets, familiens og lokalsamfundets betydning.

Det er forår for populisme. En af de stemmer, jeg er begyndt at lytte til, hedder Steve Hilton og er tidligere politisk rådgiver for David Cameron, nuværende direktør for Crowdpac og bosat i USA som forfatter og tv-vært på Fox News. Hør ham f.eks. debattere med Harvard-politologen Yascha Mounk her.

Hilton har ikke noget som helst at gøre med den prominente hotelkæde. Han er søn af ungarske immigranter i England og taler og skriver ligeud ad landevejen. Hans seneste bog hedder Positive Populism og skitserer en økonomi, der befordrer sikkerhed, muligheder og fairness; et samfund, der fremmer familien, lokalsamfundet og fædrelandet samt en politisk magt med blik for både ansvarlighed og iværksætterlyst.

Se, det lyder jo lidt mere positivt end den klagesang, vi altid får sunget om populismens fortrædeligheder. Efter flere års hate speech mod populismen er det måske på tide at begynde at tage den alvorligt. De, der betragter den som et slags uvejr, som driver over, vil komme til at vente længere, end de har lyst til. Så meget er sikkert.

Steve Hilton går hele vejen tilbage til USA’s grundlæggelse og konkluderer følgende i sin bog:

»Populismen fødte dette land og har bevaret det lige siden (…) Populister drog vestpå, afskaffede slaveriet, kæmpede for kvinders medbestemmelse. De vandt to verdenskrige, gav amerikanerne borgerrettigheder og byggede verdens største økonomi.«

Der er noget om det, selv om historien nok er lidt mere indviklet. Men ser man først sådan på nationens historie, falder et par ting på plads – og selv Trump bliver mere begribelig.

USA's nationale eksistens skyldtes en revolutionær krig, og de amerikanske forfatningsfædre var klar over, at de uafhængige stater behøvede en stabil form for samarbejde i en ustabil og uforudsigelig verden domineret af kolonimagter og imperier. Det var derfor, de blev forenet under en fælles forfatning.

Men der var mindst to spor. Det ene gik tilbage til de første missionærer, som udvandrede til den nye verden, lad os for nemhed skyld kalde dem calvinister. Det andet spor gik tilbage Thomas Hobbes' samtidige lære om individets ukrænkelighed. Forestillingen om det forjættede land udsprang således både af moralisme og individualisme. Calvin på den ene side, Hobbes på den anden.

En af de mest kendte figurer i dette forløb, som spidsede til under opgøret med briterne, var Alexander Hamilton. Han ønskede sig en stat à la den britiske med en elitær klasse i spidsen, hvis overherredømme amerikanerne ellers lige havde frigjort sig fra, mens Hamiltons modstandere ønskede sig en minimalistisk stat og mere lokalstyre.

Hilton må tænke på de sidste som USA’s egentlige grundlæggere. Vi kan måske tillade os at opfatte det 19. århundredes fremskridtsskeptikere og selvejerdemokrater som deres arvtagere; det kunne indgå i en rekonstruktion af den populistiske tradition i Amerika fra Ralph Waldo Emerson til Donald Trump (ikke hans person, men hans politik). Vi skal vist genlæse Christopher Lasch’ gennemgang af den amerikanske populisme Det eneste sande paradis. Fremskridtet og dets kritikere fra 1991 for at få det store billede. Heri hedder det blandt andet:

»Den nedladenhed og foragt, hvormed så mange historikere ser tilbage på det 19. århundredes populisme, kunne give det indtryk, at det 20. århundrede på en eller anden måde har lært, hvordan man forener frihed med lighed (...) Intet i den moderne historie retfærdiggør imidlertid en sådan selvovervurdering.«

Ser vi os bare lidt over skulderen, får populismen en længere idéhistorie end normalt antaget, også selv om populismen i en vis forstand tabte til både big business og big government op igennem 1800- og 1900-tallet. Den døde aldrig helt.

Nu er den tilbage og minder os om visse borgerlige dyder, såsom arbejdets, familiens og lokalsamfundets betydning. Ligesom den rundt omkring – med eller uden gule veste – gør op med den bjærgsomme individualisme, som mere end noget andet præger de politiske, økonomiske og kulturelle eliter i Vesten, uanset om de kalder sig røde, blå eller liberale.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
26.05.19, 09:00
Multietnisk er i virkeligheden en eufemisme for den gradvise indtrængen af islamiske normer, vaner og forskrifter. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
25.05.19, 19:07
Hvornår begynder de selvudnævnte klimademonstranter at gøre noget for klima og miljø i deres eget liv? Læs mere
Af Martin Ågerup
25.05.19, 16:56
Socialdemokraternes skattestigninger rammer både pensioner og boligejere Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
25.05.19, 15:31
Hvad er Europa uden sine righoldige nationer? En stemme på Venstre er en stemme på ekstrem føderalisme. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
25.05.19, 08:34
”Nede i Europa” eksisterer ikke. Vi er Europa. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.05.19, 21:10
Der er kun opmuntrende tegn for danskerne og europæerne her to dage før valget til skinparlamentet i Bruxelles/Strasbourg. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.05.19, 14:04
Jeg bilder mig ind at forstå, hvad Rasmus Paludans protest er et symptom på: store forandringer i den sociale virkelighed. Hvis vi benægter dem, har vi for alvor et problem. Læs mere
Af Martin Ågerup
23.05.19, 10:17
Partiet har ekstreme standpunkter, som er uforenelige med retsstaten og danske værdier. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.05.19, 17:51
Uanset graden af virkning er det en politisk skandale af første rang. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.05.19, 14:15
Jeg troede, de var modstandere af hate speech. Læs mere