Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Danmark bliver et lille Sverige, hvis vi lader indvandringen fortsætte bag de symbolpolitiske tiltag

At voldtægter og etnicitet hænger sammen, synes at være den helt nye og tøvende erkendelse i vores vantro naboland.

Det er på flere måder historisk, at svensk tv har gjort sig den ulejlighed at gennemgå statistikken over dømte voldtægtsforbrydere i Sverige fra de seneste fem år. Hvad svenske kriminologer netop har afvist at gøre i mere end tre årtier af frygt for at tjene ”fremmedfjendtlige kræfter”, og hvad myndighederne har bistået kriminologerne i ved at opgive at føre statistik over kriminalitet og etnicitet, kom pludselig frem i al sin eksplicitte gru i bedste sendetid op til det forestående Riksdagsvalg.

Den svenske offentlighed – eller hvad vi nu skal kalde den – var i forvejen ulykkeligt bekendt med, at langt de fleste voldtægtsforbrydere går fri, og at mørketallet er kolossalt, fordi disse sager er svære at opklare. Alene i 2016 blev der anmeldt knap 7.000 voldtægter, mens kun 142 gerningsmænd blev dømt. At gerningsmændenes typiske etnicitet ligeledes forbigås af svenske medier, var svenskerne også vant til indtil i onsdags.

Statistikken er entydig. 80 pct. af dem, der blev dømt for voldtægt eller forsøg på voldtægt af én, de ikke kendte i forvejen – de såkaldte overfaldsvoldtægter – kommer fra et land uden for Europa. I de 80 pct. er efterkommergruppen, så vidt jeg forstår, end ikke talt med. Når vi taler om voldtægter, hvor gerningsmanden kendte ofret i forvejen, er andelen 58 pct. Igen er efterkommerne ikke medtaget. Mønsteret bekræfter tal fra en lignende opgørelse over de seneste 58 domme for gruppevoldtægt i Sverige, der tilbage i maj viste, at 75 pct. af de dømte kom fra lande uden for Europa. Gennemsnitsalderen for ofrene var 15 år.

Den nye kortlægning, der blev præsenteret i programmet ”Uppdrag granskning” på SVT, indskriver sig i en særlig kontekst: Aldrig før har der været så mange voldtægter i det tidligere så fredelige land, og aldrig før har der været så mange udlændinge og efterkommere.

At tingene naturligvis hænger sammen og er kulturelt forbundne, synes at være den tøvende erkendelse i vores vantro naboland, og den vil sandsynligvis forplante sig til den politiske scene om 14 dage. Men det er ikke til at sige med sikkerhed, for én ting er selve valget, noget andet er det efterfølgende politiske spil.

Desuden har erkendelsen af Sveriges tiltagende forråelse efter 30 års liberal indvandringspolitik vist sig at tage tid i et bedehus som det svenske, rejst af åbenhed og selvretfærdig tolerance, og intet sted i Europa er det gået så trægt med at oversætte indvandringens nedslående kriminologiske konsekvenser til opbyggelig politisk handling som i verdens humanitære stormagt.

Men sammenhængen er lige så tydelig som statistikken. Jo større import af indvandrere fra ikkevestlige lande, særligt muslimske, jo mere personfarlig kriminalitet. Den seksuelle vold og accepten af den begynder i kulturen, den fremmede, når den er båret af macho-, gruppe- og klanhensyn og mændenes primat.

Med en stigende koncentration af mænd, der f.eks. mener, at kvinder, der giver hånd, viser deres hår, går i byen eller omgås mænd, der ikke tilhører familien, gruppen eller klanen, enten er værdiløse ludere eller skal skammes hjem til familien, bliver der kortere til overfald, voldtægt og social kontrol. Det siger næsten sig selv. Mænd, der mener, at kvinder er legitime overfaldsmål, hvis ikke de er uberørte eller jomfruer, har sværere ved at tæmme deres egen lyst end mænd med en anden kulturel normdannelse og socialisering. Det er ikke raketvidenskab, men kriminologerne kan ikke forstå det; myndighederne vil ikke.

Frihed og tolerance over for muslimske normer i Europa duer, modsat hvad liberale medier og meningsdannere messer igen og igen, ikke til alt godt. Tværtimod. Indvandring uden form og orden og et forsvar for den nationale kernekultur og de kristne værdier, der knytter sig hertil, er en blind form for frihed, svanger med overgreb, apati og vankelmod.

Alt dette erfarer svenskerne i disse dage, mens vi danskere nok er en smule foran på det felt. Men Danmark risikerer at blive et lille Sverige, hvis vi lader indvandringen fortsætte bag de symbolpolitiske tiltag, som regeringen disker op med.

Symboler kan være nyttige nok. Men vi er nødt til at tro så meget på os selv, at vi tør standse indvandringen, smide kriminelle udlændinge ud af landet og begrænse overførselsøkonomien i stedet for at berede vejen for mere multikultur og Mellemøsten. Ikke alene for kvindernes skyld.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Camilla Burgwald
19.08.19, 12:26
“Hvor mange bedste venner har du?”  Allerede for 15 år siden, var det mest almindelige svar på dette spørgsmål "INGEN" i en undersøgelse blandt amerikanere. Tyve år tidligere var det mest almindelige svar på samme spørgsmål "to" (2). Hvad i alverden skete der imellemtiden? Og sker det også her? Læs mere
Af Mikael Jalving
18.08.19, 06:00
Det er frikvarter i det røde kabinet. Den udlændingepolitik, som statsministeren gik til valg på, er allerede ædt op af dårlige undskyldninger. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.08.19, 16:53
Nej, det er netop ikke falske nyheder, der er problemet. Det er alt det, som de etablerede medier ikke fortæller om. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
17.08.19, 12:33
Det må være det spørgsmål, man står med efter denne uges store fokus på, hvilke personer der tegner Venstre. Læs mere
Af Louis Jacobsen
17.08.19, 11:38
Nye digitale platforme åbner en vifte af muligheder, og fremtidens arbejdsmarked kan blive sindssygt spændende. Men for at det skal blive så spændende som muligt for os, der udfører arbejdet, er det vitalt, at vi tager det organiserede arbejdsmarked med ind på det nye digitale arbejdsmarked. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.08.19, 17:32
Vi er ikke så langt, at der i dag er et decideret tredje arbejdsmarked for LGBT+ personer lige nu, men hvis politikerne ikke handler snart og søsætter initiativer, må det altså ikke overraske nogen, hvis vi snart får et LGBT+ arbejdsmarked Læs mere
Af Nauja Lynge
16.08.19, 13:16
Tag rigsfællesskabet alvorligt, inden vi bliver til grin i hele verden. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
16.08.19, 11:23
Man aner jo aldrig om Trumps tale er det ene eller det andet Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
16.08.19, 09:04
Den politiske debat er nerven i demokratiet. De opgaver, der skal løses for Danmark, er som oftest komplicerede og kræver både debat og omtanke. Læs mere