Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Refugees Welcome flager falsk

De ih, så åbne og åh, så tolerante vil debattere, men ikke lige med ham eller hende. Måske helst med sig selv.

Man skal værdsætte tilværelsens små overraskelser. Som f.eks. da jeg i går ved middagstid blev kaldt yderligtgående af foreningen Refugees Welcome. Det skete i DR’s P1 Debat, og jeg må indrømme, at jeg kom til at fnise.


Vist så, jeg er vant til at blive kaldt alt muligt sjovt, herunder nationalist, kryptofascist eller højrepopulist; men at høre anklagen fra foreningens formand Michala Clante Bendixen, som åbenbart mener, at efterkrigstidens flygtningekonventioner, der i sin tid skulle håndtere den interne europæiske flygtningesituation, i dag skal bruges til at annullere både den nationale selvbestemmelse og den almene folkeret i forhold til migranter fra hele verden samt skabe et multikulturelt samfund, det kom alligevel bag på mig. Jeg blev simpelthen overvældet af konsekvenserne.

Som nævnt var det imidlertid selvbestemmelsen, folkeretten og mig, der var yderligtgående. Også selv om det indtil i går var ukontroversielt at understrege, at ingen konvention må skade et lands indre sikkerhed.

Hvad Refugees Welcome er ude på, er – såvidt jeg kan se og høre – at afpolitisere indvandringen – den skal bare fordeles bedre! – og slukke mikrofonen for sine modstandere i den resterende del af befolkningen.

Det sidste kom frem, da studieværten var flink at drille Michala Clante Bendixen lidt, idet han berettede for lytterne, at hun havde undret sig over, at jeg og Nye Borgerliges Pernille Vermund overhovedet blev inviteret i studiet for at diskutere svensk og dansk indvandringspolitik. Hun ønskede med andre ord et ADGANG FORBUDT-skilt – i stil med kravet fra Politikens kronikredaktør Marcus Rubin, der medvirkede i programmet pr. telefon og gentog sin gamle traver om, at det er for galt, at »ekstremister« kommer så meget til orde i debatten.

På sin vis var det alt sammen meget pædagogisk.

Refugees Welcome og Marcus Rubin, der begge siger, de går ind for åbenhed og tolerance, mener det slet ikke i virkeligheden. Det er bare noget, de påstår. De flager falsk. Deres verden handler om ord, en bestemt tone og et eller andet om at skabe et multikulturelt samfund, hvis dyder alle da må kunne se og forstå uden yderligere diskussion.

Imens mente Alternativets udlændingeordfører Josephine Fock i studiet, at Danmark ikke har samme problemer som Sverige – endnu – før hun brugte det meste af sin taletid på at skælde ud på danske mediers og politikeres anvendelse af begrebet ghetto og lod til at foretrække den svenske version om »udsatte boligområder«.

Hvorfor drejer det sig altid om sproget og tonen for de mennesker, spurgte en ven efterfølgende. Mit bedste svar er, at det må være, fordi virkeligheden stikker af fra dem.

Det multikulturelle samfundseksperiment – som de fleste vesteuropæiske lande er slået ind på efter 1968, eliternes afsked med det nationale demokrati og hele forestillingen om selvrealisering hinsides almindelige hensyn til efterkommerne – dvs. opgøret med bestræbelsen på at give et genkendeligt, fredeligt og trygt Danmark videre til vores børn – har vist sig at indeholde en alvorlig skyggeside.

Jeg tænker bl.a. på mindre velfærd, højere skatter, mindre tillid, mere segregering og personfarlig kriminalitet, flere bander, mere social forråelse, større udgrænsning af anderledestænkende, hastig demografisk forandring af befolkningsgrundlaget, voksende spændinger mellem den regerende politiske korrekthed, den stigende folkelige skepsis og den muslimske diaspora, islamisk radikalisme og terror. For nu bare at nævne nogle få af de sociale og politiske udfordringer, som vores børn vokser op til.

Eliternes begejstring for alt det nye og mangfoldige, som bunder i tanker helt tilbage fra 1968, har ligeledes medført noget helt syvende eller ottende – her glimrende formuleret af den konservative blogger på Børsen, David Munk-Bogballe:

»Vi er blevet så frigjorte af traditioner, forpligtelser, historie og endda biologi (tror vi) og har samtidig fået så meget frihed til at dyrke os selv (…) Mindfulness. Yoga. Pilates. Ironman. Crossfit. Terapi. Det handler om os og kun os. Endestationen for det moderne, egocentrerede menneske (…) Man venter og ser. Især på andres fejl. Man vil være ung, selv om man er gammel. Man vil have børn, men ikke lige med ham eller hende. Måske helst med sig selv.«

På samme måde med Refugees Welcome, hvis jeg må være så fri. Man vil debattere, men ikke lige med ham eller hende.

Måske helst med sig selv.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
14.11.18, 12:16
En statsminister er minister for hele Danmark. Den evne har Støjberg ikke. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.11.18, 12:10
Fremtidens investerings- og lånemarked starter nu. Læs mere
Af Mikael Jalving
14.11.18, 11:45
Regeringskrisen i Sverige afspejler en langt dybere samfundskrise. Læs mere
Af Nauja Lynge
13.11.18, 15:38
Prisen for dansk berøringsangst betales af mindretal og udsatte borgere. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.11.18, 10:38
Nye tal og undersøgelser må få herboende muslimer til at stille sig selv dette spørgsmål og forsøge at nå frem til et svar. Helst så højt, at vi alle kan blive klogere. Læs mere
Af Anders Vistisen
12.11.18, 10:10
Cirkus Venstre slår til igen. Nu skal vi med i bankunionen for at bekæmpe hvidvask og udbyttesvindel. Det har bare intet med hinanden at gøre. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
12.11.18, 08:55
Hvorfor skal der altid en journalist til at styre den politiske samtale? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.11.18, 00:25
Kun EU kan løse migrationsudfordringerne Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her