Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vores liv er betinget af det nationale

Glem det globale i to sekunder. Det meste af, hvad vi tager for givet, kommer fra det nationale.

Der går næsten ikke en dag, uden at nogen kalder den ene, anden eller tredje person, idé eller politiker nationalistisk. Hvis skældsordet ikke rammer DF eller Nye Borgerlige, er der altid Trump, Orbán eller Salvini. Lytter man rigtigt efter, lusker der nationalister rundt allevegne. Eller rettere: De lusker ikke engang længere med det, de bliver valgt eller møder folkelig opbakning.

Lad os begynde med en definition fra Den Nye Salmonsen, som min farmor gav mig: Nationalisme tenderer mod en nationalfølelse, der "understreger modsætningen til andre nationer og anser deres ret for uvæsentlig i sammenligning". Nationalisme kan med andre ord indebære, at man ud over at holde af sit eget land kommer til at se ned på andre nationer eller mener, at ens egen nation er andre nationer moralsk eller politisk overlegen.

At være nationalt sindet er noget andet og ikkeideologisk. At være national er at værdsætte og forsvare sit eget land uden at ville sætte det over andre folkeslags ret til at lede og indrette deres nation eller stat, som de måtte ønske det. Hvor nationalisme kan være aggressiv, er det nationale altid defensivt orienteret; de nationalt sindede vil beskytte og bevare stedets ånd og borgernes frihed.

At være national er at besinde sig på, at den socialt og kulturelt homogene gruppe, der er knyttet sammen af fælles historiske oplevelser og fælles kultur, sprog, traditioner og normer, udgør en selvstændig politisk enhed, og at det er nationens borgere, som har magten til at bestemme over territoriet og landets politiske forhold.

Allerede her ser vi, at den politiske orden er betinget af det nationale fællesskab. Det samme gælder borgernes personlige sikkerhed. Da der alene i august blev sat ild til 36 biler fra Nørrebro til Gladsaxe i hovedstadsområdet, var det danske brandmænd og dansk politi, der rykkede ud, ikke FN, EU, Røde Kors, Læger Uden Grænser eller Emmanuel Macron. Det er også danske forsikringsselskaber og deres kunder, der må til lommerne, ligesom det er danske myndigheder, der må håndtere voldelige overfald. F.eks. det på en kvindelig hjemmehjælper, der i den forgangne uge blev sparket og frarøvet sin bil og mobiltelefon i Gl. Holte af tre gerningsmænd fra de varme lande.

Takket være indvandringen fra syd og modidentiteten blandt efterkommerne sker ildspåsættelser, stenkast og overfald stedse hyppigere, og det er nationalstaten i form af stat, region og kommune, der må forsøge at hjælpe ofrene, fange gerningsmændene og straffe dem behørigt. Ikke, at det sker, dertil er vi i mine øjne alt for kælne, men det er dog hensigten.

Det nationale standser imidlertid ikke der. Selv vores demokrati forudsætter en national offentlighed rundet af dansk virkelighed. Vores parlamentariske styreform svæver ikke frit i luften, men har sin egen tilblivelseshistorie og er underkastet dansk lov og skik.

Vi er borgere i et bestemt land, ikke nomader eller verdensborgere, hvorfor vores højt besungne menneskerettigheder snarere er borgerrettigheder, dvs. privilegier, vi har givet os selv og hinanden inden for et afgrænset geografisk, politisk og kulturelt kollektiv på ryggen af tidligere generationer. Demokrati er organisk, ikke universelt.

Vores velfærd og sociale rettigheder er heller ikke noget, der kommer udefra, men indefra, dvs. fra de opsparede og inddrevne midler, som den arbejdende del af befolkningen skaber. Heller ikke her kan vi sende regningen til FN eller George Soros. Der er heller ingen i Davos, Hollywood eller ved Biennalen i Venedig, der synes, det er synd for danskerne.

I samme spor er det nationalstatens borgere, der er blevet snydt og bedraget, da 39 syrienskrigere drog i krig på dagpenge og kontanthjælp fra de danske skatteydere i 2012.

Selv integrationen af de fremmede kulturberigere er noget, vi selv må finansiere. Vi har talt og talt om integration, som om det var gratis og et teknisk spørgsmål om at få lært de ædle vilde at tale dansk. Men hjertet må med. Banker det ikke for Danmark, kan det være lige meget, og parallelsamfundene kan vokse i antal og udbredelse.

Alt dette er såre indlysende. Men når der kan være grund til at skære vores dybe og elementære afhængighed af det nationale ud i pap, så skyldes det, at så mange danskere stadig lader til at forveksle det nationale med nationalisme og ønsker at erstatte det alt sammen med en eller anden from forestilling om det globale. Det sidste er ikke bare fromt og vagt, det er umuligt.

Jeg er ked af at ødelægge dit gode humør, men vores liv er betinget af det nationale.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
17.11.18, 20:58
Socialdemokratiet anklager Socialdemokratiet for inkompetence i ny skræmmekampagne. Læs mere
Af Anna Thygesen
17.11.18, 07:35
Hvad ville vi ikke vinde på integrationsfronten og udbredelsen af vores gode værdier, hvis alle ikke-etnisk danske unge fik muligheden for et år på efterskole? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.11.18, 20:47
Læger uden Grænser bør stadig undersøges for kriminelle aktiviteter. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
16.11.18, 20:11
Støjberg må følge Dansk Folkeparti og acceptere en dispensationsordning for udsendelse af børn. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.11.18, 16:45
Alternativet er udmeldelse af EU. Læs mere
Af Nauja Lynge
16.11.18, 09:27
Afskaf regionerne – og tag selv ansvaret! Læs mere
Af Signe Munk
16.11.18, 08:35
Jeg kan forstå, at regeringen endelig har fattet sympati for erhvervsskolerne. Læs mere
Af Rune Lund
15.11.18, 13:58
Det er virkelig det helt centrale spørgsmål, der presser sig på i forlængelse af dagens skandale i finanssektoren. I morgen er der nok en ny igen. Læs mere
Af Christel Schaldemose
15.11.18, 11:45
Ansvarlighed er et nøgleord i diskussionen om Europas fremtid. At forlade EU er ikke løsningen på de udfordringer, vi står over for. I denne uge fik vi to meget forskellige bud på Europas fremtid. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.11.18, 09:17
Rigsfællesskabet er vigtigt for EU, USA, Kina og Rusland. Det er tragikomisk, at vi ikke selv kan se det. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her