Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Verden er under hastig forandring – medierne har bare ikke opdaget det endnu

Tid til, at mainstream-medier kigger mod øst og mod syd.

Når det gælder vor hjemlige dækning af amerikansk politik, er det ofte svært at skelne forsidehistorier fra avisernes holdninger. Trods de rituelle forsikringer om, at aviserne skam er uafhængige oaser i en ond og partisk ørken af fake news og højrepopulisme, er mainstreamavisernes journalistik og meningsdannelse for længst vokset sammen til et miskmask af forudsigelig, selvsupplerende subjektivitet.

Ingen steder er dette kommet så eksemplarisk til udtryk som i de seneste 10 års dækning af først præsident Obamas embedsperiode og nu med præsident Trump, der slog verden med mere forbløffelse end beundring og er gået hen og blevet summen af alt ondt og grimt og umoralsk. Først kom prinsen ridende på den hvide hest, mediernes kæledægge, ”Barack den Rene”. Så kom efterfølgeren. ”Løgneren”. ”Svinet”.


Hvordan Mefisto overhovedet kunne erobre Washington, forblev et mysterium. Det måtte være russernes skyld eller valgfusk. At han stadig, to år senere, er i stand til at holde skindet på næsen og tilmed vinde en lille fremgang i Senatet, bekræfter, at hans sejr for to år siden ikke var en enestående naturkatastrofe, men havde og stadig har et grundlag i den proletariserede hvide arbejder- og middelklasse.

Uanset disse kendsgerninger er besættelsen af Trump som verdens måske ondeste menneske kommet til at stå i vejen for andre og mindst lige så vigtige spørgsmål, såsom Kinas tiltagende geopolitiske styrke, den nye stormagts digitale autokrati og de ambitiøse planer for en ny Silkevej mellem Asien og Europa.

Man kunne også nævne Afrika, som mere eller mindre henligger i mediemørke, til trods for at kontinentet allerede eksporterer millioner af migranter nordpå og sandsynligvis vil fortsætte med at gøre det i en overskuelig fremtid.

Det kunne tillige være interessant at høre bare en smule om folkerige nationer som Indien, Brasilien og Indonesien og deres voksende betydning for verdenshandlen. Eller at komme bagom opbruddet i Central- og Østeuropa, som formentlig kommer til at påvirke Danmark mere end, hvem der er senator i Colorado eller Georgia.

Et forslag mere: Befolkningseksperimentet i det svenske folkehjem, som vil få konsekvenser for Danmark og Skandinavien i takt med med mere vold og flere sekteriske stammekrige på svensk og dansk territorium.

Mainstream-medierne har kort sagt fået Trump på hjernen, og det er ikke til at holde ud. Fikseringen skygger for alt muligt andet tættere på og mere relevant. Journalisterne forsøger at gøre os dummere, end vi behøver være, og der hænger en em af 90’erne over den groteske interesse for alt, hvad der foregår i magtens korridorer i Washington, da Den Kolde Krig var vundet og kommunismen besejret.

Det er længe siden, og nye fjender er kommet til.

Hvis du synes, jeg overdriver, så tag et kig på dagens eksempel fra forsiden af dagbladet Politiken, som i en såkaldt nyhedsanalyse råber ud i mørket:

»HVEM KAN SLÅ DONALD TRUMP?«

Desperationen står malet på sort baggrund allerede i analysens første sætning: »Nå. Det var så det midtvejsvalg. Vi skal videre, der er jo et præsidentvalg i 2020«.

Ordene kommer fra journalisterne Elisabet Svane og Sandra Brovall; som åbningen af en skolestil om vindere og tabere, de gode mod de onde. »Analytikerne« kigger allerede videre mod den næste valgkamp, intet se, intet høre, intet at forstå. Avisens lederartikel, der er placeret klos op ad skolestilen, erklærer samstemmende: »Valget blev en fuser«.

Hvorfor? Fordi Demokraterne ikke vandt (nok)? Herre jemini, mod denne slags teenagebrok kæmper vi alle forgæves.

Det er på tide, at medier kigger mod øst og mod syd. Man kunne ligefrem mene, at det haster. Verden er under hastig forandring. Mainstream-medierne har bare ikke opdaget det endnu.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
17.11.18, 20:58
Socialdemokratiet anklager Socialdemokratiet for inkompetence i ny skræmmekampagne. Læs mere
Af Anna Thygesen
17.11.18, 07:35
Hvad ville vi ikke vinde på integrationsfronten og udbredelsen af vores gode værdier, hvis alle ikke-etnisk danske unge fik muligheden for et år på efterskole? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.11.18, 20:47
Læger uden Grænser bør stadig undersøges for kriminelle aktiviteter. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
16.11.18, 20:11
Støjberg må følge Dansk Folkeparti og acceptere en dispensationsordning for udsendelse af børn. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.11.18, 16:45
Alternativet er udmeldelse af EU. Læs mere
Af Nauja Lynge
16.11.18, 09:27
Afskaf regionerne – og tag selv ansvaret! Læs mere
Af Signe Munk
16.11.18, 08:35
Jeg kan forstå, at regeringen endelig har fattet sympati for erhvervsskolerne. Læs mere
Af Rune Lund
15.11.18, 13:58
Det er virkelig det helt centrale spørgsmål, der presser sig på i forlængelse af dagens skandale i finanssektoren. I morgen er der nok en ny igen. Læs mere
Af Christel Schaldemose
15.11.18, 11:45
Ansvarlighed er et nøgleord i diskussionen om Europas fremtid. At forlade EU er ikke løsningen på de udfordringer, vi står over for. I denne uge fik vi to meget forskellige bud på Europas fremtid. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.11.18, 09:17
Rigsfællesskabet er vigtigt for EU, USA, Kina og Rusland. Det er tragikomisk, at vi ikke selv kan se det. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her