Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Danmark bliver et lille Sverige, hvis vi lader indvandringen fortsætte bag de symbolpolitiske tiltag

At voldtægter og etnicitet hænger sammen, synes at være den helt nye og tøvende erkendelse i vores vantro naboland.

Det er på flere måder historisk, at svensk tv har gjort sig den ulejlighed at gennemgå statistikken over dømte voldtægtsforbrydere i Sverige fra de seneste fem år. Hvad svenske kriminologer netop har afvist at gøre i mere end tre årtier af frygt for at tjene ”fremmedfjendtlige kræfter”, og hvad myndighederne har bistået kriminologerne i ved at opgive at føre statistik over kriminalitet og etnicitet, kom pludselig frem i al sin eksplicitte gru i bedste sendetid op til det forestående Riksdagsvalg.

Den svenske offentlighed – eller hvad vi nu skal kalde den – var i forvejen ulykkeligt bekendt med, at langt de fleste voldtægtsforbrydere går fri, og at mørketallet er kolossalt, fordi disse sager er svære at opklare. Alene i 2016 blev der anmeldt knap 7.000 voldtægter, mens kun 142 gerningsmænd blev dømt. At gerningsmændenes typiske etnicitet ligeledes forbigås af svenske medier, var svenskerne også vant til indtil i onsdags.

Statistikken er entydig. 80 pct. af dem, der blev dømt for voldtægt eller forsøg på voldtægt af én, de ikke kendte i forvejen – de såkaldte overfaldsvoldtægter – kommer fra et land uden for Europa. I de 80 pct. er efterkommergruppen, så vidt jeg forstår, end ikke talt med. Når vi taler om voldtægter, hvor gerningsmanden kendte ofret i forvejen, er andelen 58 pct. Igen er efterkommerne ikke medtaget. Mønsteret bekræfter tal fra en lignende opgørelse over de seneste 58 domme for gruppevoldtægt i Sverige, der tilbage i maj viste, at 75 pct. af de dømte kom fra lande uden for Europa. Gennemsnitsalderen for ofrene var 15 år.

Den nye kortlægning, der blev præsenteret i programmet ”Uppdrag granskning” på SVT, indskriver sig i en særlig kontekst: Aldrig før har der været så mange voldtægter i det tidligere så fredelige land, og aldrig før har der været så mange udlændinge og efterkommere.

At tingene naturligvis hænger sammen og er kulturelt forbundne, synes at være den tøvende erkendelse i vores vantro naboland, og den vil sandsynligvis forplante sig til den politiske scene om 14 dage. Men det er ikke til at sige med sikkerhed, for én ting er selve valget, noget andet er det efterfølgende politiske spil.

Desuden har erkendelsen af Sveriges tiltagende forråelse efter 30 års liberal indvandringspolitik vist sig at tage tid i et bedehus som det svenske, rejst af åbenhed og selvretfærdig tolerance, og intet sted i Europa er det gået så trægt med at oversætte indvandringens nedslående kriminologiske konsekvenser til opbyggelig politisk handling som i verdens humanitære stormagt.

Men sammenhængen er lige så tydelig som statistikken. Jo større import af indvandrere fra ikkevestlige lande, særligt muslimske, jo mere personfarlig kriminalitet. Den seksuelle vold og accepten af den begynder i kulturen, den fremmede, når den er båret af macho-, gruppe- og klanhensyn og mændenes primat.

Med en stigende koncentration af mænd, der f.eks. mener, at kvinder, der giver hånd, viser deres hår, går i byen eller omgås mænd, der ikke tilhører familien, gruppen eller klanen, enten er værdiløse ludere eller skal skammes hjem til familien, bliver der kortere til overfald, voldtægt og social kontrol. Det siger næsten sig selv. Mænd, der mener, at kvinder er legitime overfaldsmål, hvis ikke de er uberørte eller jomfruer, har sværere ved at tæmme deres egen lyst end mænd med en anden kulturel normdannelse og socialisering. Det er ikke raketvidenskab, men kriminologerne kan ikke forstå det; myndighederne vil ikke.

Frihed og tolerance over for muslimske normer i Europa duer, modsat hvad liberale medier og meningsdannere messer igen og igen, ikke til alt godt. Tværtimod. Indvandring uden form og orden og et forsvar for den nationale kernekultur og de kristne værdier, der knytter sig hertil, er en blind form for frihed, svanger med overgreb, apati og vankelmod.

Alt dette erfarer svenskerne i disse dage, mens vi danskere nok er en smule foran på det felt. Men Danmark risikerer at blive et lille Sverige, hvis vi lader indvandringen fortsætte bag de symbolpolitiske tiltag, som regeringen disker op med.

Symboler kan være nyttige nok. Men vi er nødt til at tro så meget på os selv, at vi tør standse indvandringen, smide kriminelle udlændinge ud af landet og begrænse overførselsøkonomien i stedet for at berede vejen for mere multikultur og Mellemøsten. Ikke alene for kvindernes skyld.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
17.02.19, 06:35
Her søger jeg mørke og stilhed for bedre at kunne håndtere lyset, larmen og løgnen. Læs mere
Af Christel Schaldemose
16.02.19, 10:03
Social dumping er en kæmpe udfordring i EU, derfor skal den også løses i EU. Der er gode tiltag på vej, men i Socialdemokratiet har vi flere svar på, hvordan vi bekæmper social dumping. Læs mere
Af Rune Lund
15.02.19, 22:02
Lønningerne for de store virksomheders topchefer fortsætter med at stikke helt af, mens arbejdsgiverne kræver løntilbageholdenhed for folk med almindelige lønninger. Der er brug for en millionærskat, der gør uhæmmet høje lønninger for landets erhvervselite mindre attraktive. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.02.19, 10:37
Sprogkravet kan dog ikke stå alene – heller ikke for danske læger. Men hvad med evnen til kommunikation og til at stille diagnose? Læs mere
Af Harun Demirtas
14.02.19, 14:49
Selv om bekymringer er vigtige, er vejen frem ikke at imødekomme uvidenheden med industrialisering af rekonstruktionen af mødomme. Det er ikke med blod, men med viden, vi skal vaske fordommene væk. Og et forbud er første skridt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.02.19, 13:24
Denne gang var det et alternativt venstrefløjsmedie, der viderebragte vildledende oplysninger. Læs mere
Af Anders Vistisen
14.02.19, 10:32
Medier lader sig bruge i propaganda for at fremhæve EU's lyksaligheder Læs mere
Af Naser Khader
14.02.19, 10:20
Til Abaz vil jeg sige: Find ud af, om du vil være politiker hos Det Radikale Venstre eller politiassistent. Ellers skaber du tvivl om politiets integritet. Læs mere
Af Casper Hedegaard
13.02.19, 14:31
I Danmark er blot 16 ud af 98 kommunaldirektører kvinder. Er det godt nok? Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her