Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Surrealistisk sommer

Hvis det så bare var varmen.

Vi sidder i vandkanten og spiser is. Alligevel er køligheden en by i Rusland, og jeg kan ikke huske, hvornår det sidst regnede i mere end 30 sekunder. Noget siger mig, at solen har skinnet fra en skyfri himmel siden midten af maj, men det må være fake news.

Jeg er atter i Danmark efter en dejlig ferie i Frankrig – helt uden at møde en burka eller så meget som én eneste islamisk retslærd eller halalhippie. Vi undgik da også med vilje de store byer og foretrak landet og havet og bjergene og var for en kort bemærkning hævet over den almindelige forråelse og fordummelse af alting.

Selv Tour de France undgik igen i år at blive sprængt i luften af Muhammeds hellige krigere, der ellers bliver flere og flere i Frankrig og alle mulige andre steder, men jo indimellem har det med at blive løsladt fra de overfyldte fængsler, og dét så meget, at der, sådan som jeg har forstået det, skal oprettes et helt nyt og ekstraordinært politikorps til at overvåge frigivne islamister i Frankrig. Lag på lag på lag.

Hjemme melder medierne om det sædvanlige: voldtægter af helt unge piger rundt omkring i sommerlandet, afbrændte biler i København, gentagne indbrud og hærværk mod politigården i Haderslev, fortsatte syreangreb i England, forlydender om at mere end 1.400 børn af europæiske fremmedkrigere i Islamisk Stat »sidder fast« og vil »hjem« og ankomsten af masser af nye, friske og illegale migranter, dvs. unge mænd i gummibåde, plimsoller og færger, ud for de spanske kyster, mens den forskruede pave i Rom smiler til det hele og kræver, at Europa bliver afrikansk.

Særligt ét billede har brændt sig fast: En horde af friske unge migranter kommer løbende ind på en strand i Sydspanien efter at have forladt en gummibåd i brændingen. På stranden står de måbende europæere og glor, splitterravende Hans-Jørgen. Tilfældet vil, at invasionsstyrken fra Afrika er gået i land på en nudiststrand. Vilje møder dekadence. Mine venner og uvenner: det svage Europa i ét snapshot.

Nå, heldigvis afholdes der jo passende VM i sejlsport på Aarhusbugten, og hvor ville jeg gerne sidde derude på de blå bølger og dampe lidt af i selskab med Tom Wolfes 30 år gamle, men fortræffelige ”Forfængelighedens bål”, som jeg ikke fik læst, da alle snakkede om den, eller Robert Spencers spritnye fremstilling af jihads historie fra Muhammed til Islamisk Stat. I stedet sidder jeg her ved computeren og læser mails fra en surrealistisk sommer. Det er tungt som bly.

For eksempel forstår jeg på Lars Hedegaard, den unævnelige, at islameksperten Brian Arly Jacobsen, lektor ved noget, der vistnok hedder Institut for Tværkulturelle Studier ved Københavns Universitet, har meddelt Berlingske, altså avisen, at mænd og kvinder »anses generelt som ligeværdige i islamisk teologi«, hvorefter en redaktør åbenbart har placeret dette mildest talt mærkværdige udsagn i en faktaboks.

Lars Hedegaard anbefaler i stedet Berlingske at anskaffe sig et eksemplar af Koranen. Her står, hvad Berlingske har brug for at vide, understreger han, og så behøver avisens journalister end ikke ringe til Brian Arly Jacobsen. Med hensyn til Koranen står der f.eks. i et sura om kvinder (sura 4, vers 34), at »mænd står over kvinder, fordi Gud har givet nogle fortrin frem for andre«. Hvis kvinder viser sig genstridige, skal mænd »formane« dem, dvs. »lade (dem) alene i sengen og slå (dem)«, thi »Gud er ophøjet og stor«. Altså ingen sex, men tæsk. I Guds navn.

Hvis det så bare var varmen. Men det er det ikke. Den surrealistiske sommer vil formentlig blive afløst af et eftergivende efterår, en vanvittig vinter og et fromt forår, når det gælder forståelsen af Europas fortløbende islamisering i et blindt, svagt og liberalt Europa et kontinent, jeg elsker, bor og rejser i og håber det bedste for, men hvis etablerede magthavere fra mainstream giver videre til folk fra hele verden. Ikke i Guds navn, men i menneskerettighedernes.

Det er navnlig det, der er så uvirkeligt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.19, 10:18
Min ringe person har netop fået tre dages karantæne. Læs mere
Af Jens Kindberg
10.07.19, 00:02
De fleste af os har vel været i berøring med hospitalsvæsnet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.19, 22:14
Af hjertet tak, Harun Demirtas, du fremskynder det tidspunkt, hvor omfattende hjemsendelser på grundlovens og retsstatens grund vil finde sted. Læs mere
Af Harun Demirtas
08.07.19, 15:14
Når et menneske får en invitation til indirekte at takke af og skride fra dette land, kan man ikke længere argumentere for, hvorfor det skulle kunne betale sig at integrere sig i dette land, når landet pisser på en. Læs mere