<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Danmark kan forme en ny borgerlig indvandringspolitik med afsæt i nationernes Europa

Vil Løkke og hans regering føre Danmark endnu dybere ned i migrationsindustriens logik – eller vil han følge Østrig, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Kroatien og Bulgarien i retning af en ny realisme?

Danmarks såkaldt borgerlige regering underskriver om få uger en såkaldt global FN-pagt om »sikker, ordnet og regelmæssig migration«. Pagten ophøjer migration til en universel menneskeret, tilskynder til mere lovlig migration og gør indvandrere til flygtninge. I ellevte time er De Konservative så småt ved at forstå de afledte konsekvenser, mens Venstre og Liberal Alliance lægger vægt på, at aftalen ikke er juridisk bindende og dermed antyder, at de udmærket er klar over, at pagten kan få skadelige konsekvenser. Og socialdemokraterne, ja, de lurepasser og drømmer om Statsministeriet.

En af konsekvenserne er, at endnu flere migranter fra Mellemøsten og Afrika må forventes at søge mod nord. Aftalen øger den trækkraft, som allerede gør sig glædende takket være vores åbne kasser, den moderne kommunikationsteknologi, den allerede etablerede muslimske diaspora i Vesteuropa, vestlige ngo’ers virke i Middelhavsområdet og EU’s porøse grænser. Aftalen vil intensivere det demografiske, sociale og økonomiske pres mod Europa, også selv om det går økonomisk fremad flere steder i Afrika. Hermed får et større antal afrikanere råd til at rejse.

Det eneste, jeg kan gøre, er at følge min samvittighed, protestere ugentligt og beskytte min familie bedst muligt mod de farer, der kommer.

I aftaleteksten beskrives det også, hvordan europæiske regeringer forventes at slå hårdere ned på såkaldt fremmedfjendske medier med henblik på at skabe et mere positivt syn på indvandring. Alene dét burde få enhver nationalsindet offentlighed eller regering til at vende sig mod underskrivelsen af en sådan pagt. Men ikke i Danmark.

Da jeg for nogle år siden mødtes med Lars Løkke Rasmussen sammen med en mindre kreds af borgerlige meningsdannere, fik jeg et fejlagtigt billede af, at statsministeren faktisk lyttede til os, de mest bekymrede borgerlige. Jeg har for længst forstået, hvor naiv jeg var. Lige siden er Lars Løkke Rasmussen i alt væsentligt fortsat ud ad det multikulturelle spor, hvor grænser er noget, man taler om, mens de svækkes, fordi såkaldt international åbenhed adlydes som et mantra. Når man betragter den nominelt borgerlige regering, får man indtryk af, at den historiske masseindvandring til Vesteuropa, som i begyndelsen blev kaldt en kulturel berigelse og senere et moralsk ansvar, er gået hen og blevet skæbne. Som fatalisten sagde til oprøreren: Der er ikke noget at gøre.

Denne form for selvovergivelse til udviklingens iboende logik chokerer mig nærmest dagligt, men jeg har lært at leve med den, da den har dybe rødder i dansk samfunds- og kulturliv. Det eneste, jeg kan gøre, er at følge min samvittighed, protestere ugentligt og beskytte min familie bedst muligt mod de farer, der kommer.

FN-pagten bør få modstanden til at rejse sig i alle med et nationalt sindelag. Den floskuløse sprogdragt er 100 pct. internationalistisk, blind for de voksende etniske spændinger i Vesteuropa, som de folkevalgte nationale politikere egentlig er sat til at værne os imod. Men intet kan eller vil overraske nogen, som har fulgt med i politik siden 60’erne. Teksten opsummerer den politiske klasses selvforståelse som solidariske verdensforbedrere. Engang var det arbejderklassen, der skulle agere løftestang for omstillingen til en bedre verden. Nu er det migranterne – »til gavn for alle« i »en ånd af win-win«, »fælles ansvar«, »fælles formål«, som »en kilde til velstand, innovation og bæredygtighed i vores globaliserede verden«.

Afpolitiseringen af indvandringskomplekset er sigende. Underskriverne – hvoraf de fleste karakteristisk nok kommer fra menneskeeksporterende lande – lader forstå, at migrationen først og fremmest indeholder tekniske problemer, hvorfor FN-pagten da også stræber mod at »forbedre tilgængeligheden og fleksibiliteten af veje til reguleret migration«. Idet der skelnes mellem illegal og legal indvandring og appelleres til lovbestemmelser og behørig proces, håber underskriverne at mindske den folkelige modstand i modtagerlandene mod indvandring som sådan. Der henvises ligeledes til folkeretten, men det udelades, at intet folk er forpligtet til at smadre sit eget land. I stedet understreges det, at FN-aftalen er baseret på international menneskerettighedslovgivning og ikke tillader forskelsbehandling. Pagtens ånd vil således gøre det svært at indføre en pause i asylindvandringen fra muslimske lande og dermed indskrænke det politiske råderum.

Lars Løkke Rasmussen står ved nok en skillevej. Vil han og hans regering føre Danmark endnu dybere ned i migrationsindustriens logik – eller vil han følge Østrig, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Kroatien og Bulgarien i retning af en ny realisme? Vores lalleliberale lovgivere til trods står Danmark faktisk i den unikke situation at kunne bygge bro mellem Vest-, Central- og Østeuropa og forme en ny borgerlig indvandringspolitik med afsæt i nationernes Europa.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Mikael Jalving (f.1968), historiker, podcaster og forfatter til flere bøger, senest Forsvar for almindeligheden (2021).
Seneste blogs
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
28.11.21, 09:45
Mennesket er mere og andet end sin seksualitet, men denne erkendelse kniber det med i en seksualiseret tid. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
27.11.21, 11:40
Hvis danske skolebørn bar masker, ville smittetallet falde i Danmark Læs mere
Af Marie Høgh
26.11.21, 17:00
Hold nu op med den automatforargelse over den prøve – hvor værdispørgsmålene tydeligt afslører, hvem man går efter. Læs mere