Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Teaterdirektør rammer Vesteuropas selvbedrag med ét ord

Vi slap af med den hårde totalitarisme i øst. I stedet fik vi den bløde, totalitære kærlighed i vest.

Det hører til sjældenhederne i Danmark, at en teaterdirektør siger noget interessant om samfundet. Vi skal da også helt til Rusland for at finde en, der gør.

Under et højprofileret debatarrangement i Sochi udtalte Konstantin Bogomolov, som lader til at kunne sin Turgenev, sin Tjekov og sin Dostojevskij, at Vesteuropa lever under kærlighedens totalitarisme.

Kærlighedens totalitarisme har som en blød dyne lagt sig over de toneangivende kulturpersonligheder, intellektuelle og den politiske klasse og fået dem til at tro, vi kan løse alle inden- og udenrigspolitiske stridigheder og spændinger med mere kærlighed. 

Vesteuropas lange skygge siden verdenskrigene martrer os stadig, mener Bogomolov. Efter 1945 har vesteuropæerne kun tilladt hinanden at elske, ikke at hade, og denne utopiske humanisme har ført til hate speech-lovgivning mange steder og gentagne puritanske forsøg på at rense sprog og sjæl i Vesten.

Det går bare ikke så godt. Forbuddene gør kun alting værre: at tale om hadsk tale er at hade tale. Resultatet er da også, at Vesteuropas oprindelige befolkninger bliver stedse mere skeptiske over for den politiske kærlighedsdoktrin og i stigende grad vender sig mod højreorienterede partier – eller presser mainstreampartierne til at rykke samme vej.

Det er her, at Dostojevskij kommer ind i billedet. Fordi han giver et mere realistisk portræt af mennesket end EU, FN og kærlighedens diktat. Med sit forfatterskab peger den russiske åndsfyrste hen på eksistensen af dybereliggende kræfter i menneskesjælen, som ikke bare kan rettes ud til en lige linje eller en universel fordring om menneskerettigheder og åbenhed over for alle, uanset hvem de er – eller hvad de kommer med. »Vi har fået nok af alverdens stammekrige på dansk jord«, som Søren Espersen formulerer det så fyndigt.

Dostojevskij minder os om, at mennesket ikke er en helgen, men også et kældermenneske – selv Carsten Jensen! – en idiot, en grønskolling, en spiller og besat, ydmygende og såret – for nu bare at henvise til nogle af den store russers titler.

På sessionen i Sochi gav James Sherr, lektor ved Royal Institute of International Affairs ved Chatham House i London, udtryk for sin tiltagende angst ved at leve under kærlighedens totalitarisme:

»I 30 år har jeg lavet grin med, at russerne lever i totalitarisme; i Storbritannien mødte jeg den ikke. Men nu skal jeg passe på, hvad jeg siger. Hvis jeg f.eks. deltager i et møde på arbejdet, skal jeg hele tiden tage højde for, hvor mange repræsentanter der er for seksuelle minoriteter og kvinder. Jeg må leve med en følelse af angst, ikke af frihed.«

Igen: Mennesket er for bredt, for kroget, for dunkelt, for dostojevskisk. Ergo må nogen gøre det smalt, retlinet, optimistisk og liberalt.

Langt hen ad vejen er projektet lykkedes i min egen levetid. Jeg har selv været liberal, men er det ikke længere. Dertil er virkeligheden en anden, og verden er atter blevet sig selv igen. Det har jeg ført en samtale om med Kasper Støvring, som netop er udkommet.

Men vi bliver øst for det gamle jerntæppe. Det lader nemlig til at være her, at de mest interessante ting og sager bliver sagt i disse år. Lyt f.eks. til den tjekkiske socialdemokrat og sociolog Jan Keller, når han undsiger multikulturalismen.

Sidstnævnte er noget, som nogen har fundet på. Den findes egentlig ikke.

De fleste mennesker foretrækker deres egen slags. De – vi – identificerer os med kulturelle grupper, etniske grupper, religiøse og nationale fællesskaber og civilisationer, sjældent med menneskeheden som sådan. Mennesket er i meget høj grad et konkret – ikke abstrakt – gruppedyr. Det gælder også hipsterne, som helst mænger sig med hipstere og journalister og forfattere, der foretrækker andre journalister og forfatteres selskab.

Ifølge Jan Keller er multikulturalismen ikke et udtryk for Europas generøsitet eller virkeliggørelsen af kærlighed og åbenhed. Multikulturalismen er alt, hvad der er tilbage, når det står klart, at masseindvandringen udgør en trussel mod den sociale og demografiske stabilitet i Europas nationalstater og deres oprindelige befolkninger.

Multikulti er en dårlig undskyldning, et forsøg på at snakke konflikterne væk, mens de fortsætter deres hærgen.

Vi slap af med den hårde totalitarisme i øst. I stedet fik vi den bløde, totalitære kærlighed i vest.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
26.03.19, 17:07
Den amerikanske præsident lever ikke op til sine valgløfter. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.03.19, 14:06
En bog med øgenavne er det eneste, der er kommet ud af 605.889 stemmer . Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
26.03.19, 12:49
Ufatteligt, at forligspartierne har så travlt med at kræve udradering af regionerne og lade som om, at det giver besparelser, der kan redde sundhedsvæsnet. Læs mere
Af Anders Vistisen
26.03.19, 10:18
Overalt i landet stod danskerne og stirrede ind i flammernes rasen. Som var det et varsel om selve dommedag. Fra den sankthansaften i 2016, hvor Storbritannien stemte sig ud af EU, lovede medierne endnu mere bål og brand. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
25.03.19, 17:21
Først centraliserede og besparede man skattevæsnet i stykker. Sporene skræmmer. Ikke desto mindre ordinerer regeringen og Dansk Folkeparti nu samme kur på jordforureningsområdet. Miljø og grundvand bliver taberne. Læs mere
Af Harun Demirtas
25.03.19, 11:45
Mange tror stadig, at der indgår opgaver som rengøring, at vaske bakker og at tømme opvaskemaskiner i sygeplejefaget. Men det sluttede i 1950'erne. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
25.03.19, 10:26
En god dag for demokratiet. En god dag for selvransagelse hos medierne - også de danske. Læs mere
Af Anders Vistisen
25.03.19, 09:59
Når vi lærer vores børn at krydse en vej, beder vi dem om at se både til højre og til venstre. Det bør så at sige være børnelærdom at orientere sig til begge sider. Men når det kommer til EU-stof, har medierne blikket stift rettet i kun den ene retning. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
24.03.19, 19:58
Regeringen og Dansk Folkepartis aftale om at centralisere jordforureningsindsatsen er til skade for miljøet, fordi indgående lokalkendskab er afgørende, når der skal ryddes op efter fortidens forureningsynder. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her